Principielle sager om ressourceforløb og førtidspension: Udviklingsperspektiv i arbejdsevnen

Ankestyrelsen har principielt behandlet seks sager for at afklare, hvornår der er et realistisk udviklingsperspektiv for en borgers arbejdsevne, og hvornår det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle den. Dette er afgørende for, om en borger skal tilbydes et ressourceforløb eller tilkendes førtidspension. Sagerne omhandler borgere med forskellige og komplekse helbredsproblemer, herunder mental retardering, kronisk alkoholisme, følger efter apopleksi, KOL, angstlidelser og kroniske smertetilstande.

I flere af sagerne har borgerne en lang historie med nedsat funktionsevne og begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, ofte med mislykkede forsøg på arbejdsafklaring eller deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud. Fælles for sagerne er vurderingen af, om yderligere indsatser kan forbedre arbejdsevnen til et niveau, hvor borgeren kan blive selvforsørgende, eventuelt i et fleksjob. Dette inkluderer en vurdering af, om der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i de seks principielle sager truffet afgørelse om, hvorvidt der var et udviklingsperspektiv for borgernes arbejdsevne, og dermed om de skulle tilbydes ressourceforløb eller tilkendes førtidspension. Afgørelserne er truffet med udgangspunkt i de nye regler, der trådte i kraft 1. juni 2018, som præciserer kravet om en realistisk forventning til indsatsens effekt.

Ankestyrelsens principielle afgørelser

Ankestyrelsen fastslår, at det er afgørende, om der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation til at deltage på arbejdsmarkedet, f.eks. i et fleksjob. Hvis det er dokumenteret, eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, skal et ressourceforløb ikke iværksættes, og førtidspension kan tilkendes. Dette gælder også for borgere mellem 18 og 39 år i henhold til Pensionsloven § 16, stk. 2. I sag 5 kritiseres kommunen for ikke at have forelagt sagen for rehabiliteringsteamet, da det ikke var utvivlsomt, at borgeren ikke opfyldte betingelserne for førtidspension. I sag 6 vurderes det, at der stadig er et udviklingsperspektiv, og at arbejdsevnen ikke er tilstrækkeligt afklaret i forhold til det brede arbejdsmarked, hvilket kræver yderligere afklaring, eventuelt med mentorstøtte, jf. Aktiv beskæftigelsesindsatsloven § 68a.