Afvisning af klage om BPA-ordning: Ligebehandlingsnævnet mangler kompetence til at efterprøve sagsbehandling efter serviceloven

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen.

Begrænsning af nævnets kompetence

Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at deres kompetence i henhold til Lov om Ligebehandlingsnævnet er begrænset til at vurdere sager om forskelsbehandling. Nævnet har ikke hjemmel til at efterprøve det materielle indhold i afgørelser truffet af den offentlige forvaltning, hvis sagen reelt drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden særlovgivning.

Juridisk vurdering

Nævnet vurderede, at klagen i denne sag vedrørte fortolkningen af Serviceloven, herunder de specifikke kriterier for, hvornår en borger kan anses for at være i stand til at fungere som arbejdsleder i en BPA-ordning. Da dette er et spørgsmål om anvendelse af regler i anden lovgivning end dem, nævnet har kompetence over, falder sagen uden for anvendelsesområdet for Handicapdiskriminationsloven. Da klagen reelt drejede sig om en materiel prøvelse af en kommunal afgørelse, blev sagen afvist uden realitetsbehandling.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet og gjorde gældende, at afslagene udgjorde forskelsbehandling på grund af handicap. Klageren argumenterede for:

• At han opfylder handicapbegrebet i overensstemmelse med EU-retten og FN's handicapkonvention.
• At afgørelser om fleksjob er tæt knyttet til beskæftigelse og anvisning af arbejde.
• At jobcentrenes opgave med at visitere til fleksjob må betragtes som vejledningsvirksomhed og anvisning af beskæftigelse i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 3's forstand.

Oversigt over klagerens helbredsmæssige forhold