Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation i sag om fjernelse af to diger

Sagen vedrører fjernelse af to beskyttede jorddiger på en landbrugsejendom i Faaborg-Midtfyn Kommune. Digerne blev fjernet i perioden 1999-2004 for at muliggøre en sammenlægning af marker. Ejeren ansøgte efterfølgende om en lovliggørende dispensation med den begrundelse, at der var tale om almindelige markskel og ikke beskyttede diger.

Kommunens afgørelse

Faaborg-Midtfyn Kommune meddelte den 5. juli 2018 afslag på den lovliggørende dispensation. Kommunen baserede sin afgørelse på historisk kortmateriale, herunder målebordsblade fra 1800-tallet og luftfotos fra 1954 og frem, som dokumenterede digernes eksistens. Kommunen vurderede, at digerne havde betydelig landskabelig og biologisk værdi, da de indgik i et større netværk af diger og fungerede som spredningskorridorer for dyre- og planteliv.

Vurdering fra Odense Bys Museer

Odense Bys Museer vurderede, at digerne havde middel kulturhistorisk værdi og sandsynligvis var anlagt i forbindelse med udskiftningen i midten af 1800-tallet. Museet fremhævede også digernes høje biologiske værdi som ledelinjer i landskabet.

Klagen

Ejeren klagede over kommunens afslag og fastholdt, at der var tale om fejlagtigt registrerede markskel. Klageren anførte desuden, at en eventuel retablering af digerne ville medføre betydelige transportmæssige gener, da al landbrugskørsel skulle omlægges gennem bymæssig bebyggelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Faaborg-Midtfyn Kommunes afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet fastslår, at digerne er beskyttede i henhold til Museumsloven § 29 a, stk. 1, da de er angivet på Geodatastyrelsens kortværk fra før 1. juli 1992 og desuden fremgår af en lang række historiske kort og luftfotos.

Nævnets vurdering af dispensation

Nævnet lægger vægt på, at dispensation fra forbuddet mod at ændre beskyttede diger kun kan gives i særlige tilfælde, jf. Museumsloven § 29 j, stk. 2. Praksis for at dispensere er yderst restriktiv, og driftsmæssige hensyn som mark-sammenlægning er ikke et tilstrækkeligt grundlag for dispensation. Nævnet anerkender digernes kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdi som udskiftningsdiger, der udgør vigtige spredningskorridorer i landskabet.

Nævnet finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af den restriktive praksis. En lovliggørende dispensation ville desuden skabe en uønsket præcedens for lignende sager. Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke.