Planklagenævnets afgørelse om cafédrift og musikarrangementer på campingplads i Struer Kommune

Struer Kommune traf den 5. september 2018 afgørelse om, at cafédrift og musikarrangementer på [virksomhed1], [adresse1], var i overensstemmelse med lokalplan nr. 296. En sommerhusejer i området klagede den 10. september 2018 til Planklagenævnet over denne afgørelse, idet klageren navnlig gjorde gældende, at anvendelsen til restaurant/spillested var i strid med lokalplanen. Klageren havde desuden indgivet separate klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende støjvilkår og manglende miljøvurdering af arrangementerne. Planklagenævnet modtog klagen den 12. december 2018.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 296, vedtaget den 24. februar 2009. Lokalplanområdet ligger i landzone, og lokalplanen er tillagt bonusvirkning i § 2.4. De omhandlede bygninger ligger i lokalplanens delområde II.

Lokalplanens formål er fastlagt i Lokalplan nr. 296 § 1 og omfatter udlægning af området til campingformål med naturligt tilhørende aktiviteter, mulighed for udvidelse af campingpladsen, afgrænsning af områder til faciliteter og bebyggelse relateret til campingpladsens benyttelse samt bygningsregulerende bestemmelser.

Områdets anvendelse er fastlagt i Lokalplan nr. 296 § 3:

• Lokalplan nr. 296 § 3.1 angiver, at området må anvendes til camping, herunder dag- og natophold i telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner.
• Lokalplan nr. 296 § 3.2 fastsætter, at der inden for området kan etableres faciliteter til aktiviteter, der naturligt hører til på en campingplads.

Redegørelsen til lokalplanen, afsnit 3.2, præciserer, at der i delområde II udover campering kan etableres faciliteter til områdets brug, drift og administration, såsom administration, butik, legeplads, svømmebassin, hytter, sanitets- og køkkenfaciliteter.

Kommunens vurdering

Struer Kommune vurderede, at cafédrift og afholdelse af musikarrangementer i et begrænset omfang var elementer, der hørte til normal drift af en campingplads, og derfor var i overensstemmelse med plangrundlaget. Kommunen henviste til notater, der beskrev, at musikarrangementerne foregik fra en overdækket scene i tilknytning til restauranten, med et delvist overdækket område til besøgende. Arrangementerne afholdes gennem sommeren for både campingpladsens brugere og udefrakommende gæster. Kommunen oplyste supplerende, at der afholdes ca. 4 musikarrangementer årligt (f.eks. pinsefest, høstfest, sommerfest) med 100-200 deltagere, og at caféen har plads til ca. 40 spisende gæster, begge åbne for udefrakommende.

Klagerens indvendinger

Klageren gjorde gældende, at anvendelsen til restaurant/spillested var i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse i Lokalplan nr. 296 § 3.1, da et forlystelsesanlæg ikke planmæssigt kan sidestilles med en campingplads. Klageren anførte, at der blev afholdt 13 koncerter i 2018, hvilket ikke kunne betegnes som et begrænset omfang, og at aktiviteterne var åbne for udefrakommende gæster, herunder et kræmmermarked. Dette ansås for at være i direkte modstrid med lokalplanens intention om at styrke natur- og fritidsområdet på grund af musikstøj.

Klageren gjorde desuden gældende, at lokalplan nr. 296 var ugyldig, idet den var vedtaget i strid med Planloven § 15a og Planloven § 16, stk. 2, Planloven § 16, stk. 3 og Planloven § 16, stk. 4, og at der skulle have været foretaget en miljøvurdering af planen. Endvidere blev det anført, at et plastictag over gårdrummet var i strid med lokalplanens § 7.7, og at anvendelsen krævede landzonetilladelse, da den ikke var omfattet af lokalplanens bonusvirkning. Klageren mente også, at de ulovlige aktiviteter var lokalplanpligtige efter Planloven § 13, stk. 2, og at kommunen burde have partshørt klageren og begrundet afgørelsen bedre. Andre klagepunkter inkluderede strid med sommerhuslovens regler for campingpladser, forstyrrelse af flagermus i strid med Habitatdirektivets artikel 12, og utilstrækkelige parkeringspladser.

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Afviste klagepunkter

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagepunkterne vedrørende lokalplanens gyldighed og manglende miljøvurdering, da klagefristen på 4 uger var overskredet. Klagepunktet om plastictaget over gårdrummet kunne heller ikke behandles, da kommunen endnu ikke havde truffet en afgørelse efter planloven, men havde igangsat en lovliggørelsessag. Klagen vedrørende lov om restaurationsvirksomhed faldt uden for Planklagenævnets kompetence.

Vurdering af overensstemmelse med lokalplan

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Planklagenævnet vurderede, at de beskrevne musikarrangementer og café/restaurant ikke kunne karakteriseres som aktiviteter, der naturligt hørte hjemme på en campingplads. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om større musikarrangementer med 100-200 deltagere, med mulighed for at spise i caféen, og at arrangementerne ikke var forbeholdt campingpladsens gæster, men også var åbne for gæster udefra. Nævnet bemærkede desuden, at lokalplanens redegørelse specifikt nævner faciliteter som administration, butik, legeplads, svømmebassin, hytter, sanitets- og køkkenfaciliteter, men ikke musikarrangementer, cafédrift eller lignende aktiviteter.

Afgørelse

Planklagenævnet fandt, at de beskrevne musikarrangementer og café/restaurant ikke var i overensstemmelse med lokalplanen, og at forholdet derfor krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

På denne baggrund ophævede Planklagenævnet Struer Kommunes afgørelse af 5. september 2018 om, at cafédrift og musikarrangementer på [virksomhed1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 296.

Bemærkninger til ny behandling

Planklagenævnet gjorde opmærksom på, at en eventuel ny behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med nævnets vurdering. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med lokalplanens principper, eller hvis dispensationen tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.