Stadfæstelse af afgørelse om pleje af sti i fredet område

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 21. oktober 2018, som godkendte Fredensborg Kommunes plejeforanstaltninger af en sti inden for fredningen af kystkilen ved Kelleris i Fredensborg og Helsingør Kommuner. Ejendommen, matr. nr. [F1] og [F2] Øverste Torp By, Humlebæk, er beliggende i landzone og delvist omfattet af fredningen, skovbyggelinjen samt beskyttede søer i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Baggrund for Fredningen

Fredningen af kystkilen blev etableret ved Naturklagenævnets afgørelse af 30. juli 2008. Formålet med fredningen er at bevare landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier, sikre udsigtsforhold, forbedre offentlighedens adgang og færdsel samt opretholde land- og skovbrugsmæssig drift. Fredningen foreskriver, at eksisterende stier skal opretholdes, og at offentligheden har ret til at færdes til fods og på cykel på stier og udyrkede arealer i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven.

Den Påklagede Afgørelse

Fredensborg Kommune traf den 21. marts 2018 afgørelse om at pleje en tilgroet sti langs et dige syd for Holmeskov for at genoprette offentlighedens adgang. Plejen omfatter retablering af trampestien ved fældning af opvækst, eventuel rodknusning, udlægning af flis, op til fire årlige slåninger, fjernelse af nedfaldne grene og beskæring af skovbrynet. Fredningsnævnet godkendte disse foranstaltninger den 21. oktober 2018, med henvisning til fredningsbestemmelsernes § 11, som giver plejemyndigheden ret til naturpleje, og Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og tilsyn § 1, stk. 5, der omhandler fredningsnævnets afgørelse ved uenighed om plejeforanstaltninger.

Sagens Forhistorie og Klagerens Anbringender

Fredningsnævnet for Frederiksborg Amt traf den oprindelige fredningsafgørelse den 27. marts 2006, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet den 30. juli 2008. Natur- og Miljøklagenævnet berigtigede den 1. september 2016 fredningskortet, hvor stien på klagers ejendom blev præciseret som omfattet af fredningen, og der blev tilkendt erstatning til berørte lodsejere for fastholdelse af stiforløb. Klager har anført, at der ikke længere er en sti på ejendommen, og at den ikke eksisterede ved fredningens begyndelse eller i de seneste 100 år. Klager mener, at stien kun bør være åben for naboen i henhold til en deklaration fra 1876, og har anmodet om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1 til at undlade at anlægge stien, da det ikke ville stride mod fredningens formål, og da der findes en anden sti i Holmeskov. Fredensborg Kommune har bemærket, at stien har været afspærret af klager, og at den i dag er tilgroet, men at den er en del af fredningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredningsnævnet for Nordsjællands afgørelse af 21. oktober 2018 om pleje af stien inden for fredningen af kystkilen ved Kelleris.

Nævnets Begrundelse

Nævnet fandt, at den omhandlede sti er omfattet af fredningen af kystkilen ved Kelleris. Dette blev begrundet med, at stien var inkluderet i Fredningsnævnet for Frederiksborg Amts afgørelse af 27. marts 2006, som blev stadfæstet af Naturklagenævnet den 30. juli 2008. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 1. september 2016 ændrede ikke ved dette forhold.

Nævnet vurderede, at Fredensborg Kommunes planlagte pleje af stien er i overensstemmelse med formålet med fredningen, som blandt andet er at sikre og forbedre offentlighedens adgang og færdsel. Plejeforanstaltningerne strider ikke mod fredningsbestemmelserne, herunder fredningens § 9 om veje og stier og § 10 om offentlighedens adgang og ophold. Nævnet fandt desuden, at de påtænkte foranstaltninger er hensigtsmæssige, relevante, proportionale og ikke unødigt indgribende i forhold til ejendomsejerne, idet der blev lagt vægt på foranstaltningernes karakter og omfang.

Dispensation og Gebyr

Vedrørende klagers anmodning om dispensation fra fredningsbestemmelserne til at undlade at pleje den tilgroede sti, henviste Miljø- og Fødevareklagenævnet klager til at rette henvendelse til Fredningsnævnet for Nordsjælland, da dette er førsteinstans for behandling af sådanne ansøgninger i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 50, stk. 1.

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.