Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende sporbarhedsdokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om sporbarhedsdokumentation for kildevand, der var modtaget og afhentet af en fødevarevirksomhed. Sagen udsprang af en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen, som blev påklaget af virksomhedens ejer.

Fødevarestyrelsens kontrolbesøg og indskærpelse

Ved et kontrolbesøg den 7. november 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for kildevand modtaget i juli, oktober og november 2018. Virksomheden, der tappede kildevand for en anden virksomhed, fik vandet transporteret af en transportvirksomhed, som klageren også ejede. Kildevandet stammede fra en kilde ejet af en tredje virksomhed.

Klageren fremviste fakturaer for transport, leje og fyldning af containere. Faktura nr. 35 fra juli 2018 indeholdt information om, hvor varen var hentet og leveret, men faktura nr. 48 fra oktober 2018 manglede oplysninger om transporteret vare og oprindelsessted. Der var ingen dokumentation for vand afhentet i november 2018.

Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt, at ledere af fødevarevirksomheder skal kunne identificere fødevarens oprindelse og etablere systemer til at stille disse oplysninger til rådighed for myndighederne. Indskærpelsen, der medførte gebyrbelagt opfølgende kontrol, blev også anført i kontrolrapporten.

Klagerens argumenter og Fødevarestyrelsens bemærkninger

Klageren påklagede indskærpelsen den 23. november 2018 og anførte, at alle spørgsmål om modtagelse og afhentning af kildevand kunne besvares mundtligt, og at fakturaer forelå. Klageren mente, at en indskærpelse var en for hård sanktion, og at vejledning ville være tilstrækkelig.

Fødevarestyrelsen fastholdt, at den fremviste dokumentation ikke opfyldte minimumskravene for sporbarhedsdokumentation i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2. Styrelsen henviste til sporbarhedsvejledningen, som angiver, at dokumentation skal indeholde oplysninger om leverandørens og modtagerens navn og adresse, dato og tidspunkt for levering samt identifikation og mængde af varerne. Manglende sporbarhedsdokumentation udgør en risiko for forbrugernes sundhed, da det umuliggør tilbagetrækning af farlige fødevarer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 7. november 2018. Nævnet fandt, at klageren ikke havde fremvist tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation for kildevand modtaget i juli, oktober og november 2018, og at virksomheden ikke havde etableret de nødvendige systemer og procedurer til at stille sådanne oplysninger til rådighed for Fødevarestyrelsen.

Nævnets vurdering af sporbarhedskrav

Nævnet lagde vægt på, at de fremviste fakturaer var utilstrækkelige, da de manglede væsentlige oplysninger som leverandørens navn, klagerens navn, identifikation af de leverede varer og mængden heraf. Derudover manglede dokumentation for november 2018. Dette var i strid med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2, som kræver, at fødevarevirksomheder skal kunne identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare, og etablere systemer til at stille disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.

Krav om skriftlig dokumentation

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at kravet om etablering af systemer og procedurer indebærer, at dokumentationen skal kunne gives skriftligt til Fødevarestyrelsen. Denne fortolkning er i overensstemmelse med sporbarhedsreglernes formål, som er at sikre og lette målrettet tilbagetrækning og tilbagekaldelse af fødevarer samt modvirke fødevaresvindel. Nævnet understregede, at mundtlig redegørelse ikke er tilstrækkelig, da Fødevarestyrelsen skal kunne kontrollere oplysningerne, herunder via dokumentkontrol. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.