Planklagenævnets afvisning af klage over byggetilladelse grundet manglende kompetence

Ringsted Kommune udstedte den 13. april 2018 en byggetilladelse til opførelse af en tilbygning på en ejendom. Tilladelsen omfattede nedrivning af et eksisterende udhus på 33 m² og opførelse af en 62 m² tilbygning, heraf 21 m² garage/værksted. Kommunen behandlede sagen efter kapitel 1.3.1 i bygningsreglement 2015 og vurderede, at byggeriet overholdt byggeretten og ikke medførte væsentlige ændringer i indbliksgener, selvom der blev isat et dørparti på 1. sal, hvor der tidligere var vinduer. Kommunen lagde vægt på en eksisterende kvist med fransk altan på 2. sal på samme side.

Klagen til Planklagenævnet

To beboere i området klagede den 16. oktober 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede på flere punkter:

• Bygningens højde overholder ikke lovgivningen.
• Klageren er part i sagen, men er ikke blevet partshørt.
• Det ansøgte byggeri medfører indbliks- og skyggegener.

Klageren henviste til, at kommunen i et orienteringsbrev af 6. september 2018 havde anført, at klageren ikke var part i sagen, da byggeriet overholdt byggeretten, og ændringerne ikke var væsentlige. Klageren bestred denne vurdering, da den kommunale sagsbehandler ikke havde besigtiget ejendommen, men alene havde set tegninger. Klageren anførte, at den eksisterende bygning var 2,87 m høj, mens den tilladte tilbygning var 3,35 m høj, hvilket ifølge klageren ikke er tilladt. Klageren henviste til Ringsted Kommunes hjemmeside, hvor det fremgår, at mindre bygninger ikke må være højere end 2,5 meter, hvis de placeres tættere på skel end 2,5 meter. Klageren påpegede desuden, at et tidligere afslag var begrundet i skyggegener, og at det ansøgte byggeri fortsat ville medføre betydelige skygge- og indbliksgener.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den ikke vedrørte kommunens afgørelse efter planloven, men derimod efter byggelovgivningen. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnets vurdering af klagens indhold

Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde anført, at byggeriet var i strid med lokalplanen eller kommuneplanrammen. Klagen omhandlede primært, at byggeriet overskred den maksimale højde på 2,5 meter, som beskrevet på kommunens hjemmeside, og at der derfor burde have været foretaget naboorientering. Da der ikke var bestemmelser i lokalplanen om en maksimal højde på 2,5 meter, fandt nævnet, at klagen vedrørte byggelovgivningen.

Partshøring og videresendelse

Planklagenævnet bemærkede, at klagen over den manglende partshøring også vedrørte afgørelsen efter byggelovgivningen, da kommunens stillingtagen til klagerens partsstatus var relateret til byggelovgivningen. Selvom nævnet som udgangspunkt kan tage stilling til forvaltningsretlige regler som Forvaltningsloven § 19 i forbindelse med planloven, var dette ikke tilfældet her.

I overensstemmelse med Forvaltningsloven § 7, stk. 2 videresendte Planklagenævnet sagen til Statsforvaltningen, som er den rette klageinstans efter byggelovgivningen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Tilbagebetaling af gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt til indbetalerens NemKonto.