Stadfæstelse af lovliggørende dispensation for trappe og betonklods inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Danmarks Naturfredningsforening Stevns vedrørende Kystdirektoratets afgørelse af 14. november 2018. Afgørelsen omhandlede en lovliggørende dispensation til en trappe og lovliggørelse af en betonklods inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Rødvig Stevns.

Ejendommen er beliggende direkte til kysten, er noteret som landbrug i landzone og er fuldt ud omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Området er desuden en del af et fredningsforslag for Stevns Klint, som er udpeget som UNESCO Verdensarv, og ligger op til Natura 2000-område nr. 206 Stevns Rev.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte lovliggørende dispensation til bibeholdelse af en genopført trappe og vurderede, at en betonklods til sikring af en spildevandsledning ikke kunne kræves lovliggjort på grund af myndighedspassivitet. Sagen blev rejst efter en anmeldelse om et hejseværk, en trappe og en betonklods.

Kystdirektoratet vurderede hejseværket som lovligt eksisterende, da det angiveligt har stået på ejendommen i omkring 100 år og blev drøftet med Miljøcenter Roskilde i 2009/10.

For så vidt angår betonklodsen, der blev etableret for ca. 10 år siden for at sikre en spildevandsledning, fandt Kystdirektoratet, at der forelå retsfortabende passivitet. Dette skyldtes, at Miljøcenter Roskilde i 2009 varslede påbud om lovliggørelse af støbearbejder, men ikke fulgte op på sagen i de efterfølgende ni år. Ejendommens ejer havde derfor indrettet sig i tillid til, at kravet om lovliggørelse ikke ville blive gjort gældende.

Trappen, der forbinder havens øvre og nedre del, har ifølge ejeren eksisteret siden 1950'erne. Den blev for få år siden udskiftet med en ny, der drejede 90 grader for et mere diskret forløb. Kystdirektoratet vurderede, at der ville være meddelt dispensation til genopførelse af trappen med den let ændrede placering, da den tjener samme formål, er placeret med samme udmunding (ikke på kysten, men i haven), er opført i samme stil og omfang, og ligger på en landskabeligt mindre betydende placering.

Kystdirektoratet vurderede desuden, at de ansøgte forhold ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre skade på yngle- eller rasteområder for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Klagepunkter

Danmarks Naturfredningsforening Stevns anførte, at manglende håndhævelse ikke bør medføre dispensation, især ikke efter kun ni år. De bestred også, at stedet var landskabeligt mindre betydende, da det indgår i verdensarven. Klager mente desuden, at dispensation ikke burde meddeles under en verserende fredningssag, og at trappen ville være i strid med fredningen. De påpegede også, at dele af hejseværket syntes at være af nyere dato, og at det kunne bruges til ulovlig søsætning af vandscootere i Natura 2000-området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Kystdirektoratets afgørelse af 14. november 2018 om lovliggørende dispensation til trappe og lovliggørelse af betonklods inden for strandbeskyttelseslinjen.

Betonklods og myndighedspassivitet

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering af, at retten til at kræve håndhævelse vedrørende betonklodsen var fortabt. Dette skyldes, at der var gået ni år fra varslingen af påbud om lovliggørelse, uden at der var fulgt op på dette med et egentligt påbud. Nævnet vurderede, at den forløbne tid var af en sådan længde, at hensynet til ejendommens ejer, der havde indrettet sig i tillid til, at der ikke ville ske yderligere, vejede tungere end hensynet til strandbeskyttelsen. Denne vurdering er i tråd med Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis for myndighedspassivitet, som er antaget efter Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1.

Trappe og hejseværk

For så vidt angår trappen, lagde nævnet til grund, at der havde været en trappe på stedet siden 1950'erne, og at den havde været upåtalt af myndighederne. Nævnet fandt ikke oplysninger, der kunne begrunde en tilsidesættelse af Kystdirektoratets vurdering om dispensation til trappen. Det forhold, at en eventuel kommende fredning kun ville tillade offentligt tilgængelige trapper, kunne ikke føre til et andet resultat, da afgørelsen alene vedrørte strandbeskyttelsen, og fredningen ikke var endeligt vedtaget. Nævnet fandt desuden, at hejseværket var lovligt eksisterende, da det havde været på stedet fra før beskyttelsens ikrafttræden, og dets anvendelse til f.eks. vandscootere ikke var omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 15.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.