Afvisning af realitetsbehandling af klage over ikke-godkendelsespligt ved skift i dyretype

Fredericia Kommune traf den 23. august 2018 afgørelse om, at et skift i dyretype på en ejendom ikke var godkendelsespligtigt. Afgørelsen blev meddelt i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug § 14.

Ændring af dyrehold

Det samlede dyrehold på husdyrbruget blev ændret fra 2.600 slagtesvin, 3.960 smågrise og 190 søer (svarende til 179 dyreenheder, DE) til 3.095 slagtesvin og 3.960 smågrise (svarende til 158 DE). Kommunen vurderede, at betingelserne i bekendtgørelsen og afstandskravene i Husdyrbruglovens §§ 6-8, jf. Husdyrbruglovens § 9, var overholdt. Den anmeldte ændring kunne derfor gennemføres uden krav om godkendelse eller tilladelse efter Husdyrbruglovens § 16a eller Husdyrbruglovens § 16b, jf. Husdyrbruglovens § 17.

Lugtgener og høring

Kommunen foretog en estimeret beregning af lugtgener, som viste, at husdyrbrugets lugtemission var 5 OUe/m3 op til 420 meter fra lugtcentrum. På baggrund heraf blev alle beboere inden for 420 meter hørt. Kommunen fastholdt, at betingelserne for anmeldeordningen var opfyldt, da den anmeldte ændring ikke ville medføre en øget lugtgene sammenlignet med det hidtil tilladte dyrehold. Indkomne høringssvar vedrørende lugtgener ville blive betragtet som en klage over lugt fra husdyrbruget.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En omboende påklagede afgørelsen den 18. september 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte navnlig:

• Der var indtrådt kontinuitetsbrud, og den anmeldte ændring ville medføre øget forurening.
• Det anmeldte niveau ville medføre øget lugtemission og større gener i boligområder.
• Omboende var allerede generet af lugt, og lugtberegninger viste overskridelse af lugtgenegrænsen.
• Kommunen burde inddrage den ændrede og faktiske arealanvendelse, herunder boligområdet vest for Østerby, uanset at boligerne var etableret senere end produktionen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fredericia Kommunes afgørelse af 23. august 2018 om ikke-godkendelsespligt ved skift i dyretype. Nævnet vurderede klageberettigelsen ud fra kriterierne om "individuel, væsentlig interesse" i sagens udfald, som defineret i Husdyrbruglovens § 84, stk. 1.

Vurdering af klageberettigelse

Væsentlig interesse

Nævnet fandt, at spørgsmålet om væsentlig interesse afhang af afstanden mellem klagers bolig og produktionsanlægget. Klager boede ca. 300 meter fra lugtcentrum af husdyrbruget, hvilket var inden for det beregnede lugtkonsekvensområde på ca. 420 meter. Dette betød, at klager måtte antages at have en væsentlig interesse i afgørelsen.

Individuel interesse

Nævnet vurderede herefter, om klager havde en individuel interesse. En individuel interesse kræver, at påvirkningen er speciel og mere udpræget end for en større personkreds. Nævnet lagde vægt på, at der inden for lugtkonsekvensområdet på 420 meter fandtes over 100 andre berørte personer, og at klager ikke var mere berørt end disse. Klager havde heller ikke fremført klagepunkter, der i særlig grad berørte klager individuelt. På denne baggrund fandt nævnet, at klager ikke havde en individuel interesse i sagens udfald i medfør af Husdyrbruglovens § 84, stk. 1, nr. 3.

Afgørelse og gebyr

Som følge af afvisningen af klagen tilbagebetaltes det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Husdyrbruglovens § 90.