Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til telemast ved Stevns Klint

Stevns Kommune meddelte den 25. oktober 2017 landzonetilladelse til opførelse af en 36 meter høj telemast på ejendommen [adresse1] Heddinge, [matrikel1] Holtug By, Holtug. Ejendommen er beliggende i landzone, inden for kystnærhedszonen og er udpeget som større sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Stevns Kommune. Den nordøstlige del af ejendommen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15, men den ansøgte placering ligger uden for denne linje. Nærmeste Natura 2000-område (H206 Stevns Rev) ligger ca. 451 meter fra den ansøgte placering.

Ansøgningen fra et teleselskab begrundede behovet for telemasten med et licenskrav fra Energistyrelsen om at sikre mobildækning i et udkantsområde med ringe eller ingen dækning. Ansøgeren oplyste, at eksisterende master, vindmøller eller andre høje konstruktioner i området ikke kunne benyttes til at opfylde dækningskravet. Masten var tiltænkt mastefællesskab for andre operatører.

Kommunens sagsbehandling og afgørelse

Kommunen foretog naboorientering den 5. oktober 2017, hvor ansøgningsmateriale og visualiseringer blev fremsendt. Klager 1 og to andre husstande indsendte indsigelser, der blandt andet omhandlede:

• Skade på ynglende gæs.
• Skæmmende virkning på den fredede klinteprofil.
• Skyggevirkning og forringelse af ejendomsværdi.
• Ødelæggelse af områdets naturmæssige præg og synlighed på lang afstand.
• Urealistiske visualiseringer i ansøgningsmaterialet.
• Begrænset dækning, da en stor del ville gå ud over havet.
• Forslag om alternative placeringer, herunder ved eksisterende vindmøller.

Stevns Kommune meddelte landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1 den 25. oktober 2017. Kommunen vurderede, at der var væsentlige samfundshensyn, der talte for placeringen, herunder opfyldelse af Energistyrelsens licenskrav. Kommunen fandt ikke, at indsigelserne kunne føre til afslag eller henvisning til en anden placering. Kommunen lagde vægt på, at der ikke var bymæssig bebyggelse eller eksisterende master i nærheden, at placeringen lå i kanten af et særligt sårbart landskab, men ikke var omfattet af fredning, og at landskabet havde en ensartet karakter uden oplagte mindre skæmmende alternativer. Kommunen vurderede desuden, at telemasten ikke ville påvirke Natura 2000-området, og at den ikke faldt ind under kategorien "større tekniske anlæg".

Klager til Planklagenævnet

Planklagenævnet modtog to klager over afgørelsen, fra en beboer i området (klager 1) og Danmarks Naturfredningsforening (klager 2). Klagerne anførte primært, at telemasten burde placeres et andet sted, og at den ansøgte placering ville virke skæmmende i området. Klagerne fastholdt, at tilladelsen var i strid med kommuneplanens retningslinjer, at placeringen var for tæt på Natura 2000-området og Stevns Klint, og at den landskabelige påvirkning var uacceptabel, især i et område udpeget som UNESCO Verdensarv (Stevns Klint) og større uforstyrret landskab. Der blev også argumenteret for, at alternative placeringer ville give bedre dækning og være mindre skæmmende, og at de fremlagte visualiseringer var mangelfulde.

Planklagenævnet behandlede sagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1 og vurderede kommunens afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at en eventuel forhøjelse af telemasten fra de ansøgte 36 meter ville kræve en ny landzonetilladelse.

Naboorientering og ansøgningsmateriale

Planklagenævnet fandt, at det materiale, der blev sendt ud i forbindelse med naboorienteringen efter Planlovens § 35, stk. 4, var tilstrækkeligt til at informere de berørte parter om ansøgningen. Nævnet fandt det ikke afgørende, om antennepanelerne indgik i visualiseringen, da opsætning af paneler på en telemast ikke i sig selv kræver landzonetilladelse. Nævnet afviste også klagepunktet om, at kommunen skulle imødekomme indkomne indsigelser, da loven ikke stiller krav herom.

Påvirkning af Natura 2000-områder

Nævnet vurderede, at den ansøgte telemast, der ligger ca. 451 meter fra Natura 2000-område H206 Stevns Rev, ikke ville påvirke udpegningsgrundlaget for området (sandbanke og rev). Derfor var placeringen nær området ikke til hinder for en landzonetilladelse i henhold til Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 4, stk. 1 og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 5, stk. 1, nr. 2.

Generelle principper for landzonetilladelser og telemaster

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt herfor. Der skal tages hensyn til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt samfundsmæssige interesser. Der er en betydelig samfundsmæssig interesse i at etablere hensigtsmæssig dækning for mobiltelefoni, især ved licenskrav. Dog skal der også tages hensyn til at bevare værdifulde landskaber i henhold til Planlovens § 1, stk. 2.

Nye telemaster bør som udgangspunkt placeres i bymæssig bebyggelse eller i tilknytning til eksisterende høje konstruktioner (f.eks. andre master, vindmøller). Hvis dette ikke er muligt, bør de placeres i tilknytning til eksisterende (lavere) bebyggelse, selvom det kan medføre flere nabogener. Placering i værdifulde landskabsområder bør undgås. Ansøgeren skal godtgøre, at den ansøgte placering er den bedste, og kommunen har en stor sagsoplysningspligt. Nævnet henviste også til Masteloven § 15, stk. 1 vedrørende ekspropriation.

Landzonetilladelse i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af kystnærhed, og landzonetilladelse kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet anerkendte det væsentlige samfundsmæssige behov for telemasten i området på grund af licensforpligtelsen. Nævnet lagde til grund, at der ikke var bymæssig bebyggelse eller eksisterende høje konstruktioner, der kunne benyttes, og at vindmøllerne syd for ejendommen ikke kunne sikre den påkrævede dækning.

Et flertal på 7 medlemmer stemte for at give afslag på landzonetilladelsen. Flertallet fandt, at ansøgeren og kommunen ikke tilstrækkeligt havde godtgjort, at telemasten ikke ville virke mindre landskabeligt skæmmende, hvis den blev opført i nærheden af eksisterende (lavere) bebyggelse i området. Ejendomsejerens generelle betragtninger om fremtidige udvidelser blev ikke anset for konkrete planer. Hertil kom, at placeringen var i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab, hvilket skærper kravene til placering af telemaster.

Et mindretal på 4 medlemmer fandt, at tilladelsen kunne gives. Mindretallet lagde vægt på, at masten ikke ville være synlig fra stranden ved Stevns Klint på grund af klintens højde, og at den først ville kunne ses fra vandet fra en betydelig afstand, hvor den ikke ville fremstå dominerende. Mindretallet mente, at den landskabelige påvirkning ville være den samme som ved placering nær eksisterende bebyggelse, og at der ikke fandtes mere hensigtsmæssige placeringer, der kunne opfylde licensforpligtelsen.

I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning ophævede Planklagenævnet Stevns Kommunes afgørelse af 25. oktober 2017 om landzonetilladelse til telemasten. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.