Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om stadfæstelse af registrering af beskyttet hede i Billund Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse af 8. august 2018. Afgørelsen fastholdt registreringen af to hedearealer og nyregistrerede et tredje som beskyttet hede efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Klagen blev indgivet af ejeren af ejendommen, repræsenteret ved Dansk Skovforening, den 21. august 2018. Klager anførte, at det alene var afgrænsningen af de tre omhandlede arealer, der blev påklaget. Ejeren mente, at en del af hedearealerne var vokset ud af § 3-beskyttelsen.

Ejendommens karakteristika

De tre omhandlede arealer ligger på matrikel [matrikel1] Frederiksnåde Koloni, Vorbasse, i landzone med sandet jordbund. Området grænser op til Randbøl Hede, som er en større registrering af beskyttet hede. Den 25. maj 2018 var området – herunder de omhandlede arealer – hærget af en større brand.

De tre arealer udgør:

• Et sydvestligt areal på ca. 0,8 ha, som ifølge Billund Kommune har været ryddet for træer siden 2002 og har vist begyndende tilvækst af hedelyng fra 2004.
• Et sydligt areal på ca. 0,7 ha, der er smalt og langstrakt, og som siden 1964 har fungeret som brandbælte mellem plantagen og Randbøl Hede.
• Et nordøstligt areal på ca. 0,6 ha, som ifølge kommunen aldrig har været tilplantet med træer og har fremstået med hedelyng og tiltagende tilgroning af selvsåede træer.

Kommunens afgørelse og besigtigelser

Billund Kommune fastholdt § 3-registreringen af to arealer og nyregistrerede et tredje efter henvendelse fra klager. Kommunen foretog besigtigelser af arealerne i 2009 og 2018. Ved besigtigelserne blev der registreret en række hedeplanter, herunder klokkelyng, spagnum, hedelyng, revling, blåtop, tyttebær og liden soldug. Efter branden i 2018 blev der fortsat konstateret lysåbne arealer med spredte afbrændte træer og en bundvegetation domineret af blåtop, men også med andre hedeplanter. Kommunen vurderede desuden luftfotos fra 1954-2018 for at fastslå arealerne driftshistorik.

Klagerens argumenter

Klager argumenterede for, at det er den til enhver tid værende tilstand, der er afgørende for § 3-beskyttelsen, og at områder kan vokse sig ind og ud af denne. Klager mente, at betydelige dele af de omhandlede arealer udelukkende var bevokset med blåtop, og at tilstedeværelsen af denne ene art ikke var tilstrækkelig til at karakterisere arealerne som § 3-beskyttet hede. Klager henviste til Vejledningen til naturbeskyttelseslovens § 3, som angiver, at der skal være et islæt af dværgbuske, selvom græsarter som blåtop er dominerende. Klager anmodede derfor om at undtage arealer udelukkende bevokset med blåtop fra § 3-beskyttelsen.

Klager anførte desuden, at fældning af døde og brændte træer på hedearealerne ikke kunne forbydes med hjemmel i § 3, og at pålæg om at undlade fældning af hensyn til insekter og fugle ikke fremgår af lovforarbejdet eller vejledningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Billund Kommunes afgørelse af 8. august 2018 om registrering af de tre arealer som beskyttet hede. Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 1 forbyder ændringer i tilstanden af heder, der er større end 2.500 m2.

Definition af hede

Nævnet præciserede, at hede dækker over udyrket landstrækning med mager jordbund, ofte bevokset med lyng og dværgbuske. Selvom græsser som blåtop kan være dominerende, skal der stadig være et islæt af dværgbuske for at et areal kan karakteriseres som hede. Nævnet bemærkede, at registreringen af naturtyper er vejledende, og den bindende afgørelse træffes af kommunen efter en konkret vurdering af den til enhver tid værende tilstand.

Vurdering af arealerne

Nævnet fandt, at klagerens påstand om mono-kulturer af blåtop ikke stemte overens med Billund Kommunes registreringer. Kommunens besigtigelser viste, at selvom blåtop var stedvis dominerende, forekom der også andre hedeplanter, herunder dværgbuske som hedelyng, klokkelyng og revling. Nævnet understregede, at det afgørende for § 3-beskyttelse primært er, om der har udviklet sig et dyre- og planteliv, der er karakteristisk for beskyttet natur.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og afgrænsning af arealerne som beskyttet hede, selvom blåtop var dominerende. Dette skyldtes kommunens besigtigelser, luftfotos og den lange periode uden intensiv drift, som har fremmet hedevegetation. Nævnet vurderede, at arealerne i 2018 fortsat var lysåbne nok til hedevegetation, herunder dværgbuske, og at den registrerede vegetation var i overensstemmelse med beskrivelser af naturtypen hede i vejledninger.

Kompetence vedrørende træfældning

For så vidt angår klagerens bemærkninger om fældning af døde og brændte træer på § 3-beskyttede områder, henviste Miljø- og Fødevareklagenævnet klager til Billund Kommune. Nævnet fastslog, at det som klageinstans ikke havde kompetence til at behandle dette spørgsmål, da kommunen ikke havde truffet en afgørelse herom, som var påklaget, jf. Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.