Afgørelse om afslag på førtidspension og sygedagpenge grundet manglende dokumentation for varig nedsættelse af arbejdsevne

Denne sag, anlagt den 3. august 2009, omhandlede en prøvelse af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 9. januar 2008, der afviste sagsøgerens ansøgning om sygedagpenge og førtidspension.

Sagens Baggrund

Sagsøgeren, en 51-årig kvinde fra Sri Lanka, havde siden 1994 arbejdet som rengøringsassistent. Hun blev sygemeldt i december 2004 på grund af smerter i bryst, arme og ben samt åndedrætsbesvær. Hun deltog i et afklaringsforløb på Jobcenter Randers fra oktober 2005 til februar 2006, hvor hendes arbejdstid gradvist blev reduceret på grund af smerter. Forløbet blev afbrudt på grund af helbredsproblemer og begrænsede faglige kompetencer.

Sagsøgeren fik i 2004 konstateret lavt stofskifte, som blev medicinsk behandlet. Hun oplevede vægtøgning fra 75 kg i 2000 til ca. 110 kg i 2006, trods diætistbehandling. Retslægerådet udtalte, at der ikke var evidens for, at livsstilsintervention kunne medføre et varigt vægttab af en størrelse, der kunne forbedre sagsøgerens funktionsniveau, og at hendes overvægt i 2006 måtte anses for en varig lidelse. Hendes symptomer blev karakteriseret som typiske for svær overvægt.

Randers Kommune afslog førtidspension den 20. oktober 2006 og stoppede sygedagpengeudbetalingen med virkning fra 19. november 2006. Sagsøgeren blev først tilkendt førtidspension med virkning fra 1. januar 2012.

Sagsøgers Påstande

Sagsøgeren nedlagde fire påstande:

• Principalt: Sagsøgte skulle anerkende, at sagsøgeren var berettiget til førtidspension pr. 26. oktober 2006, med efterbetaling af ydelser inklusive procesrente.
• Subsidiært: Sagsøgte skulle anerkende, at sagsøgeren var berettiget til sygedagpenge efter 19. november 2006, indtil en lovlig afgørelse om førtidspension var truffet, med efterbetaling af ydelser inklusive procesrente.
• Mere subsidiært: Randers Kommunes afgørelse af 26. oktober 2006 vedrørende førtidspension skulle kendes ugyldig, med genoptagelse af sagsbehandlingen med tilbagevirkende kraft til 26. oktober 2006.
• Mest subsidiært: Sagsøgte (Beskæftigelsesankenævnets) afgørelse af 9. januar 2008 skulle kendes ugyldig, med genoptagelse af sagsbehandlingen med tilbagevirkende kraft til 26. oktober 2006.

Ankestyrelsens Påstande

Ankestyrelsen nedlagde påstand om frifindelse over for sagsøgerens principale, subsidiære og mest subsidiære påstande. Over for den mere subsidiære påstand nedlagde Ankestyrelsen principalt påstand om afvisning og subsidiært frifindelse.

Beskæftigelsesankenævnets Afgørelse

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede den 9. januar 2008 Randers Kommunes afgørelser om standsning af sygedagpengeudbetalingen og afslag på førtidspension. Nævnet fandt, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af dagpengeretten i henhold til Dagpengeloven § 22, stk. 1 og dagpengebekendtgørelsen. Vedrørende førtidspension fandt nævnet, at sagsøgerens arbejdsevne ikke var dokumenteret varigt nedsat i et sådant omfang, at hun var udelukket fra at blive selvforsørgende, jf. Pensionsloven § 16, stk. 2 og Pensionsloven § 20, stk. 2.

Nævnet bemærkede, at Randers Kommune burde have redegjort nærmere for de helbredsoplysninger, der blev tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 2. Dog fandt nævnet, at denne mangel ikke konkret havde påvirket afgørelsens rigtighed, og kommunens afgørelse kunne derfor ikke kendes ugyldig.

Parternes Synspunkter

Sagsøgeren argumenterede for, at Ankestyrelsens afgørelse var ugyldig, da den ikke forholdt sig til Randers Kommunes argumenter og introducerede et nyt argument (overvægt) uden partshøring, hvilket var i strid med Forvaltningsloven § 19. Sagsøgeren fremhævede, at Retslægerådet havde bekræftet, at varigt vægttab var usandsynligt, og at overvægten var en varig lidelse, der ikke kunne behandles. Sagsøgeren mente, at hun opfyldte betingelserne for førtidspension allerede i 2006.

Ankestyrelsen fastholdt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte dens afgørelse. Den henviste til, at sagsøgerens arbejdsevne ikke var dokumenteret varigt nedsat, og at sagsøgeren ikke havde opfyldt betingelserne for forlængelse af sygedagpenge. Ankestyrelsen afviste, at der var sket en partshøringsmangel, der kunne medføre afgørelsens ugyldighed, og fremhævede, at de relevante forhold var dem, der forelå på tidspunktet for kommunens afgørelse i 2006.

Rettens Begrundelse og Afgørelse

Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 9. januar 2008 om afslag på førtidspension og sygedagpenge til sagsøgeren.

Afgørelse om Førtidspension

Retten lagde vægt på:

• Der var ikke fremkommet oplysninger om egentlig sygdom, der kunne forklare faldet i sagsøgerens funktionsniveau i 2004.
• Retslægerådets udtalelse om, at sagsøgerens symptomer og gener var karakteristiske for svær overvægt, og at smerter og åndenød forårsaget af overvægten havde nedsat sagsøgerens funktionsniveau.
• Retslægerådets oplysning om, at en betydelig reduktion af sagsøgerens vægt ville have haft en gunstig effekt på smerter, åndenød og blodtryk.

Selvom sagsøgeren forklarede at have fulgt kostråd uden effekt, og Retslægerådet oplyste, at der ikke er evidens for, at livsstilsintervention kan medføre et varigt vægttab af en størrelse, der kunne forbedre sagsøgerens funktionsniveau, fandt retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at sagsøgeren ikke ved en relevant egen indsats eller behandling skulle have haft en realistisk mulighed for et betydeligt vægttab. Det blev bemærket, at sagsøgeren allerede var svært overvægtig, inden lavt stofskifte udviklede sig, og at stofskiftet kun disponerede til forværring af overvægten i perioden 2003 til april 2004.

Afgørelse om Sygedagpenge

Retten lagde vægt på, at sagsøgeren ikke havde godtgjort grunde, som efter det omhandlede lovgrundlag kunne berettige til yderligere sygedagpenge, end hun allerede havde modtaget.

Afgørelse om Sagsøgers Mere Subsidiære Påstand

Sagsøgte fik medhold i sin afvisningspåstand. Retten bemærkede, at sagsøgeren var uden retlig interesse i at få prøvet en ugyldighedsindsigelse vedrørende en afgørelse, der var erstattet af Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 9. januar 2008.

Afgørelse om Sagsøgers Mest Subsidiære Påstand

Sagsøgte fik medhold i sin frifindelsespåstand. Retten fandt ingen mangler ved Beskæftigelsesankenævnets partshøring af sagsøgeren, som kunne medføre afgørelsens ugyldighed.

Sagsomkostninger

Sagsøgeren blev pålagt at betale 100.000 kr. til Ankestyrelsen i sagsomkostninger, inklusive moms, til dækning af udgiften til advokatbistand. Retten lagde vægt på sagens værdi, omfang og udfald, herunder at sagen havde været forelagt Retslægerådet. Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8a.

Thi kendes for ret: Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes for Sagsøgerens principale, subsidiære og mest subsidiære påstand. Sagsøgerens mere subsidiære påstand afvises.