Planklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af udestue i Næstved Kommune

Næstved Kommune udstedte den 24. september 2018 et påbud om fysisk lovliggørelse af en udestue på en ejendom i [adresse1]. Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, idet klagen navnlig omhandlede kommunens vejledning, som ifølge klageren havde skabt en berettiget forventning om, at konstruktionen var en overdækket terrasse. Planklagenævnet modtog klagen den 26. oktober 2018. Klageren anførte, at kommunen havde ydet vejledning, der gav en berettiget forventning om, at konstruktionen var en overdækket terrasse og ikke en udestue. Kommunen afviste at have givet en sådan vejledning. Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er beliggende på [adresse1] og er omfattet af lokalplan nr. 063, Sommerhusområderne Enø Strand, Lungshave, Højboparken og Lundegården, som er endeligt vedtaget den 24. april 2017. Lokalplanens formål er at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, sikre områdets sommerhuskarakter og bevare bevaringsværdige bygninger. Ifølge lokalplanens § 7.1.1 må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 15 %.

Forløbet før kommunens afgørelse

Næstved Kommune gav den 14. december 2017 byggetilladelse til en tilbygning og en integreret overdækket terrasse på ejendommen. Tegningerne fra ansøgningen viste en overdækket terrasse uden sider. Efter en henvendelse fra en beboer besigtigede kommunen ejendommen den 31. august 2018 og konstaterede, at den overdækkede terrasse var lukket med træbeklædning og glaspartier, og dermed ændret til en udestue/tilbygning. Kommunen varslede herefter påbud om fysisk lovliggørelse den 3. september 2018 og foretog partshøring af klageren.

Kommunens afgørelse

Næstved Kommune påbød den 24. september 2018 fysisk lovliggørelse af en udestue på 29 m2. Kommunen anførte, at ændringen til udestue øgede ejendommens bruttoetageareal til 99,5 m2, hvilket resulterede i en bebyggelsesprocent på 21,1 %. Dette var i strid med lokalplanens § 7.1.1, som fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 15 %. Kommunen henviste til Håndbog for Bygningsmyndigheder for definitionen af en overdækket terrasse, som kræver mindst én helt åben side. Kommunen kunne ikke finde dokumentation for den påståede vejledning til klageren i sit journalsystem. Påbuddet krævede, at udestuen blev ændret til en overdækket terrasse i overensstemmelse med den oprindelige byggetilladelse, med en helt åben side (dog tilladt med en brystning på maks. 1 meter). Fristen for efterkommelse var den 19. november 2018.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at hun personligt havde modtaget vejledning fra kommunen om, at en åbning, der fungerer som flugtvej, ville opfylde kravet om åbenhed for en overdækket terrasse. Klageren henviste til BBR’s arealvejledning, som skelner mellem åbne og lukkede overdækninger, men uden en byggeteknisk anvisning. Klageren mente, at kommunen enten skulle dække tabet eller frafalde påbuddet. Kommunen afviste at have givet den påståede vejledning og fastholdt påbuddet. Kommunen anførte, at en ændring fra overdækket terrasse til udestue medfører en udvidelse af bruttoetagearealet, hvilket fremgår af Bygningsreglement 2015 (BR15)'s beregningsregler, og at en sådan ændring er omfattet af Byggeloven § 2, hvilket kræver forudgående byggesagsbehandling. Kommunen vurderede, at dispensation ikke kunne gives på grund af den væsentlige overskridelse af bebyggelsesprocenten og risikoen for præcedens.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes påbud om fysisk lovliggørelse af udestuen på ejendommen [adresse1].

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette inkluderer kommunens tilsyn med overholdelse af lokalplaner, jf. Planloven § 51, stk. 1. Spørgsmål om erstatning ligger uden for nævnets kompetence. Nævnet bemærkede, at en afklaring af den påståede vejledning fra kommunen ville kræve en bevisvurdering, der eventuelt skulle ske i forbindelse med et civilt søgsmål ved domstolene.

Definition af overdækket terrasse og bebyggelsesprocent

Lokalplanens bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, forudsætter, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne, jf. Planloven § 19. Da hverken planloven eller lokalplanen definerer "overdækket terrasse", lagde nævnet vægt på byggelovgivningens brug af begrebet. Ifølge Bygningsreglement 2015 (BR15), bilag 1, anses overdækninger og overdækkede terrasser for åbne, når mindst én væg er helt eller delvist åben og ikke kan lukkes med vindue, dør, port eller lignende. Da den omhandlede konstruktion havde lukkede vægge på alle udvendige sider med glaspartier, fandt Planklagenævnet, at den var en udestue og ikke en overdækket terrasse. Arealet af udestuer indgår i etagearealet ved beregning af bebyggelsesprocenten, jf. Bygningsreglement 2015 (BR15), bilag 1. Med udestuen på 29 m2 var det samlede etageareal 99,5 m2, hvilket medførte en bebyggelsesprocent på 21,1 %. Dette oversteg lokalplanens § 7.1.1's grænse på 15 % og krævede derfor dispensation.

Valg af lovliggørelsesmåde

Det følger af proportionalitetsprincippet, at kommunen har pligt til at vurdere muligheden for retlig lovliggørelse (dispensation) før fysisk lovliggørelse. Selvom det ikke fremgik klart af varslet eller påbuddet, at kommunen havde foretaget denne vurdering, fandt nævnet ikke anledning til at ophæve og hjemvise afgørelsen, da kommunen nu havde vurderet, at dispensation ikke kunne gives. Kommunens skønsmæssige vurdering af, om den vil dispensere, kan ikke efterprøves af Planklagenævnet.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Næstved Kommunes afgørelse af 24. september 2018 om påbud om fysisk lovliggørelse af udestuen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.