Landsskatteretten: Forhøjelse af momstilsvar grundet manglende dokumentation og periodisering

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en virksomheds momstilsvar med i alt 513.263 kr. for perioden 1. juli 2016 til 30. september 2017. Forhøjelsen skyldtes dels en forhøjelse af udgående afgift (salgsmoms) på 398.431 kr. for yderligere afgiftspligtig omsætning, dels et nægtet fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 114.832 kr. vedrørende udgifter til underleverandører, en udokumenteret udgift og en lønudgift.

Virksomheden, der drev transportvirksomhed som underleverandør, ophørte den 30. september 2016, men havde ifølge Skattestyrelsen momspligtige aktiviteter efter afmeldelsen. Skattestyrelsen baserede forhøjelsen af salgsmoms på fakturaer udstedt efter ophøret samt tre udokumenterede bankindsætninger, som blev anset for momspligtige leverancer.

Virksomheden havde angivet moms for 1.-3. kvartal 2016, men ikke efter ophøret. Skattestyrelsen opgjorde yderligere salgsmoms for 4. kvartal 2016 til 49.400 kr. og for 1.-3. kvartal 2017 til 349.031 kr. Virksomheden bestred ikke salgsmomsen som sådan, men afviste, at fakturaerne var fiktive, og henviste til, at arbejdet reelt var udført.

Vedrørende købsmomsen nægtede Skattestyrelsen fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed13] ApS, [virksomhed14] A/S og [virksomhed15] ApS, da fakturaerne havde ens layout, stavefejl, og underleverandørerne benægtede samhandel. Desuden var betalingerne kontante og udokumenterede. En udokumenteret udgift og en lønudgift blev også nægtet fradrag for købsmoms.

Klageren anførte, at underleverandørerne reelt var anvendt og betalt kontant, og at manglende specificering på fakturaer skyldtes vedhæftede timesedler. Klageren mente, at der var tale om en udygtig forretningsdrivende, ikke en svigagtig handling, og at bevisbyrden for fiktive fakturaer ikke var løftet af Skattestyrelsen. Klageren henviste til, at der var foretaget en grundig undersøgelse af underleverandørerne, og at arbejdet var udført tilfredsstillende, hvilket var grundlaget for betalingerne. Klageren påpegede, at det var administrativt nemmere at anvende underleverandører frem for ansatte på grund af svingende arbejdsintensitet.

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse, men fastholdt hovedparten af forhøjelserne. Retten godkendte forhøjelsen af salgsmoms, men periodiserede visse fakturaer anderledes. Vedrørende købsmomsen nægtede retten fradrag for de fleste underleverandørudgifter på grund af manglende dokumentation, ensartede fakturaer, og underleverandørernes benægtelse af samhandel. En del af de nægtede fradrag for underleverandører blev dog henført til en tidligere afgiftsperiode og dermed ikke behandlet. Fradrag for den udokumenterede udgift og lønudgiften blev også nægtet, da de ikke opfyldte betingelserne for momsfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 513.263 kr. for perioden 1. juli 2016 til 30. september 2017. Forhøjelsen vedrørte yderligere salgsmoms og nægtet fradrag for købsmoms.

Forhøjelse af salgsmoms vedrørende yderligere omsætning

Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms med 398.431 kr. for afgiftsperioden 1. oktober 2016 til 30. september 2017. Retten lagde vægt på, at virksomheden ikke havde angivet og betalt den på fakturaerne opkrævede salgsmoms i overensstemmelse med Momsloven § 46, stk. 1 og Momsloven § 46, stk. 7.

For så vidt angår tre bankoverførsler på i alt 219.405 kr. til indehaverens bankkonto, som ikke var dokumenteret med fakturaer, fandt retten, at beløbene kunne henføres til virksomhedens momspligtige leverancer, hvorfor der skulle betales afgift heraf, jf. Momsloven § 46, stk. 1. Dette blev begrundet med detaljeringstekster som "Bgs Faktura 332", "Faktura 365" og "[virksomhed4] ApS", samt at indehaveren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Retten bemærkede, at fakturaer nr. 382, 383 og 384, selvom ydelserne var leveret i december 2016, var udstedt den 3. januar 2017. I henhold til Momsloven § 23, stk. 2 skulle disse fakturaer periodiseres til 1. kvartal 2017. Dette medførte en ændring af 13.000 kr. fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017, men den samlede forhøjelse af salgsmoms forblev 398.431 kr.

Købsmoms

Fradrag for udgifter til underleverandører

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne gives fradrag for købsmoms af udgifter til underleverandører. Retten bemærkede indledningsvist, at fakturaer fra [virksomhed13] og [virksomhed15] udstedt i 2. kvartal 2016 faldt uden for den relevante afgiftsperiode, som Skattestyrelsen havde behandlet, og kunne derfor ikke behandles af Landsskatteretten, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1 og Momsloven § 23, stk. 2. Dette reducerede det samlede nægtede fradrag med 29.000 kr.

For de øvrige fakturaer lagde retten vægt på, at fakturaerne ikke angav omfanget og arten af de leverede ydelser, herunder manglende oplysninger om arbejdsopgaver, sted, tidspunkt og udførende person. Fakturaerne fra [virksomhed13], [virksomhed14] og [virksomhed15] havde ens layout og stavefejl, hvilket skabte formodning om, at de ikke stammede fra uafhængige underleverandører. Virksomheden havde ikke fremlagt støttebilag som samarbejdsaftaler eller timesedler. Alle betalinger til disse underleverandører var kontante, og der var ikke fremlagt dokumentation for, at betalingerne var gennemført. Retten fandt, at fakturaerne ikke opfyldte de indholdsmæssige krav i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. Endvidere havde [virksomhed13] og [virksomhed14] oplyst, at de ikke kendte virksomheden, og [virksomhed15] havde ikke svaret Skattestyrelsen. På baggrund af disse usædvanlige omstændigheder fandt retten, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var sket momspligtige leverancer, og nægtede fradrag for købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1. Der blev henvist til domme som SKM2016.9.BR og SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser SKM2018.542.LSR og SKM2018.611.LSR.

Retten tiltrådte også, at faktura nr. 13 fra [virksomhed16] henhørte under 2. kvartal 2016, da den var udstedt den 30. juni 2016, og dermed faldt uden for den relevante afgiftsperiode, jf. Momsloven § 23, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1, nr. 1.

Fradrag for udokumenteret udgift

Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på 1.000 kr. vedrørende en udokumenteret udgift på 5.000 kr. Det er en betingelse for fradrag efter Momsloven § 37, at der foreligger en faktura, jf. Momsbekendtgørelsen § 82, hvilket ikke var tilfældet.

Fradrag for lønudgift

Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at nægte fradrag for købsmoms på 2.119 kr. af en lønudgift. Retten fandt, at udgifter til løn ikke er omfattet af anvendelsesområdet i Momsloven § 37, da løn ikke er momspligtig.