Manglende begrundelse for bortfald af tilskud ved kortvarig fristoverskridelse

En virksomhed havde modtaget et delvist tilsagn om tilskud på 595.900,80 kr. til et projekt om energioptimering af væksthuse og reduktion af pesticidforbrug. Projektperioden løb fra 10. juni 2015 til 9. juni 2017.

Fristoverskridelse for udbetalingsanmodning

Ifølge tilsagnets vilkår skulle anmodningen om slutudbetaling være Landbrugsstyrelsen i hænde senest tre måneder efter projektets afslutning, hvilket var den 9. september 2017. Virksomheden indsendte anmodningen den 12. september 2017, og overskred dermed fristen med tre dage.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen traf den 24. september 2018 afgørelse om, at tilsagnet om tilskud bortfaldt fuldstændigt som følge af fristoverskridelsen. Styrelsen henviste til, at rettidig indsendelse af udbetalingsanmodning var en betingelse for tilskuddet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Virksomheden klagede over afgørelsen og anførte, at en fristoverskridelse på kun tre dage var ubetydelig og ikke burde medføre et fuldstændigt bortfald af tilskuddet. Klageren argumenterede for, at afgørelsen var uproportional og henviste til nyere regler, hvor en mindre forsinkelse kun medfører en procentvis nedsættelse af tilskuddet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse led af en væsentlig begrundelsesmangel.

Manglende begrundelse for skønsmæssig afgørelse

Nævnet lagde vægt på, at det af Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 22, stk. 1, nr. 5 fremgår, at Landbrugsstyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af tilsagn. Anvendelsen af ordet "kan" indebærer, at styrelsen skal foretage en skønsmæssig vurdering af, om en overtrædelse konkret skal føre til bortfald.

Landbrugsstyrelsen havde i sin afgørelse alene begrundet bortfaldet med, at fristen for udbetalingsanmodningen var overskredet. Styrelsen havde dermed ikke redegjort for de hovedhensyn, der lå bag den skønsmæssige vurdering af, hvorfor den konkrete forsinkelse skulle medføre et fuldstændigt bortfald af tilsagnet. Dette er i strid med kravene til en afgørelses begrundelse i Forvaltningsloven § 24.

Da reglerne om begrundelse er en garantiforskrift, der skal sikre afgørelsens rigtighed, medførte den mangelfulde begrundelse, at afgørelsen var ugyldig. Sagen blev derfor hjemvist til Landbrugsstyrelsen, som skal foretage en ny og tilstrækkeligt begrundet vurdering.