Landsskatteretten: Hovedanpartshavers overførsler til selskab var kapitalindskud, ikke rentebærende lån
Dato
19. maj 2020
Hoved Emner
Selskabsbeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Hovedanpartshaverlån, Renteindtægter, Kapitalindskud, Ansvarlig lånekapital, Armslængdeprincippet, Bevisbyrde, Renteafkald
Sagen omhandler en eneanpartshaver, der over en årrække løbende overførte betydelige beløb til sit selskab, hvis eneste aktivitet var spekulation i futures, drevet af klagerens personlige spillelidenskab. Oprindeligt blev overførslerne behandlet som ansvarlig lånekapital, men fra regnskabsåret 2011/2012 blev de i selskabets regnskaber omklassificeret til egenkapital, og selskabet ophørte med at beregne renter.
Skattestyrelsen mente, at overførslerne var lån, og forhøjede derfor klagerens indkomst for årene 2013-2017 med en fikseret renteindtægt i henhold til armslængdeprincippet i Ligningsloven § 2. Klageren argumenterede for, at der var tale om et berettiget renteafkald på grund af selskabets insolvens.
Landsskatteretten vurderede dog, at overførslerne reelt havde karakter af selskabsindskud og ikke lån. Retten lagde vægt på, at overførslerne var vedvarende, at der manglede lånedokumentation for de senere overførsler, og at beløbene regnskabsmæssigt blev behandlet som egenkapital. Da der ikke var tale om et reelt låneforhold, kunne der heller ikke være en renteindtægt at beskatte.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at de overførte midler fra klageren til selskabet ikke skulle betragtes som lån, men derimod som selskabsindskud (egenkapital). Derfor var der intet grundlag for at beskatte klageren af en fikseret renteindtægt.
Rettens afgørelse var baseret på en samlet vurdering af sagens omstændigheder:
- Karakteren af overførslerne: Overførslerne skete vedvarende for at finansiere selskabets spekulative handler, som var drevet af klagerens erklærede personlige spillelidenskab.
- Manglende dokumentation: Der manglede skriftlige låneaftaler for de betydelige beløb, der blev overført efter 2002. Retten fandt det ikke bevist, at der var stiftet en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse for selskabet.
- Regnskabsmæssig behandling: I selskabets egne årsrapporter blev beløbene fra og med regnskabsåret 2011/2012 omkvalificeret fra "ansvarlig lånekapital" til egenkapital (overført resultat), og der blev ikke længere beregnet renter.
- Direktørens forpligtelse: Retten bemærkede, at selskabet havde tabt sin anpartskapital, og at klageren som direktør var forpligtet til at genetablere kapitalen. Overførslerne blev set i dette lys.
- Urealistisk forventning om tilbagebetaling: Retten vurderede, at klagerens forventning om en stor gevinst senest i 2012 var blevet afløst af en erkendelse af, at dette ikke ville ske.
Da overførslerne blev anset for at være kapitalindskud, eksisterede der ikke et gældsforhold, der kunne danne grundlag for renteberegning i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e. Landsskatteretten nedsatte derfor Skattestyrelsens forhøjelse for indkomstårene 2013-2017 til 0 kr.
Lignende afgørelser