Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
En borger med betydelige kognitive vanskeligheder og svær ordblindhed ansøgte i juni 2020 sin kommune om borgerstyret personlig assistance (BPA) i henhold til Serviceloven. Spørgsmålet i sagen drejede sig om, hvorvidt borgeren var i stand til at fungere som arbejdsleder for sine hjælpere, hvilket er en lovmæssig betingelse for at modtage tilskuddet.
Kommunen gav i første omgang afslag på ansøgningen med henvisning til, at borgeren ikke selvstændigt kunne varetage opgaver som planlægning af arbejdstider og instruktion af hjælperne. Sagen blev efterfølgende indbragt for Ankestyrelsen, som hjemviste sagen til fornyet behandling for at få den yderligere belyst. I den forbindelse blev der foretaget en neuropsykologisk undersøgelse, som påviste eksekutive vanskeligheder. På denne baggrund fastholdt kommunen sit afslag, da de vurderede, at borgerens funktionsevne var stationær, og at han ikke kunne lære at varetage arbejdslederrollen.
Borgeren har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet under påstand om, at afslaget er udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap. Følgende argumenter blev fremført:
| Instans | Handling | Resultat |
|---|---|---|
| Kommunen | 1. Afgørelse | Afslag på BPA |
| Ankestyrelsen | Hjemvisning | Sagen sendes tilbage til kommunen |
| Kommunen | 2. Afgørelse | Fornyet afslag efter neuropsykologisk test |
| Ankestyrelsen | Stadfæstelse | Kommunens afslag opretholdes |
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at deres kompetence i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet er begrænset til at vurdere sager om forskelsbehandling. Nævnet har ikke hjemmel til at efterprøve det materielle indhold i afgørelser truffet af den offentlige forvaltning, hvis sagen reelt drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden særlovgivning.
Nævnet vurderede, at klagen i denne sag vedrørte fortolkningen af Serviceloven, herunder de specifikke kriterier for, hvornår en borger kan anses for at være i stand til at fungere som arbejdsleder i en BPA-ordning. Da dette er et spørgsmål om anvendelse af regler i anden lovgivning end dem, nævnet har kompetence over, falder sagen uden for anvendelsesområdet for Handicapdiskriminationsloven. Da klagen reelt drejede sig om en materiel prøvelse af en kommunal afgørelse, blev sagen afvist uden realitetsbehandling.

Revisionsvirksomheden BDO har udarbejdet en fokusrevision om kommunernes administration af ordningen med personlig assistance til personer med handicap. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt administrerer i overensstemmelse med den gældende lovgivning på området.

Sagen omhandler en person, der efter en alvorlig trafikulykke i 2004 har lidt af vedvarende kognitive forstyrrelser, smerter og træthed. Klageren er diagnosticeret med følger efter piskesmæld, fibromyalgi, posttraumatisk hjernesyndrom og KOL. På grund af disse helbredsmæssige udfordringer søgte klageren om bevilling af fleksjob i sin bopælskommune.
Bopælskommunen traf afgørelse om afslag på fleksjob med den begrundelse, at klagerens arbejdsevne ikke kunne anses for varigt og væsentligt nedsat i et omfang, der udelukkede beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked med relevante skånebehov. Denne afgørelse blev senere stadfæstet af Ankestyrelsen, som vurderede, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for en varig nedsættelse af arbejdsevnen i et sådant omfang, som lovgivningen kræver for visitering til fleksjob.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
En omfattende undersøgelse fra BDO bekræfter, at kommunerne generelt følger lovgivningen vedrørende personlig assistance, men peger på et stort potentiale for administrative forenklinger og bedre udbredelse af ordningen.
Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at afslagene udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren argumenterede for:
| Diagnose/Tilstand | Varighed | Effekt på arbejdsevne |
|---|---|---|
| Piskesmældsfølger | Siden 2004 | Vedvarende smerter i nakke og ryg |
| Kognitive forstyrrelser | Siden 2004 | Hukommelses- og koncentrationsbesvær |
| Fibromyalgi | Kronisk | Generelle smerter og nedsat funktionsniveau |
| KOL | Kronisk | Fysisk begrænsning |

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PBU Pædagogernes Pensionskasse vedrørende afslag på dækning ved f...
Læs mere
Sagen omhandler en enlig far til en dreng på 10 år, som har indbragt en klage over påstået kønsdiskrimination. Klageren ...
Læs mereBarnets lov: En ny hovedlov for støtte til børn og unge