Genoptagelse og fornyet afslag på landzonetilladelse til terrænregulering med overskudsjord i Holbæk Kommune

Nævnet fandt, at det ikke var sandsynliggjort, at en så omfattende jordpåfyldning var nødvendig for landbrugsdriften. Der blev lagt vægt på, at store dele af arealet allerede fremstod som dyrkbart på luftfotos, og at projektet derfor udgjorde en godkendelsespligtig ændret anvendelse.

Planklagenævnet stadfæstede på ny Holbæk Kommunes afslag på landzonetilladelse. Selvom sagen blev genoptaget på grund af faktuelle fejl i den første behandling, førte en fornyet vurdering til samme resultat.

Landskabelige hensyn og præcedens

Nævnet vurderede, at der ikke kunne gives tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 ud fra en samlet afvejning af landskabelige interesser. Afgørelsen blev begrundet med:

• Landskabsbeskyttelse: Den omfattende terrænregulering ville påvirke det naturlige landskab negativt i et område, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø.
• Præcedensvirkning: En tilladelse ville skabe uheldig præcedens for lignende sager, hvor landbrugsarealer benyttes til deponering af store mængder overskudsjord fra byggeprojekter.
• Omfang: Mængden af overskudsjord (op til 60.000 m³) blev anset for at have et karakter af deponi snarere end en driftsmæssig forbedring.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med nævnets kompetence til at prøve kommunale afgørelser om landzoneforhold, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnet bemærkede afslutningsvis, at problemer med bortskaffelse af overskudsjord på regionalt plan bør løses gennem overordnet planlægning og ikke via individuelle landzonetilladelser. Afgørelsen er truffet af formanden i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4 og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Kommunens vurdering

Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.

Klagerens indsigelser

En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.

Ansøgerens bemærkninger til klagen

Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.