Afgørelse om stop for revalideringsydelse og afslag på yderligere revalidering

Sagen omhandler en borgers klage over A Kommunes afgørelse om at stoppe revalideringsydelse og give afslag på yderligere revalidering. Borgeren fik oprindeligt bevilget revalidering med ydelse til en B-uddannelse fra august 2012 til juni 2014 på grund af psykiske og fysiske problemstillinger. Revalideringsplanen blev forlænget flere gange, senest til januar 2018.

Det blev dokumenteret, at borgeren ikke fulgte sin "Min Plan". Uddannelsesinstitutionen C oplyste i april 2017, at borgeren ikke havde mødt op i skolen, og borgeren selv angav sygdom som årsag til manglende eksamensdeltagelse. C bekræftede, at borgeren kun havde færdiggjort minimale dele af uddannelsen siden 2012 og havde manglet eksamensindstilling i 2014, 2015, 2016 og juni 2017.

Borgerens helbredsmæssige situation var præget af voldsomme smerter fra nyresten i februar-april 2017, svær overvægt (op til 210 kg, nu 170 kg), kroniske rygsmerter, type 2-sukkersyge og udtalt søvnapnø. Lægen vurderede, at borgerens overvægt begrænsede evnen til at stå og gå i længere tid.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse om stopdatoen for revalideringsydelsen og stadfæstede afslaget på yderligere revalidering.

Stop for revalideringsydelse

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke var grundlag for at stoppe revalideringsydelsen med tilbagevirkende kraft. Udbetalingen kan først standses, når kommunen har truffet en gyldig afgørelse. Selvom det var dokumenteret, at borgeren ikke fulgte "Min Plan" fra 16. juni 2017, var kommunen først berettiget til at stoppe ydelsen den 12. marts 2018, da den gyldige afgørelse blev truffet. Dette er i overensstemmelse med princippet fra principafgørelse 40-18, der fastslår, at udbetaling af ydelser ikke kan standses med tilbagevirkende kraft uden en forudgående afgørelse.

Borgeren har derfor ret til efterbetaling af revalideringsydelse fra 16. juni 2017 til 12. marts 2018.

Afslag på yderligere revalidering

Ankestyrelsen vurderede, at borgerens helbredsmæssige tilstand var uafklaret, og at det derfor var usikkert, om revalidering kunne hjælpe borgeren til selvforsørgelse med de nuværende begrænsninger. Der var derfor ikke grundlag for yderligere revalidering eller en ny jobplan.

Kommunen skal foretage en yderligere helbredsmæssig afklaring af borgerens arbejdsevne og kan overveje at inddrage rehabiliteringsteamet. Dette skal ske under hensyntagen til borgerens skånebehov, som beskrevet i lægelige oplysninger.

Principiel betydning

Sagen afklarer, at udbetaling af revalideringsydelse, ligesom sygedagpenge, først kan standses, når der er truffet en gyldig afgørelse, og ikke med tilbagevirkende kraft. Dette gælder, uanset om borgeren på et tidligere tidspunkt ikke har fulgt sin plan. Revalideringsydelse er betinget af, at "Min Plan" følges, jf. Aktivloven § 53. Kortvarige afbrydelser behandles efter Aktivloven § 54, mens forlængelse af revalideringsperioden sker efter Aktivloven § 56.