Høring over lovforslag om forbud mod fætter-kusine-ægteskaber samt tiltag mod religiøse vielser og familiesammenføring for at imødegå negativ social kontrol

• Indførelse af et forbud mod indgåelse af ægteskab mellem genetisk beslægtede fætter og kusine samt farbror/morbror/faster/moster og nevø/niece.
• Forbuddet gælder både vielser i Danmark og anerkendelse af udenlandske vielser, medmindre EU-regler eller internationale aftaler (fx med Tyrkiet) forhindrer det.
• Kriminalisering i straffeloven af at forestå eller indgå religiøse vielser uden borgerlig gyldighed for den omfattede personkreds.
• Indførelse af en formodningsregel i udlændingeloven, hvor ægteskab mellem fætter og kusine formodes at være tvang, hvilket medfører afslag på familiesammenføring.
• Udvidelse af reglerne om udvisning af religiøse forkyndere, der medvirker til ulovlige vielser.
• Lovforslaget har til formål at bekæmpe negativ social kontrol og reducere sundhedsrisici ved indavl.
• Formodningsreglen om afslag på opholdstilladelse udvides også til Ukrainesærloven.
• Lovændringerne foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026.

Desuden udvides § 136, stk. 3, således at det bliver strafbart som led i religiøs oplæring at billige sådanne handlinger.

3. Stramninger i Udlændingeloven og Ukrainesærloven

Der indføres en formodningsregel på familiesammenføringsområdet. Hvis parterne er fætter/kusine (eller tættere beslægtet), formodes det, at ægteskabet ikke er indgået efter eget ønske.

• Konsekvens: Afslag på opholdstilladelse/familiesammenføring, medmindre parterne kan godtgøre, at ægteskabet er frivilligt, eller hvis "ganske særlige grunde" taler for det.
• Religiøse forkyndere: Udlændinge, der er religiøse forkyndere, kan udvises eller få inddraget deres opholdstilladelse, hvis de dømmes for at forestå ulovlige vielser efter den nye § 260 b.

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre mindre merudgifter for det offentlige, primært til Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, i forbindelse med sagsbehandling og undersøgelse af slægtskab. For borgerne kan det betyde krav om flere oplysninger og dokumentation ved ansøgning om ægteskab eller opholdstilladelse.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Reglerne finder ikke anvendelse på ægteskaber indgået før denne dato.

Nye og Skærpede Betingelser for Anerkendelse

En central del af lovforslaget er indførelsen af nye betingelser for at opnå og bevare anerkendelse.

• Forbud mod forkyndere på sanktionsliste: Der indføres en ny betingelse i § 7, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at et trossamfund eller en menighed ikke må facilitere prædikener eller taler afholdt af personer, der er opført på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere.

  • Facilitering defineres bredt som det at gøre en prædiken eller tale (både mundtlig og skriftlig) tilgængelig for en bredere kreds, f.eks. via hjemmesider, sociale medier eller ved arrangementer. Pligten gælder, så længe materialet er tilgængeligt, hvilket betyder, at trossamfund skal fjerne eksisterende materiale, hvis en forkynder senere optages på listen.
  • Overtrædelse af denne betingelse vil som udgangspunkt føre til afslag på anerkendelse eller tilbagekaldelse af en eksisterende anerkendelse.

• Præcisering af vedtægtskrav: Det præciseres i § 7, stk. 2, nr. 3, at et trossamfunds vedtægter eksplicit skal indeholde bestemmelser om ind- og udmeldelse for at sikre medlemmernes frihed.

Økonomisk Gennemsigtighed og Tilsyn

Lovforslaget styrker kravene til trossamfundenes økonomiske forhold for at sikre større åbenhed.

• Skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering: Bemyndigelsesbestemmelsen i § 21 ændres for at give hjemmel til at kræve, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvem der aflønner trossamfundets eller menighedens religiøse forkyndere, hvis disse modtager hel eller delvis løn direkte fra udenlandske organisationer, foreninger eller stater. Dette skal skabe transparens om indirekte økonomisk støtte.

• Pålæg om brug af ekstern revisor: Der indføres en ny mulighed i § 21, stk. 2, for kirkeministeren til at give et trossamfund eller en menighed et pålæg om at anvende en ekstern revisor. Dette kan ske, hvis de gentagne gange (defineret som mindst to på hinanden følgende år) har indberettet årsregnskaber eller donationsoplysninger med væsentlige mangler. Et sådant pålæg vil gælde for to regnskabsår. Manglende efterlevelse kan føre til tilbagekaldelse af anerkendelsen.

• Digital indberetning og offentliggørelse: Det præciseres i § 21, stk. 1, at trossamfund og menigheder selv er ansvarlige for at indberette årsregnskab og donationsoplysninger via en digital løsning, og at disse oplysninger bliver offentligt tilgængelige på Trossamfundsregistrets hjemmeside umiddelbart efter indberetningen.

Vielsesbemyndigelse

Reglerne for opnåelse af vielsesbemyndigelse gøres mere fleksible.

• Valgfrihed mellem kursus og prøve: En religiøs forkynder, der ønsker bemyndigelse til at foretage vielser med borgerlig gyldighed, kan fremover vælge mellem enten at gennemføre det eksisterende kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre eller at bestå en ny skriftlig prøve med samme faglige indhold (§ 17, stk. 1).
  • Prøven skal aflægges på dansk uden brug af tolk. Personer, der har brug for tolk, må fortsat deltage i kurset. Både kursus og prøve finansieres via brugerbetaling.

Præciseringer vedrørende Trossamfund og Menigheder

Flere bestemmelser justeres for at gøre reglerne klarere og mere ensartede for både overordnede trossamfund og deres tilknyttede menigheder.

• Krav til anerkendelse af menigheder: § 8, stk. 1, nyaffattes for at lovfæste den hidtidige praksis og tydeligt opliste de oplysninger, en menighed skal fremlægge for at blive anerkendt som en del af et trossamfund. Dette inkluderer bl.a. navn, antal medlemmer, vedtægter og et revideret eller reviewet årsregnskab.

• Årlig indberetning af medlemstal: Forpligtelsen til løbende at indberette ændringer i antallet af myndige medlemmer ændres. Fremover skal trossamfund og menigheder i stedet årligt indberette medlemstallet pr. 1. januar (§ 20, stk. 3).

• Generelle præciseringer: Lovforslaget indeholder en række sproglige og tekniske justeringer for at sikre, at rettigheder og forpligtelser (f.eks. vedrørende ansøgning om vielsesbemyndigelse og tilbagekaldelse af anerkendelse) udtrykkeligt gælder for både trossamfund og deres anerkendte menigheder.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Samtidig ophæves den nuværende bestemmelse i trossamfundsloven om, at loven skal tages op til revision, da dette lovforslag opfylder denne forpligtelse.