Ophævelse af lokalplan for dagligvarebutik på grund af usaglige økonomiske hensyn

Kerteminde Kommune vedtog den 19. september 2018 lokalplan nr. 299, som skulle muliggøre en udvidelse af en eksisterende dagligvarebutik på Kerteminde Havn. En ejer af en anden forretning klagede over afgørelsen.

Retsforlig mellem kommune og dagligvarebutik

Forud for lokalplanen havde kommunen og den lokale brugsforening, der driver dagligvarebutikken, indgået et retsforlig den 15. juni 2017 for at afslutte en tvist om lejens størrelse. Forliget indebar, at lejen blev nedsat med 100.000 kr. årligt, indtil en ny lokalplan var vedtaget. Denne lokalplan skulle muliggøre en udvidelse af butikken med 1.500 m².

Klagens hovedpunkter

Klageren anførte, at kommunens vedtagelse af lokalplanen var baseret på usaglige hensyn. De centrale klagepunkter var:

• At kommunen primært handlede ud fra økonomiske interesser knyttet til retsforliget.
• At to kommunalbestyrelsesmedlemmer var inhabile under behandlingen af sagen.
• At offentligheden ikke var blevet inddraget i tilstrækkeligt omfang.
• At planen var i strid med hensynet til den øvrige detailhandel i Kerteminde.
• At planen var i modstrid med kommunens kulturarvsmasterplan og erhvervspolitik.

Sagsfremstillingen til kommunalbestyrelsens møde, hvor planen blev vedtaget, bekræftede, at planforslaget var udarbejdet for at imødekomme retsforliget, og at den årlige leje var nedsat, indtil planen var vedtaget.

Planklagenævnet ophævede Kerteminde Kommunes lokalplan nr. 299. Nævnet fandt, at kommunens beslutning var baseret på usaglige, rent økonomiske hensyn, hvilket gør lokalplanen ugyldig.

Vurdering af planens begrundelse

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om en kommune har varetaget usaglige hensyn, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En lokalplan skal have en planlægningsmæssigt relevant begrundelse, og rent økonomiske hensyn er ikke et sagligt grundlag for planlægning, jf. Planloven § 13, stk. 1.

Nævnet lagde afgørende vægt på, at dagsordenen for det kommunalbestyrelsesmøde, hvor lokalplanen blev vedtaget, direkte angav, at formålet var at imødekomme det indgåede retsforlig. Retsforliget, som indebar en økonomisk konsekvens for kommunen ved ikke at vedtage planen, var vedlagt som bilag. Kommunen bekræftede desuden i sine bemærkninger til nævnet, at planen var udarbejdet efter ønske fra kommunen og lejeren for at afklare uoverensstemmelser gennem retsforliget.

Selvom kommunen henviste til, at Planloven § 5 q gav mulighed for at etablere en større dagligvarebutik, fandt nævnet ikke, at kommunen havde fremlagt nogen planlægningsmæssige hensyn for, hvorfor denne mulighed skulle udnyttes. Begrundelsen var således alene knyttet til de kommunaløkonomiske interesser i retsforliget.

Da lokalplanen var vedtaget på et usagligt grundlag, blev den ophævet. Planklagenævnet tog som følge heraf ikke stilling til de øvrige klagepunkter om inhabilitet, borgerinddragelse og detailhandelshensyn.