Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om rørlægning af vandløb pga. manglende vurdering af habitatbeskyttelse og afvandingsinteresser

Sagen omhandler Lolland Kommunes tilladelse til rørlægning af et 140 meter langt privat vandløb, der fungerer som en grøft mellem to markarealer. Vandløbet, som har begrænset vandføring og er sommerudtørrende, ønskedes rørlagt af lodsejer på grund af omkostninger til vedligeholdelse og fordi strækninger op- og nedstrøms allerede er rørlagte. Ansøgningen foreslog rørlægning med Ø 150 DV-rør og etablering af en betonbrønd.

Lolland Kommune besigtigede vandløbet og bemærkede et levende hegn og en sti langs grøften. Kommunen meddelte tilladelse til rørlægningen den 8. november 2018 med vilkår om, at stien og det levende hegn skulle opretholdes, og at en eventuel nedlæggelse af hegnet krævede forudgående godkendelse fra Miljøstyrelsen, da området er fourageringsområde for ni arter af flagermus, herunder den sårbare bredøret flagermus. Kommunen vurderede, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering (VVM).

Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling på Lolland klagede over afgørelsen den 6. december 2018. Klagen udtrykte bekymring for bevarelse af stien og det levende hegn, forringelse af fødemuligheder for flagermus og områdets naturværdi. Klager påpegede, at flagermus benytter ledelinjer som hegn og skovbryn, og at rørlægningen ville forringe den økologiske korridor. Det blev også oplyst, at der var registreret flere bilag IV-arter, herunder padder, i nærheden af vandløbet.

Efter klagen konstaterede Lolland Kommune ved et tilsyn den 11. december 2018, at rørlægningen var færdigudført, og det levende hegn var ryddet allerede den 7. december 2018, altså før klagefristens udløb og uden den krævede godkendelse fra Miljøstyrelsen for fjernelse af hegnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MKN) ophæver Lolland Kommunes afgørelse af 8. november 2018 om tilladelse til rørlægning af det private vandløb og hjemviser sagen til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Manglende vurdering af bilag IV-arter

Nævnet fandt, at Lolland Kommune havde truffet afgørelse om regulering af vandløb uden at vurdere, om en række bilag IV-listede paddearter kunne blive påvirket af tilladelsen. Der var registreret springfrø, stor vandsalamander, løvfrø, grønbroget tudse og spidssnudet frø inden for 400 til 1.000 meter fra vandløbet. Det fremgik ikke af den påklagede afgørelse, om rørlægningen kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af rasteområder for disse arter, hvilket er et krav i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 7.

Utilstrækkelig hensyntagen til afvandingsinteresser

Nævnet vurderede, at Lolland Kommune havde truffet afgørelse om rørlægning uden at vurdere det samlede opland til rørlægningen. Dette betød, at afgørelsen ikke i tilstrækkelig grad redegjorde for, hvorvidt hensynet til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet var varetaget, som krævet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. § 18. Det var uklart, hvor stort oplandet var, og om kapaciteten af det rørlagte forløb var tilstrækkelig i forhold til oplandsstørrelsen og befæstelsesgraden, især da der var flere lodsejere med afvandingsmæssige interesser.

Øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede desuden, at det ikke fremgik af ansøgningsmaterialet, om træerne i det levende hegn stod så langt fra vandløbsprofilet, at rørlægning kunne ske uden fjernelse af træerne. Dette forhold blev anset for væsentligt for vurderingen af træernes egnethed som yngle- eller rasteområde for flagermus i forbindelse med kommunens tilladelse til rørlægning af vandløbet. Afgørelsen er truffet efter Vandløbsloven § 17, jf. Vandløbsloven § 80, stk. 1, og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.