Search for a command to run...
Myndighed
Social- og Boligministeriet
Dato
18. december 2025
Område
Social service og omsorg
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2026
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Social- og Boligministeriet har sendt et lovudkast i høring, der har til formål at styrke indsatsen mod negativ social kontrol og mindske sundhedsrisici ved indavl. Regeringen ønsker at sikre, at unge i Danmark ikke presses ind i uønskede ægteskaber gennem familiemæssigt pres. Lovforslaget indeholder tre hovedelementer: et civilretligt forbud mod visse slægtskabsægteskaber, en kriminalisering af religiøse vielser for denne gruppe, og en stramning af udlændingelovgivningen.
Det foreslås at udvide forbuddet mod ægteskab mellem slægtninge. Hvor det i dag kun er forbudt i ret op- og nedstigende linje (forældre/børn) og mellem søskende, vil det fremover også omfatte:
Forbuddet gælder genetisk slægtskab. Det betyder, at adoptivforhold uden genetisk bånd ikke nødvendigvis er omfattet, mens biologisk slægtskab er, uanset juridisk status. Der kan ikke dispenseres fra forbuddet.
"Ægteskab må ikke indgås mellem slægtninge, der er genetisk beslægtede som fætter og kusine."
Anerkendelse af udenlandske ægteskaber: Ægteskaber indgået i udlandet mellem ovennævnte parter vil som udgangspunkt ikke blive anerkendt i Danmark. Der gælder dog undtagelser for at overholde Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten om fri bevægelighed og associeringsaftalen med Tyrkiet.
For at sikre effektiviteten af forbuddet indføres en ny bestemmelse, § 260 b, i straffeloven. Det bliver strafbart at:
| Handling | Straframme |
|---|
| At forestå vielsen | Bøde eller fængsel indtil 2 år |
| At indgå vielsen (parterne) | Bøde eller fængsel indtil 1 år |
Desuden udvides § 136, stk. 3, således at det bliver strafbart som led i religiøs oplæring at billige sådanne handlinger.
Der indføres en formodningsregel på familiesammenføringsområdet. Hvis parterne er fætter/kusine (eller tættere beslægtet), formodes det, at ægteskabet ikke er indgået efter eget ønske.
Lovforslaget forventes at medføre mindre merudgifter for det offentlige, primært til Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, i forbindelse med sagsbehandling og undersøgelse af slægtskab. For borgerne kan det betyde krav om flere oplysninger og dokumentation ved ansøgning om ægteskab eller opholdstilladelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2026. Reglerne finder ikke anvendelse på ægteskaber indgået før denne dato.

Regeringen vil indføre et forbud mod ægteskab mellem fætter og kusine og mellem farbror, morbror, faster eller moster og nevø eller niece. Religiøse vielser inden for samme persongruppe skal også forbydes og gøres strafbart. Formålet er først og fremmest at forhindre tvangsægteskaber og negativ social kontrol.

Lovforslaget er en revision af trossamfundsloven fra 2017 og har til formål at indføre en række administrative præciseringer samt at skærpe kravene og forpligtelserne for anerkendte trossamfund og menigheder uden for folkekirken. Formålet er at øge gennemsigtigheden, styrke tilsynet og sikre, at anerkendte trossamfund agerer inden for rammerne af dansk lovgivning.
Regeringen vil indføre et forbud mod ægteskab mellem fætter og kusine samt andre nære slægtninge for at bekæmpe tvangsægteskaber og negativ social kontrol. Forbuddet skal også gælde religiøse vielser og medføre straf for overtrædelser.
Undersøgelsen kommer både til at se på ægteskaber, som er indgået for flere årtier siden, og anerkendelse af ægteskaber, som er indgået de senere år.
En central del af lovforslaget er indførelsen af nye betingelser for at opnå og bevare anerkendelse.
Forbud mod forkyndere på sanktionsliste: Der indføres en ny betingelse i § 7, stk. 1, nr. 3, som fastslår, at et trossamfund eller en menighed ikke må facilitere prædikener eller taler afholdt af personer, der er opført på den nationale sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere.
Præcisering af vedtægtskrav: Det præciseres i § 7, stk. 2, nr. 3, at et trossamfunds vedtægter eksplicit skal indeholde bestemmelser om ind- og udmeldelse for at sikre medlemmernes frihed.
Lovforslaget styrker kravene til trossamfundenes økonomiske forhold for at sikre større åbenhed.
Skærpet oplysningspligt om udenlandsk finansiering: Bemyndigelsesbestemmelsen i § 21 ændres for at give hjemmel til at kræve, at årsregnskabet skal indeholde oplysninger om, hvem der aflønner trossamfundets eller menighedens religiøse forkyndere, hvis disse modtager hel eller delvis løn direkte fra udenlandske organisationer, foreninger eller stater. Dette skal skabe transparens om indirekte økonomisk støtte.
Pålæg om brug af ekstern revisor: Der indføres en ny mulighed i § 21, stk. 2, for kirkeministeren til at give et trossamfund eller en menighed et pålæg om at anvende en ekstern revisor. Dette kan ske, hvis de gentagne gange (defineret som mindst to på hinanden følgende år) har indberettet årsregnskaber eller donationsoplysninger med væsentlige mangler. Et sådant pålæg vil gælde for to regnskabsår. Manglende efterlevelse kan føre til tilbagekaldelse af anerkendelsen.
Digital indberetning og offentliggørelse: Det præciseres i § 21, stk. 1, at trossamfund og menigheder selv er ansvarlige for at indberette årsregnskab og donationsoplysninger via en digital løsning, og at disse oplysninger bliver offentligt tilgængelige på Trossamfundsregistrets hjemmeside umiddelbart efter indberetningen.
Reglerne for opnåelse af vielsesbemyndigelse gøres mere fleksible.
Flere bestemmelser justeres for at gøre reglerne klarere og mere ensartede for både overordnede trossamfund og deres tilknyttede menigheder.
Krav til anerkendelse af menigheder: § 8, stk. 1, nyaffattes for at lovfæste den hidtidige praksis og tydeligt opliste de oplysninger, en menighed skal fremlægge for at blive anerkendt som en del af et trossamfund. Dette inkluderer bl.a. navn, antal medlemmer, vedtægter og et revideret eller reviewet årsregnskab.
Årlig indberetning af medlemstal: Forpligtelsen til løbende at indberette ændringer i antallet af myndige medlemmer ændres. Fremover skal trossamfund og menigheder i stedet årligt indberette medlemstallet pr. 1. januar (§ 20, stk. 3).
Generelle præciseringer: Lovforslaget indeholder en række sproglige og tekniske justeringer for at sikre, at rettigheder og forpligtelser (f.eks. vedrørende ansøgning om vielsesbemyndigelse og tilbagekaldelse af anerkendelse) udtrykkeligt gælder for både trossamfund og deres anerkendte menigheder.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Samtidig ophæves den nuværende bestemmelse i trossamfundsloven om, at loven skal tages op til revision, da dette lovforslag opfylder denne forpligtelse.
Dette lovforslag udgør en revision af trossamfundsloven fra 2018. Formålet er at opdatere og skærpe reglerne for trossam...
Læs mere
Sagen vedrører en syrisk statsborger, der i maj 2014 ansøgte om opholdstilladelse i Danmark med henvisning til ægteskab ...
Læs mere
Afslag på ægtefællesammenføring grundet 24-års reglen og manglende bevis for selvstændigt familieliv