Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Seks sager belyser Ankestyrelsens praksis for opgørelse af formue, når en borger modtager ydelser som kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Fælles for sagerne er, at borgerne havde et indestående i banken, der oversteg den tilladte formuegrænse på 10.000 kr. Aktivloven § 14, stk. 1. Problemstillingen var, hvorvidt disse midler skulle betragtes som løbende indtægt eller opsparet formue, og om de faldt ind under undtagelsesbestemmelserne for bortseelse fra formue.
Sag 1 handlede om en borger, der havde opsparet ca. 36.000 kr. for at kunne flytte fra sin datter og svigersøn og opnå en nødvendig boligstandard. Kommunen stoppede hjælpen uden at vurdere, om hendes nuværende boligforhold var rimelige.
Sag 2 og Sag 3 fokuserede på, hvornår boligopsparing kan fraviges. I Sag 2 havde en 21-årig sparet op til at fraflytte sin tidsbegrænsede ungdomsbolig, mens Sag 3 vedrørte midler afsat til uopsættelige reparationer af utæt stråtag og vinduer i et nyligt købt hus.
Sag 4 og Sag 5 adresserede især sondringen mellem opsparet social hjælp og aktuel indtægt. Sag 4 vedrørte en opsparing på 120.000 kr. fra tilbageholdt kontanthjælp, mens Sag 5 rejste spørgsmålet om, hvor meget af et indestående, der reelt var løn eller kontanthjælp til dækning af den aktuelle måneds udgifter, og dermed ikke formue.
Endelig omhandlede Sag 6 en uddannet læge fra udlandet, der havde sparet ca. 24.000 kr. op, som han ønskede at bruge på kurser for at opnå lægeautorisation i Danmark. Kommunen gav afslag på at se bort fra formuen under hensyn til hans erhvervs- eller uddannelsesmuligheder, idet de ikke anså kurserne som en egentlig uddannelse.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastslog, at principmeddelelsen samler og præciserer praksis for opgørelse af formue i aktivloven. Den centrale sondring ligger i, hvorvidt beløbet er en aktuel indtægt til forsørgelse eller opsparet formue.
Når kommunen opgør indestående i et pengeinstitut, skal de skelne klart mellem formue og indtægt.
Beløb som løn og offentlig hjælp til forsørgelse, der omkring opgørelsestidspunktet er modtaget til dækning af leveomkostninger, skal ikke indgå i formueopgørelsen, men betragtes som indtægt.
Den del af hjælpen til forsørgelse, der er udbetalt i den aktuelle periode og endnu ikke anvendt, betragtes altså som indtægt. Tidligere udbetalinger, der fortsat er i behold, er derimod opsparet og betragtes som formue. Dette blev bekræftet i og .
Kommunen skal vurdere, om formuen er nødvendig for at bevare eller opnå en nødvendig boligstandard Aktivloven § 14, stk. 2.
Ved vurderingen af, om der skal ses bort fra et beløb for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, har det betydning, om den aktuelle bolig kan anses som rimelig. Det er ikke i sig selv afgørende, om borgeren aktuelt har planer om at skaffe sig en anden bolig.
I Sag 1 hjemvistes sagen, da kommunen ikke havde undersøgt, om borgerens aktuelle boligforhold hos familien var rimelige. I Sag 3 blev det fastslået, at bortseelse fra formue til boligreparation kun kunne ske, hvis der var tale om uopsættelige reparations- og vedligeholdelsesudgifter i den periode, borgeren modtog hjælp.
Formue kan også ses bort fra, hvis det er nødvendigt af hensyn til erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. I Sag 6 hjemviste Ankestyrelsen sagen, da kommunen skulle undersøge, om de kurser, borgeren ønskede at afholde, var nødvendige for at komme til at bruge hans lægeuddannelse.
Ankestyrelsen fastslog i Sag 4, at formålet med opsparingen (f.eks. opsparet kontanthjælp) i sig selv ikke er afgørende for, om formuen skal fradrages. Kun hvis formuen er nødvendig for at opfylde de specifikt nævnte formål (bolig, erhverv/uddannelse), kan der ses bort fra formuen udover minimumsgrænsen på 10.000 kr..
FamilieretshusetNye regler for værgemål træder i kraft den 1. juli 2025, hvilket gør det lettere at anvende formue og introducerer en ny attestløsning for pårørende.
ÆldreministerietStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om kapitalpensioner m.v. i høring. Udkastet er en del af en større lovpakke, der implementerer den politiske aftale om reform af kontanthjælpssystemet (lov nr. 1655 af 30. december 2024), som træder i kraft den 1. juli 2025.
Bekendtgørelsen justerer reglerne for, hvornår en borgers formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing og lignende pensionsordninger skal have betydning for retten til at modtage kontanthjælp. Formålet er at tilpasse reglerne til det nye, forenklede kontanthjælpssystem.
I den nye kontanthjælpsreform lægges der op til at afskaffe muligheden for særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere. Det risikerer at kaste en gruppe udsatte mennesker ud i hjemløshed, skriver Jeanette Bauer, Kira West og Solveig Råberg Tingey.
Regeringen vil fjerne rigide regler for nedsparingslån, så ældre boligejere lettere kan få adgang til deres friværdi og skabe økonomisk frihed i alderdommen.
Høringsbrevet beskriver, at denne bekendtgørelse er én ud af mange, der justeres som følge af kontanthjælpsreformen. De overordnede ændringer i reformen inkluderer:
Bekendtgørelsen og de øvrige ændringer forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.
Dette lovforslag udmønter en aftale om et nyt kontanthjælpssystem, der sigter mod at få flere i arbejde, forenkle regler...
Læs mereDette lovforslag udmønter en politisk aftale om at udbetale et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til modtagere af e...
Læs mere
