Momspligt ved Airbnb-udlejning af værelser – Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens momstilsvar med 25.605 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen anså klagerens indtægter fra udlejning af fast ejendom via Airbnb for momspligtige, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. og Momsloven § 4, stk. 1.

Klageren, der er direktør i et selskab, lejede en lejlighed på 145 m2. Klageren fremlejede to værelser på 66 m2 i lejligheden via Airbnb. Disse værelser havde eget badeværelse og var adskilt fra resten af lejligheden med en dør, men delte en fælles hovedindgang med klagerens egen bebølse. Klageren modtog lejeindtægterne på sin private PayPal-konto og overførte dem efterfølgende til selskabet, da det ifølge klageren ville lette bogføringen. Overnatningerne varede typisk mellem 3 og 17 nætter, og klageren gennemførte 47 transaktioner med samlede indtægter på 128.031,52 kr. i den omhandlede periode.

Skattestyrelsens argumentation

Skattestyrelsen fastholdt, at udlejningen var momspligtig værelsesudlejning af kortere varighed end 1 måned. De lagde vægt på, at lejligheden ikke havde separat indgang og køkken for de udlejede værelser, og at en lejer havde kunnet disponere over hele lejligheden, når klageren var ude af byen. Skattestyrelsen henviste til, at momsgrundlaget udgjorde 80% af det samlede vederlag, da klageren ikke havde opkrævet moms og havde vanskeligheder ved at efteropkræve den, jf. Momsloven § 27, stk. 1. Da klagerens momspligtige omsætning oversteg 50.000 kr., burde klageren have momsregistreret sig, jf. Momsloven § 48, stk. 1.

Skattestyrelsen afviste klagerens påstand om en retsbeskyttet forventning. De anførte, at en tidligere kontrol af selskabets skatteansættelse for 2014 i 2016 ikke havde skabt en positiv, klar og entydig tilkendegivelse om momsfritagelse for værelsesudlejningen. De påpegede, at den daværende sagsbehandler ikke havde kendskab til klagerens personlige Airbnb-profil eller til, at indtægterne var modtaget på klagerens private PayPal-konto.

Klagerens argumentation

Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle bortfalde. Klageren gjorde gældende, at udlejningen var sket på vegne af selskabet, og at selskabet var rette indkomstmodtager. Klageren henviste til, at SKAT i 2016 havde kontrolleret selskabets moms for 2014 og ikke havde haft bemærkninger til Airbnb-indtægterne, hvilket klageren tolkede som en de facto godkendelse af momsfritagelse. Klageren mente, at dette havde skabt en berettiget forventning, som klageren havde indrettet sig efter. Klageren fremhævede, at lejemålet var indrettet med to separate enheder, hvor Airbnb-delen og den øvrige del var adskilt, og at klageren benyttede bagtrappen, mens Airbnb-gæster benyttede hovedindgangen. Klageren bestred, at der ikke var fremlagt dokumentation for overførsel af lejeindtægterne til selskabet, og henviste til, at selskabet havde indtægtsført beløbet og betalt skat heraf.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet klagerens momstilsvar for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016, idet de modtagne vederlag fra udlejning af fast ejendom blev anset for momspligtige.

Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at klageren var afgiftssubjektet, da det var klageren, der udlejede værelserne gennem Airbnb.

Landsskatteretten fandt, at klageren drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Dette blev begrundet med, at klageren foretog levering mod vederlag i forbindelse med udlejningsvirksomheden, og at udlejningen måtte anses for udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter. Denne fortolkning er i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Videre fandt Landsskatteretten, at klageren var momspligtig af vederlagene for udlejningen af fast ejendom, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren udlejede værelser i kortere varighed end 1 måned, hvilket ikke er fritaget for moms, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.. Fritagelsen for udlejning af fast ejendom i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8 implementerer Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l, men undtagelsen for korttidsudlejning af værelser er i overensstemmelse med Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 2, litra a) og EU-Domstolens praksis, herunder C-346/95, Enkler, der fastslår, at korttidsudlejning til ikke-nærstående er afgiftspligtig som udlejning inden for sektorer med opgaver svarende til hotelsektoren.

Da klagerens momspligtige omsætning oversteg 50.000 kr., burde klageren have anmeldt virksomheden til registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. Momsloven § 47, stk. 1 og Momsloven § 48, stk. 1, 1. pkt..

Berettigede forventninger

Landsskatteretten vurderede klagerens påstand om en retsbeskyttet forventning baseret på SKATs tidligere kontrol i 2016 af selskabets moms for 2014. Landsskatteretten henviste til de strenge betingelser for at kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, som anført i Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.4 og FOU 1993, nr. 212:

• Borgeren skal bevise, at forhåndstilkendegivelsen er modtaget.
• Tilkendegivelsen skal være givet af en kompetent myndighed.
• Tilkendegivelsen skal være direkte rettet til den pågældende borger.
• Tilkendegivelsen skal være entydig og positiv.
• Tilkendegivelsen skal være klar og uden forbehold.
• Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på den skattepligtiges dispositioner.
• Der må ikke være urigtige eller ændrede forudsætninger.
• Tilkendegivelsen må ikke være klart i uoverensstemmelse med lovgivningen.

Landsskatteretten fandt, at ikke alle disse betingelser var opfyldt i den foreliggende sag. Det forhold, at SKAT i sin afgørelse af 15. august 2016 ikke ændrede selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014, skabte ikke en retsbeskyttet forventning hos klageren. Landsskatteretten understregede, at praksis om retsbeskyttede forventninger er streng, og at der ikke forelå en positiv, klar og entydig tilkendegivelse fra SKAT, der kunne bibringe klageren en forventning om momsfritagelse for udlejningen i 2016. Der blev også henvist til SKM2007.480.ØLR, hvor en tidligere godkendelse ikke medførte en forhåndstilkendegivelse for efterfølgende år.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje klagerens momstilsvar med 25.605 kr. for den omhandlede periode.