Afgørelse om rateudbetaling i projekt under ordningen Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. november 2018 vedrørende rateudbetaling i et projekt under ordningen Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Sagen omhandler tilsagn om tilskud, hvor Landbrugsstyrelsen afviste at godkende udgifter til to specifikke hegn, hegn 240 og hegn 259, med henvisning til, at de ikke var etableret i overensstemmelse med tilsagnets krav. Dette medførte en afvisning af udgifter på i alt 11.340 kr., hvoraf de to hegn udgjorde henholdsvis 1.368 kr. og 3.420 kr.

Klagerens argumenter

Klageren, repræsenteret ved en konsulent, anførte, at der ikke var krav om, at hegn 240 skulle plantes i et specifikt markbloknummer, og at placeringen tæt på et gammelt udhus burde være tilladt. Vedrørende hegn 259 oplyste klageren, at hegnet var flyttet 5 meter og lå op ad et brakareal, ikke en have, og fastholdt, at der heller ikke her var krav om plantning i markbloknummer.

Landbrugsstyrelsens begrundelse

Landbrugsstyrelsen begrundede sin afgørelse med, at hegn 240 var flyttet uden for markblokken og placeret op ad en driftsbygning som afskærmning. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 2, stk. 3, nr. 6 og anførte, at en sådan projektændring kræver forudgående godkendelse fra styrelsen, jf. Bekendtgørelse om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 13, stk. 1. Da tilsagnshaver ikke havde ansøgt om ændringen, bortfaldt tilsagnet for dette hegn. Tilsvarende blev det konstateret, at hegn 259 var flyttet uden for markblokken og ind i en have, hvilket klageren også indrømmede. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 3, stk. 1, nr. 6 og fastholdt, at manglende ansøgning om projektændring medførte bortfald af tilsagnet for hegn 259. Landbrugsstyrelsen henviste generelt til Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, 1. afsnit, som grundlag for at vurdere støtteberettigede beløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke givet medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om rateudbetaling i projektet Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger. Nævnet har begrænset sin prøvelse til støtteberettigelsen af hegn 240 og hegn 259, da der ikke i øvrigt er fremkommet forhold, der kunne føre til ændringer af Landbrugsstyrelsens afgørelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet fandt, at udgifterne vedrørende hegn 240 og hegn 259 ikke var støtteberettigede. Dette blev begrundet med, at hegnene ikke var etableret i overensstemmelse med tilsagnet, idet de var flyttet uden for de oprindelige markblokke. Det blev også lagt til grund, at klageren ikke havde anmodet om ændring af tilsagnet, før ændringerne blev udført, hvilket er et krav i henhold til Bekendtgørelse om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 13, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet henviste til Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63, stk. 1, og artikel 48, stk. 3, litra a, som grundlag for, at betalinger beregnes ud fra støtteberettigede beløb fastsat under administrativ kontrol. Da projektændringen ikke var godkendt, var udgifterne ikke støtteberettigede.

Nævnet bemærkede desuden, at hegnenes placering som afskærmning af en driftsbygning (hegn 240) og i en have (hegn 259) også udelukker støtteberettigelse i henhold til Bekendtgørelse om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 2, stk. 3, nr. 6 og Bekendtgørelse om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 9, stk. 1, nr. 6 jf. Bekendtgørelse om landskabs- og biotopforbedrende beplantninger § 3, stk. 1, nr. 6.