Ophævelse og hjemvisning af afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtte efter genoptagelse

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stadfæstede den 12. marts 2015 en afgørelse fra NaturErhvervsstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om at nedsætte klagers landbrugsstøtte for 2011 med 60 %. Årsagen var en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 vedrørende ligevægten mellem kvælstofforbrug og -behov på klagers bedrift.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har besluttet at genoptage sagen, da der er fremkommet nye retlige forhold. Dette skyldes især EU-Domstolens dom af 25. juli 2018 i sag C-239/17, som omhandler det korrekte år for træk i landbrugsstøtten ved manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav.

Landbrugsstyrelsens oprindelige afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 25. juni 2013 afgørelse om at nedsætte klagers landbrugsstøtte for 2011 med 60 %. Styrelsen havde genoptaget tidligere afgørelser fra 2011 og 2012 og ændret året for støttereduktionen til 2011. Dette blev begrundet med en udtalelse fra EU-Kommissionen om, at støttetræk skal foretages i det år, hvor overtrædelsen konstateres.

Overtrædelsen af krydsoverensstemmelseskrav 1.19 blev vurderet som forsætlig og relaterede sig til planperioderne 2006/2007 og 2007/2008. Dokumenter fra Østjyllands Politis efterforskning viste, at klager havde overskredet kvælstofkvoten med 10.199 kg N i 2006/2007 og 6.711 kg N i 2007/2008. Landbrugsstyrelsen begrundede forsætsvurderingen med, at klager ikke havde indberettet indkøbt gødning, og at sælgeren ikke havde indberettet salget i Leverandørregistret.

Klagecenterets stadfæstelse

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse den 12. marts 2015. Klagecenteret fandt, at støtten skulle nedsættes i det kalenderår, hvor Landbrugsstyrelsen konstaterede overtrædelsen, i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 artikel 70, stk. 4 og stk. 8, litra a.

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Landbrugsstyrelsen skal foretage en fornyet vurdering af sagen for at bringe afgørelsen i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 25. juli 2018 i sag C-239/17.

Nævnet har lagt vægt på, at EU-Domstolens dom fastslår, at nedsættelser af direkte betalinger som følge af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne skal beregnes på grundlag af de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det år, hvor den manglende overholdelse finder sted. Dommen præciserer desuden, at Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 artikel 66, stk. 1, skal fortolkes således, at de beregnede nedsættelser skal henføres til de betalinger, der er ydet eller skal ydes for det kalenderår, hvor den manglende overholdelse konstateres. Dette er i lyset af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 7, stk. 1.