Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til beplantning i beskyttet eng

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) behandlede en klage over Herning Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til at bevare en beplantning af popler på et beskyttet engareal på [matrikel1], Hallundbæk By, Hodsager. Kommunen havde desuden meddelt påbud om fjernelse af poplerne.

Arealet, der er cirka 0,6 hektar stort og ligger i ådalen ved Storåen, er i Danmarks Miljøportal registreret som beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Terrænet er relativt lavtliggende, med den vestlige del omkring kote 25,5 meter, hvilket er cirka 1 meter højere end vandløbenes bredzonearealer.

Arealets historik og naturindhold

Arealet har været genstand for flere besigtigelser. I 2001 vurderede det daværende Ringkøbing Amt, at arealet bestod af fersk eng og mose uden vedplanter eller invasive arter, og at orkideen kødfarvet gøgeurt forekom. I 2015 besigtigede Herning Kommune arealet og vurderede det som beskyttet fersk eng (natureng/tidvis våd eng) med høj biologisk værdi. Der blev fundet 15-20 maj-gøgeurt orkideer, og arealet "havde præg af 6410" (habitatnaturtypen "Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop"). Kommunen registrerede 54 plantearter, herunder mange stjerne- og indikatorarter, samt butsnudet frø og skrubtudse. Arealets naturtilstand blev estimeret til moderat.

Klager, ejendommens ejer siden 1959, anførte, at arealet har været i omdrift som landbrugsjord både før og efter Naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992. Klager oplyste, at arealet i perioder har været afgræsset, brugt til høslæt, og at jorden indimellem er blevet vendt og brugt til korndyrkning. Klager fremlagde fotos, der angiveligt viste arealet opdyrket i 1979 (dybdepløjet), 1985 (drænet og pløjet) og 1997/1998 (tilplantet med gul lupin). Siden 2005 har klager modtaget hektarstøtte for arealet, som i 2012 blev tilplantet med energipopler.

Herning Kommunes vurdering

Herning Kommune vurderede, at arealet var beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4, og at det også var beskyttet, da det blev omlagt i 1997/1998 og 2005, samt tilplantet i 2012. Kommunen baserede sin vurdering på arealets naturindhold, hydrologi og en længerevarende periode (mere end 7-10 år) uden intensiv drift. En luftfotogennemgang fra 1945-2018 viste, at arealet formentlig var omlagt i 1985 og 1997/1998, men at der i den mellemliggende periode (12-13 år) ikke havde været intensiv drift. Kommunen konkluderede, at den artsrige vegetation i 2015 var udtryk for lang kontinuitet med sjældne omlægninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Herning Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til at bevare beplantningen af popler. Nævnet bemærkede indledningsvist, at påbud udstedt i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5, ikke kan påklages til nævnet.

Nævnets vurdering af beskyttelsesstatus

Nævnet vurderede, at det omhandlede areal i 1997/1998 havde et biologisk indhold og en driftshistorik, der gjorde, at arealet da var – og efterfølgende har været – beskyttet fersk eng i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Driftshistorik: Nævnet var enig i Herning Kommunes luftfototolkning (1954-2018), som viste, at arealet i 1997/1998 havde været uden intensiv drift med omlægning i de foregående 12-13 år. Generelt havde arealet i perioden 1954-2005 været drevet med græsning eller slæt og kun sjældne, kortvarige perioder med omlægninger/intensiv drift. Denne extensive drift har fremmet den naturmæssige udvikling og kvalitet af engarealet.
• Biologisk indhold: Den registrerede vegetation i 2015 var typisk for ferske enge og i overensstemmelse med beskrivelser i registreringsvejledninger. En betydelig del af de registrerede plantearter er naturtypiske. Nævnet fandt det sandsynligt, at arealet også i 1997/1998 havde engvegetation med en artssammensætning, der kendetegner visse typer ferske enge, på baggrund af den forudgående extensive drift.
• Beliggenhed: Arealets lave beliggenhed og forbindelse til vandløb er typisk for ferske enge og understøtter beskyttelsesstatus.

Nævnet fandt, at de fotos, klager fremsendte, var vanskelige at stedfæste og udlede driftshistorik fra, og de kunne derfor ikke tillægges afgørende vægt. Klagerens øvrige anbringender om ældre kort, vandmætning og engvegetationens udvikling kunne ikke føre til et andet resultat.

Gebyr

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.