Afslag på landzonetilladelse til opførelse af anneks

Bornholms Regionskommune afslog den 2. august 2018 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af et anneks på en ejendom i landzone. Ejeren klagede den 29. august 2018 til Planklagenævnet over afgørelsen, idet klageren anførte, at der ikke var tale om spredt bebyggelse, at en tinglyst deklaration ikke fandt anvendelse, og at lighedsgrundsætningen var tilsidesat.

Ejendommen og området

Sagen vedrører en sommerhusejendom på 3.530 m² i landzone på Bornholm. Ejendommen har seks eksisterende bygninger, herunder et sommerhus, udhuse og carporte, som er samlet i det nordøstlige hjørne. Området er omfattet af lokalplan 00-37, der fastholder det i landzone og primært tillader skovbrugs- og jordbrugsformål. Kommuneplantillæg nr. 10 fastlægger områdets anvendelse til rekreative, skovbrugs- eller jordbrugsformål og tillader kun mindre bygninger med direkte tilknytning til rekreativ brug, der respekterer natur- og miljøinteresser. Ejendommen ligger desuden inden for kystnærhedszonen, og størstedelen er omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 (overdrev).

Ejendommen er også omfattet af en deklaration fra 1962, der blandt andet begrænser bebyggelse til den eksisterende skov uden at bryde skovbrynet, kræver bevarelse af skovbevoksningen, begrænser beplantning og forbyder hegn. Bygningstegninger og beliggenhedsplaner skal godkendes af fredningsnævnet, og Naturfredningsnævnet er påtaleberettiget.

Ansøgningen og kommunens afslag

Ansøgningen omhandlede et anneks på 48 m² (6x8 m), der ønskedes placeret i det nordvestlige hjørne af ejendommen, 58 meter fra det eksisterende sommerhus. Annekset ville ifølge ansøgeren ikke være synligt fra det åbne land på grund af træer. Ansøgeren havde tidligere fået afslag på lignende ansøgninger i 2015 og 2016 med henvisning til at undgå spredt bebyggelse.

Bornholms Regionskommune afslog ansøgningen med henvisning til Planloven § 35, stk. 1 og den tinglyste deklaration. Kommunen anførte, at den var påtaleberettiget i forhold til deklarationen. Kommunen begrundede afslaget med, at annekset ikke lå i tilknytning til eksisterende byggeri, hvilket stred mod kommunens retningslinjer for landzoneadministration. Kommunen fandt ikke, at den påberåbte lighed med en anden ejendom var relevant, da der var tale om forskellige situationer, og fastholdt afslaget, da der ikke var sket ændringer i forhold til de tidligere sager.

Planklagenævnet stadfæstede Bornholms Regionskommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af et anneks.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet har kompetence til at prøve kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og andre retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet foretager en fuld prøvelse af kommunens afgørelse og er ikke bundet af kommunens tidligere upåklagede afgørelser. Klagepunktet om lighedsgrundsætningen blev derfor ikke tillagt betydning for nævnets afgørelse.

Krav om landzonetilladelse

Efter Planloven § 35, stk. 1 kræves der som udgangspunkt tilladelse til ny bebyggelse i landzone. Selvom Planloven § 36, stk. 1, nr. 8 undtager visse mindre bygninger (op til 50 m²) fra kravet om landzonetilladelse, hvis de opføres i tilknytning til et sommerhus, fandt nævnet, at denne undtagelse ikke var opfyldt. Annekset ønskedes placeret 58 meter fra den eksisterende bebyggelse, hvilket overstiger den vejledende afstand på ca. 20 meter for tilknytning. Derfor krævede det ansøgte landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse

Planklagenævnet lagde vægt på, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at værne om natur og landskab. I kystnærhedszonen, hvor ejendommen ligger, skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planloven § 5 a, stk. 1 og Planloven § 35, stk. 3.

Nævnet fandt, at landskabelige og naturmæssige forhold talte afgørende imod en tilladelse. Anneksets placering 58 meter fra den øvrige bebyggelse ville medføre en uhensigtsmæssig spredning af bebyggelsen på ejendommen, som i forvejen bestod af mange små bygninger (tre udhuse og to carporte). Hensynet til at undgå spredning af bebyggelse gør sig gældende, uanset om annekset på det konkrete tidspunkt ville være synligt fra det åbne land på grund af træer. Desuden er området omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3.

Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde yderligere byggeri. Udtalelser fra kommunaldirektøren om fremme af sommerhusudlejning blev ikke tillagt betydning i behandlingen af landzonesagen. Planklagenævnet tog ikke stilling til klagepunktet vedrørende deklarationen eller sin kompetence i den forbindelse.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Bornholms Regionskommunes afgørelse af 2. august 2018 om afslag på landzonetilladelse. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.