Montagearbejde udført af udenlandske underentreprenører anset for entreprise, ikke arbejdsudleje

Sagen omhandlede, hvorvidt [virksomhed1] A/S var forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag for udenlandsk arbejdskraft, som selskabet havde hyret gennem udenlandske underentreprenører til at montere lagerløsninger. Skattestyrelsen mente, at der var tale om arbejdsudleje, mens selskabet hævdede, at der var tale om entrepriseaftaler.

Skattestyrelsens synspunkter

Skattestyrelsen argumenterede for, at der var tale om arbejdsudleje omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Hovedargumenterne var:

• Integreret del af virksomheden: Montagearbejdet var en kerneydelse og en integreret del af selskabets forretning, som var salg af komplette lagerløsninger.
• Ansvar og risiko: Selskabet bar den væsentligste økonomiske risiko, da underentreprenørerne fik dækket ekstraomkostninger og dermed havde en minimal risiko.
• Instruktionsbeføjelse: Selskabet leverede detaljerede tegninger og var til stede på byggepladsen, hvilket blev anset for at udgøre en instruktionsbeføjelse.
• Arbejdsredskaber: Selskabet stillede materialer og større maskiner som trucks og lifte til rådighed, mens underentreprenørerne kun medbragte håndværktøj.
• Aftalegrundlag: De anvendte "Purchase Orders" blev ikke anset for at være reelle entreprisekontrakter.

På baggrund af dette mente Skattestyrelsen, at selskabet var den reelle arbejdsgiver og derfor hæftede for den manglende indeholdte skat i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Selskabets synspunkter

Selskabet argumenterede for, at der var tale om selvstændige entrepriseforhold. Deres centrale argumenter var:

• Permanent outsourcing: Montageopgaven var permanent outsourcet, da selskabet ikke selv havde ansatte med de nødvendige specialkompetencer til at udføre det komplicerede montagearbejde.
• Selvstændig risiko: Underentreprenørerne bar ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdets korrekte udførelse, hvilket var reguleret via henvisninger til standardbetingelserne NL 92 og NLM 94. Selskabet fremlagde eksempler, hvor underentreprenører var blevet holdt ansvarlige for fejl.
• Ingen instruktionsbeføjelse: Selskabet leverede kun plantegninger, ikke montagevejledninger. Den faglige instruktion blev varetaget af underentreprenørernes egne arbejdsledere.
• Fast pris: Aftalerne blev indgået til en fast pris, hvilket er typisk for entreprise. Ekstra betalinger skyldtes ændringer i forudsætningerne, som selskabet var ansvarlig for.

Selskabet mente derfor ikke, at der var grundlag for at pålægge det indeholdelsespligt og hæftelse, da der ikke var handlet forsømmeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse med et flertal på to retsmedlemmer mod ét. Flertallet gav selskabet medhold, mens et mindretal stemte for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

Flertallets begrundelse

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at montageopgaverne skulle anses for at være tilstrækkeligt udskilt fra selskabets virksomhed. Flertallet anerkendte, at montageopgaverne var integrerede i selskabets virksomhed, når der blev solgt en samlet pakke, men lagde afgørende vægt på følgende punkter:

• Permanent outsourcing: Selskabet havde på en mere permanent basis outsourcet montageopgaverne, da det ikke selv udførte større montager, men overlod dem til selvstændige underentreprenører.
• Arbejdets kompleksitet: Der var tale om forholdsvis komplicerede montageopgaver, som krævede specialiserede kompetencer, som selskabet ikke besad.
• Aftalegrundlag: Der forelå "Purchase Orders", som henviste til de almindelige entreprisebetingelser NL 92 og NLM 94, hvilket indikerer et entrepriseforhold.
• Selvstændighed: Underentreprenørerne bestemte selv, hvilke og hvor mange medarbejdere der skulle udføre opgaven.

På denne baggrund fandt flertallet, at der var tale om entreprise og ikke arbejdsudleje.

Mindretallets begrundelse

Ét retsmedlem var enig med Skattestyrelsen i, at der var tale om arbejdsudleje. Dette retsmedlem lagde vægt på:

• Manglende kontrakter: Der var ikke indgået formelle, forpligtende kontrakter, men kun "Purchase Orders" udstedt af selskabet.
• Instruktionsbeføjelse: Selskabet ansås for at have instruktionsbeføjelsen ved at levere tegninger, der detaljeret beskrev, hvordan opstillingen skulle foregå.
• Aflønningsform: E-mails, der indikerede en timeløn på 15 EUR, og oplysninger om, at betalingen var opdelt i montage, rejsetid og rejseomkostninger, tydede på et ansættelseslignende forhold.
• Økonomisk risiko: De udenlandske virksomheder bar ikke den reelle økonomiske risiko, og selskabet leverede både materialer og større maskiner (gaffeltrucks, sakselifte).

Mindretallet fandt desuden, at selskabet havde handlet forsømmeligt og derfor hæftede for den manglende A-skat og AM-bidrag.

Endelig afgørelse

Efter stemmeflertallet blev Skattestyrelsens afgørelse om indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag nedsat til 0 kr.