Genoptagelse af sag om tildeling af betalingsrettigheder: Landbrugsstyrelsens afgørelse ophævet og hjemvist

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 18. maj 2018 afgørelse om at ophæve Landbrugsstyrelsens (LS) afgørelse af 7. marts 2017. Sagen vedrørte delvis tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve i 2016 til en landbruger på en specifik adresse, og MFKN hjemviste sagen til fornyet behandling. Denne afgørelse erstattede MFKN's tidligere afgørelse af 18. maj 2018.

Landbrugsstyrelsen anmodede den 5. september 2018 MFKN om at genoptage behandlingen af klagesagen. Begrundelsen var fremkomsten af nye retlige forhold, herunder at styrelsen ikke genkendte nævnets definition af rådighedsbegrebet ud fra en køberetlig betragtning. LS havde forelagt spørgsmålet om fortolkning af rådighedsbegrebet ved tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve for EU-Kommissionen. Generaldirektoratet for Agriculture and Rural Development under EU-Kommissionen havde den 14. august 2018 erklæret sig enig i Landbrugsstyrelsens tolkning af rådighedsbegrebet.

MFKN fandt, at de nye retlige forhold kunne begrunde en genoptagelse af sagen, da generaldirektoratets besvarelse inddrog et element i fortolkningen af bestemmelsen om rådighed over betalingsrettigheder, som nævnet ikke tidligere havde inddraget.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Landbrugsstyrelsens afgørelse af 7. marts 2017 blev påklaget af landbrugeren den 4. april 2017. Klageren ansøgte om betalingsrettigheder svarende til 90,17 ha, men fik kun tildelt 51,20 ha. Klageren anførte, at det ikke fulgte af forordning (EU) nr. 1307/2013 og de henviste bestemmelser, at der var hjemmel til at afvise tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Klageren fremhævede, at da de 38,97 ha betalingsrettigheder ikke var registreret i klagerens navn hos Landbrugsstyrelsen på ansøgningstidspunktet, var der ikke hjemmel til at afvise tildeling fra den nationale reserve.

Landbrugsstyrelsens oprindelige afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 7. marts 2017 afgørelse om delvis tildeling af betalingsrettigheder. Styrelsen lagde til grund, at klageren på ansøgningstidspunktet ejede betalingsrettigheder svarende til 38,97 ha ifølge købsaftalen. Styrelsen henviste i sin begrundelse til artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1307/2013.

Miljø- og Fødevareklagenævnets første afgørelse

Ved afgørelsen af 18. maj 2018 fandt MFKN, at klageren ikke havde rådighed over betalingsrettigheder svarende til 38,97 ha, da klageren ansøgte om tildeling af nye betalingsrettigheder fra den nationale reserve. Nævnet vurderede, at selvom betalingsrettighederne indgik i købet ifølge overdragelsesaftalen, var aftalen ikke opfyldt, og rettighederne var ikke overdraget og varigt registreret i køberens navn i Landbrugsstyrelsens register. Dette medførte, at klageren ikke reelt havde råderet over betalingsrettighederne. MFKN ophævede derfor Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger til klagen og EU-Kommissionens svar

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at tildelingen af betalingsrettigheder er afhængig af, at ansøgeren ikke allerede råder over betalingsrettigheder som ejer eller forpagter. Styrelsen mente, at klageren ved aftalens opfyldelse var juridisk ejer af både ejendommen og betalingsrettighederne og derfor ikke var berettiget til at modtage betalingsrettigheder for de 38,97 ha. LS forelagde en lignende sag for EU-Kommissionen for at få afklaret forståelsen af rådighedsbegrebet i artikel 28, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014. Generaldirektoratet for Agriculture and Rural Development besvarede henvendelsen den 14. august 2018 og bekræftede, at hvis myndighederne på tidspunktet for tildeling af betalingsrettigheder fra reserven opdager, at landbrugeren allerede har indgået aftale om køb eller forpagtning af betalingsrettigheder før ansøgningsdatoen, anses landbrugeren for at råde over betalingsrettighederne, uanset om overdragelsen er registreret eller ej. Dette for at undgå kunstigt skabte betingelser for at opnå dobbelt antal betalingsrettigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf afgørelse efter artikel 28, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014, jf. Landbrugsstøtteloven § 22 b, stk. 1. Nævnet bemærkede, at artikel 28, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 fastslår, at en landbruger, der ansøger om betalingsrettigheder fra den nationale reserve, og som allerede råder over betalingsrettigheder, kun modtager et antal svarende til de støtteberettigede hektar, for hvilke vedkommende ikke allerede råder over betalingsrettigheder.

MFKN inddrog også artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1306/2013, omgåelsesklausulen, som fastslår, at der ikke indrømmes fordele, hvis betingelserne for at opnå dem er skabt på en kunstig måde og i strid med lovgivningens formål.

Nævnet vurderede, at generaldirektoratets svar fra EU-Kommissionen byggede på den præmis, at sagsforløbet klart indikerede kunstigt skabte betingelser for modtagelse af ekstra betalingsrettigheder. MFKN lagde vægt på, at generaldirektoratet anvendte udtrykket "kunstigt skabte betingelser", som er grundstenen i artikel 60 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) Nr. 1306/2013. Derfor fandt nævnet, at kravet om, at de kunstigt skabte betingelser skal fastslås og dokumenteres, også finder anvendelse på generaldirektoratets svar vedrørende fortolkningen af artikel 28, stk. 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014.

MFKN fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke havde fastslået og dokumenteret, at klageren i den foreliggende sag kunstigt havde skabt betingelser for at opnå en fordel. Nævnet bemærkede, at klageren som erhverver ikke på egen hånd kunne skabe kunstige betingelser for uberettiget at modtage betalingsrettigheder, da overdragelsen ikke kunne ske på erhververens foranledning. Desuden var der ingen dokumentation i sagens akter for, at de omhandlede betalingsrettigheder efterfølgende var blevet overdraget til klageren. Det fremgik tværtimod, at klageren havde frasagt sig betalingsrettighederne i forbindelse med handlens endelige afslutning.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Landbrugsstyrelsens afgørelse af 7. marts 2017 om delvis tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2016 og hjemviser sagen til fornyet behandling i styrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.