Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til henvisningsskilt

Egedal Kommune meddelte den 8. november 2018 afslag på en landzonetilladelse til opsætning af et henvisningsskilt på en ejendom beliggende i landzone. Ejendommen, der er på 4.020 m², huser en bygning til restaurant, café og konferencecenter og ligger ud til to veje, omgivet af både erhvervsområder og landbrugsarealer. Området er desuden udpeget som skovrejsningsområde og støjbelastet areal i kommuneplan 2017 for Egedal Kommune. Ansøgningen omhandlede et fritstående henvisningsskilt på 2 x 2 meter, hævet 1 meter over terræn, tiltænkt i forbindelse med en pølsevogn og placeret på egen grund ud mod den ene vej.

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede sit afslag med, at skiltet ville stride mod Naturbeskyttelsesloven § 21, stk. 1, da det i kraft af sin størrelse og placering ville virke for dominerende i landskabet. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Planloven § 35, stk. 1. Kommunen foreslog desuden, som en service, muligheden for at opsætte et mindre skilt på bygningen under specifikke betingelser, herunder en maksimal størrelse på 1 m², afdæmpede farver, ingen indvendig belysning, og begrænset indhold til virksomhedens navn, adresse, art og produktion, med et logo på højst 10 % af arealet.

Klagens indhold

Ansøgeren klagede til Planklagenævnet den 21. november 2018. Hovedklagepunktet var, at det ikke klart fremgik, hvilken lovhjemmel kommunens afgørelse var truffet efter. Klageren anførte desuden, at det af kommunen tilladte skilt ikke havde reklamemæssig mening, og at der ikke var hjemmel til at fastsætte de restriktive krav til skiltningen. Kommunen fastholdt, at afgørelsen var truffet efter Planloven § 35, stk. 1, og at de i den forbindelse også påså overholdelse af anden lovgivning, herunder Naturbeskyttelsesloven § 21, stk. 1.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet bemærker, at begrebet 'bebyggelse' i landzone omfatter både egentlige bygninger og andre faste konstruktioner og anlæg, og at landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre hensyn til landskab, rekreative værdier og erhvervslivets muligheder.

Begrundelseskrav og hjemmelsfejl

En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse med henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, samt de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. En mangelfuld begrundelse kan føre til ugyldighed. Planklagenævnet konstaterede, at selvom kommunen traf afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, begrundede den afslaget i en vurdering efter Naturbeskyttelsesloven § 21, stk. 1. Nævnet fandt, at en afgørelse efter planloven ikke kan begrundes i naturbeskyttelsesloven, da der er tale om to forskellige regelsæt. Dette udgør en anvendelse af forkert hjemmel.

Utilstrækkelige oplysninger

Planklagenævnet vurderede endvidere, at kommunen ikke havde tilstrækkelige oplysninger om skiltets konstruktion og materiale til at kunne foretage en korrekt vurdering i henhold til landzonebestemmelserne. Dette betød, at kommunen ikke kunne fastslå, om skiltet var omfattet af planlovens landzonebestemmelser, og om der i så fald kunne gives tilladelse. På baggrund af disse væsentlige retlige mangler fandt nævnet, at afgørelsen var ugyldig.

Afgørelse og bemærkninger til fornyet behandling

Planklagenævnet ophævede Egedal Kommunes afgørelse af 8. november 2018 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet bemærkede, at kommunens betingelser for opsætning af et reklameskilt på bygningen var uhensigtsmæssige, da der ikke var ansøgt om et sådant skilt, og der ikke på forhånd bør tages stilling til eventuelle senere ansøgninger. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Ved den fornyede behandling skal kommunen:

• Træffe en egentlig afgørelse om, hvorvidt det ansøgte skilt er i strid med Naturbeskyttelsesloven § 21.
• Hvis skiltet er i strid med naturbeskyttelsesloven, afklare om ansøgeren ønsker at frafalde ansøgningen om landzonetilladelse.
• Hvis skiltet ikke er i strid med naturbeskyttelsesloven, vurdere om det er at betragte som byggeri efter Planloven § 35, stk. 1.
• Hvis der er tale om byggeri, foretage en konkret vurdering af, om der kan gives landzonetilladelse til opførelse af skiltet.