Skønsmæssig momsfastsættelse baseret på bankindsætninger stadfæstet grundet manglende regnskab
Dato
21. januar 2022
Hoved Emner
Moms
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Skønsmæssig ansættelse, Manglende regnskab, Bevisbyrde, Indsætninger på privat konto, Købsmoms, Forældelse, Grov uagtsomhed
Sagen omhandler en skønsmæssig fastsættelse af momstilsvar for årene 2014, 2015 og 2016. Klageren, der drev en enkeltmandsvirksomhed inden for rengøring, havde indberettet 0 kr. i moms for perioden, men undlod at fremlægge regnskabsmateriale trods anmodninger fra Skattestyrelsen.
Skattestyrelsens afgørelse
Da klageren ikke fremlagde regnskab, gennemgik Skattestyrelsen klagerens private bankkonto. Her fandt styrelsen betydelige indsætninger, som blev anset for at stamme fra virksomhedsdrift. På baggrund af disse indsætninger foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig forhøjelse af klagerens momstilsvar. Der blev ikke godkendt fradrag for købsmoms, da der manglede dokumentation for afholdte udgifter.
Den skønsmæssigt ansatte salgsmoms blev opgjort som følger:
År | Skønsmæssigt ansat momstilsvar (kr.) |
---|---|
2014 | 85.367 |
2015 | 290.832 |
2016 | 173.235 |
Klagerens påstande
Klagerens repræsentant anmodede om, at sagen blev hjemvist til fornyet behandling. Det blev anført, at:
- Visse beløb var medregnet dobbelt.
- Ikke alle indsætninger stammede fra virksomheden.
- Virksomheden reelt blev drevet af klagerens ægtefælle.
- Der burde indrømmes et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter og købsmoms, da der var foretaget store kontanthævninger til at dække disse.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten fandt, at klageren var en afgiftspligtig person jf. momslovens § 3, stk. 1, da de løbende indsætninger på bankkontoen tydede på selvstændig økonomisk virksomhed. Da klageren ikke havde ført regnskab i overensstemmelse med momslovens § 55, var Skattestyrelsen berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Retten fastslog, at bevisbyrden for, at skønnet var åbenbart urimeligt eller baseret på et forkert grundlag, påhvilede klageren. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for sine påstande om dobbeltregistreringer, private indskud eller afholdte udgifter, der kunne berettige til fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen § 82.
Landsskatteretten vurderede også, at fristerne for ændring af afgiftstilsvaret var overholdt. Selvom den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 var overskredet for de tidligste perioder, fandt retten, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at angive et betydeligt momstilsvar. Dette gav Skattestyrelsen hjemmel til at foretage ændringen efter den udvidede frist i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens momstilsvar, da klageren ikke havde fremlagt noget regnskabsmateriale for sin virksomhed. Skønnet, som var baseret på indsætninger på klagerens private bankkonto, blev anset for velbegrundet. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for sine påstande om, at skønnet var forkert, eller at der var grundlag for fradrag for købsmoms. Retten bekræftede desuden, at forhøjelsen var sket rettidigt, da klageren havde handlet groft uagtsomt, hvilket udvidede den ordinære forældelsesfrist.
Lignende afgørelser