Afslag på genoptagelse af sag om afslag på lovliggørende dispensation

En ejendomsejer havde opført en bygning inden for beskyttelseslinjen til et vandløb uden den nødvendige tilladelse. Kommunen meddelte afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation for byggeriet. Dette afslag var baseret på en vurdering af byggeriets indvirkning på vandløbsmiljøet og de landskabelige værdier.

Efterfølgende anmodede ejendomsejeren kommunen om at genoptage sagen. Anmodningen var begrundet i fremlæggelse af nye oplysninger, som ifølge ejeren var relevante og potentielt afgørende for sagens udfald. Disse oplysninger omhandlede blandt andet alternative placeringer og en mere detaljeret beskrivelse af byggeriets funktion.

Kommunen vurderede de fremlagte oplysninger grundigt, men fandt ikke, at de gav anledning til at genoptage sagen. Kommunen fastholdt sin oprindelige afgørelse om afslag på dispensation. Ejendomsejeren valgte herefter at indbringe kommunens afslag på genoptagelse for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Sagens kerne for nævnet

Sagen for Miljø- og Fødevareklagenævnet drejede sig primært om, hvorvidt kommunen havde handlet korrekt ved at afslå anmodningen om genoptagelse. Nævnet skulle vurdere, om de nye oplysninger, som ejendomsejeren havde fremlagt, var af en sådan karakter, at de berettigede en genoptagelse af sagen efter almindelige forvaltningsretlige principper. Dette indebar en prøvelse af, om der forelå nye faktiske omstændigheder, der kunne have ført til et andet resultat, eller om der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om at afslå genoptagelse af sagen. Nævnet fandt, at betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt i den konkrete sag.

Vurdering af genoptagelsesbetingelser

Nævnet bemærkede, at en sag typisk kan genoptages, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. I denne sag fandt nævnet, at de oplysninger, som ejendomsejeren havde fremlagt, enten allerede var kendte for kommunen under den oprindelige sagsbehandling, eller at de ikke var af en sådan karakter, at de kunne føre til et andet resultat i sagen.

De nye oplysninger ændrede ikke ved den grundlæggende vurdering af, at byggeriet var opført i strid med Naturbeskyttelseslovens § 16 om beskyttelseslinjer ved vandløb. Nævnet fandt heller ikke, at de fremlagte oplysninger gav grundlag for at meddele dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, da de ikke ændrede ved de væsentlige hensyn, der lå til grund for beskyttelseslinjen.

Derudover var der ikke påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl fra kommunens side, der kunne begrunde en genoptagelse af sagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt derfor, at kommunen med rette havde afslået anmodningen om genoptagelse, da de fremlagte oplysninger ikke opfyldte kravene til genoptagelse efter almindelige forvaltningsretlige principper.