Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til støjvold i Allerød Kommune

Allerød Kommune afslog den 16. juli 2018 en ansøgning om delvis lovliggørende landzonetilladelse til etablering af en støjvold på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 10. august 2018. Klagen omhandlede primært, at støjvolden var nødvendig på grund af støj fra motorvejen og ikke lå i et naturskønt område. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Ejendommens karakter og områdeudpegninger

Ejendommen, der er på 7,6 ha, ligger i landzone ved [adresse1], Kollerød By, Lynge. Den grænser mod øst op til en større motorvej og er omgivet af byerne Lillerød mod øst og Kollerød mod vest. Ifølge BBR er der fem bygninger på ejendommen, herunder et stuehus, en hestestald og en erhvervsbygning, samlet sydligt på grunden.

Kommuneplan 2017 for Allerød Kommune udpeger området som en potentiel økologisk forbindelse og er omfattet af kommuneplanramme LU.L01, der udlægger det til jordbrugsområder. Retningslinjer for biologi (2.3.1-2.3.3) fastslår, at ændringer i områder med biologiske værdier kun må ske, hvis de ikke forringer værdifulde helheder, og at byggeri og anlæg som hovedregel ikke må overstige det erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug og skovbrug. Ejendommen ligger desuden i landskabskarakterområdet Lillerød Mosaiklandskab, et bynært landbrugsområde med varieret terræn og mange små landskabsrum. Endvidere er området reserveret til en transportkorridor, hvor landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg, jf. kommuneplanens retningslinje 5.1.1-5.1.2.

Forløb og ansøgningens indhold

I 2014 behandlede kommunen en lignende ansøgning om en 490 m lang støjvold på samme placering. Dengang blev der givet tilladelse til 260 m, men afslag på den resterende del, som nu er genansøgt. Vejdirektoratet har meddelt dispensation fra vejbyggelinjen til placering af støjvolden 0,5 m fra skel mod motorvejen.

Den aktuelle ansøgning omfatter en 230 m lang støjvold, hvoraf ca. 80 m allerede er etableret, i forlængelse af den eksisterende vold. Volden vil være op til 5 m over vejniveau i forhold til motorvejen, med en hældning på 1:2 mod motorvejen og 1:1 andre steder, og en maksimal bredde på 15 m. Ansøger begrundede behovet med at mindske støjpåvirkningen fra motorvejen, øge sikkerheden for heste (der anvendes rekreativt) og skabe et ensartet forløb. Ansøger anførte desuden, at der ikke længere var en udsigt at beskytte, at et nyt stuehus var godkendt nordligere på ejendommen, og at en udvidelse af motorvejen forventedes.

Kommunens afgørelse og klagens indhold

Allerød Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at støjvolde af den ansøgte størrelse kun kunne tillades ved en særlig begrundelse. Kommunen vurderede, at yderligere støjdæmpning ud over det lovmæssigt nødvendige, samt hensynet til hestene og ridecenterets brugere, ikke udgjorde særlige grunde. Kommunen lagde vægt på voldens betydelige dimensioner, der ville gøre den til et markant landskabselement, især set fra motorvejen og nordøst for volden. Kommunen fandt ingen tungtvejende nye forhold, der kunne ændre det tidligere afslag, og vurderede, at ansøgningen kunne være præcedensskabende.

Klageren anførte i sin klage, at kommuneplanen ikke forbød støjvolde i området, og at der ikke var udsigt til eller fra ejendommen i forhold til Lillerød Mosaiklandskab på grund af træbevoksning. Klageren fremhævede, at en lignende støjvold allerede eksisterede på kommunens grund ved boldbanerne. Vedrørende støj anførte klageren, at støjen ved et kommende stuehus ville være maksimalt 51-55 dB med volden, men at udendørs opholdsarealer uden volden ville overskride grænseværdierne på 58 dB. Klageren argumenterede desuden for, at ejendommen anvendes til hestepension, hvilket er en støjfølsom anvendelse, og at volden ville forøge sikkerheden for hestene. Kommunen fastholdt, at volden ville være et betydeligt landskabselement, og at klagerens støjniveauer ikke var korrekte.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Lov om Planklagenævnet § 58, stk. 1, nr. 1.

Generelle principper for landzonetilladelser

I landzone kræves der tilladelse fra kommunen for udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse af arealer, jf. Planloven § 35, stk. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, med undtagelse af det, der er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning. Sager om lovliggørelse behandles som forudgående ansøgninger.

Særligt om jordvolde

Jordvolde af et vist omfang anses for en ændret anvendelse af ubebyggede arealer og kræver derfor landzonetilladelse. Sådanne volde påvirker landskabet og bør kun tillades, hvis der foreligger en særlig begrundelse.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet vurderede sagen, som om der forudgående var ansøgt om landzonetilladelse for hele støjvolden, og det havde ingen betydning, at dele af volden allerede var etableret. Nævnet fandt ikke grundlag for at give landzonetilladelse til den ansøgte støjvold, uanset ansøgerens ønske om at begrænse støjen fra motorvejen.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Landskabelig påvirkning: Jordvolden er opført i landzone, hvor byggeri som hovedregel ikke må overstige det erhvervsmæssigt nødvendige for landbrug og skovbrug. Kommuneplanen kræver, at anlæg placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse af landskabsværdierne. Nævnet fandt, at den 230 m lange og 5 m høje støjvold ville virke dominerende og være et betydeligt landskabselement, især set fra motorvejen og området nordøst for volden. Det forhold, at volden er en forlængelse af en eksisterende vold, ændrede ikke denne vurdering.
• Manglende erhvervsmæssig nødvendighed: Hensynet til en eventuel kommende bolig eller driften af hestepension på ejendommen kunne ikke begrunde en tilladelse, da der ikke var tale om et behov i forbindelse med jordbrugserhvervet.
• Transportkorridor: Nævnet lagde desuden vægt på, at transportkorridorens landzonearealer skal friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg.
• Præcedensvirkning: Endelig lagde nævnet betydelig vægt på, at en tilladelse til det ansøgte ville kunne få betydning for andre lignende ansøgninger om private støjdæmpende foranstaltninger ved beboelser i det åbne land ud mod offentlige veje. Nævnet fandt det uhensigtsmæssigt at tillade støjvolde på beboelsesejendomme i landzone, hvorved ejendommene gemmes bag voldanlæg.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet stadfæstede Allerød Kommunes afgørelse af 16. juli 2018 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af støjvolden. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.