Ophævelse af landzonetilladelse til terrænregulering på grund af mangelfuld sagsoplysning

Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse givet af Odense Kommune til en påbegyndt og planlagt færdiggørelse af en terrænregulering på en landbrugsejendom. Ejeren havde påbegyndt opfyldning af et lavtliggende areal, herunder et tidligere vandhul, med henblik på at anvende det til agerjord. Projektet involverede tilkørsel af ca. 5.000 m³ jord.

Klagen

En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til flere forhold:

• Projektets omfattende karakter.
• Anvendelse af affaldsjord med bygningsaffald.
• At et vandhul og en lund med dyreliv var blevet ødelagt.
• Bekymring for forurening af brøndvand.
• Gener fra tung trafik, støj og støv.

Kommunens afgørelse

Kommunen meddelte en lovliggørende landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, da de vurderede, at den store mængde tilført jord gjorde projektet tilladelsespligtigt. Tilladelsen blev givet på en række vilkår, herunder at affaldsjord skulle fjernes og erstattes med ren jord, og at det færdige terræn skulle tilpasses landskabet og ligge mindst 0,5 meter under vejens niveau. Kommunen vurderede, at projektet var i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke ville medføre væsentlige gener for naboerne.

Planklagenævnet ophæver Odense Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Kommunens afgørelse er dermed ikke længere gyldig.

Retlig vurdering af terrænregulering

Planklagenævnet fastslår, at en terrænregulering, der sker med det formål at forbedre jorden til landbrugsdrift, som udgangspunkt er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 5. Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis den anvendte jord er uegnet til dyrkning, eller hvis omfanget af reguleringen overstiger, hvad der er nødvendigt for at gøre arealet dyrkbart. I sådanne tilfælde betragtes det som deponering af jord og kræver en landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Mangelfuldt grundlag for afgørelsen

Nævnet finder, at kommunens afgørelse lider af væsentlige retlige mangler. Kommunen har ikke i tilstrækkelig grad undersøgt, om projektet reelt var undtaget fra tilladelseskravet. Det er ikke afklaret, om den anvendte jord ville gøre arealet egnet til dyrkning, eller om mængden af jord var nødvendig for formålet. Kommunen har fejlagtigt antaget, at mængden af jord i sig selv udløste krav om landzonetilladelse.

Kommunen kan desuden ikke via en landzonetilladelse stille vilkår, der hører under anden lovgivning, såsom miljølovgivningen vedrørende anvendelse af affaldsjord. Sådanne forhold kræver en selvstændig afgørelse efter de relevante regler, f.eks. i Miljøbeskyttelsesloven.

Hjemvisning til fornyet behandling

Da det oprindelige grundlag for sagen er uklart, hjemvises sagen. Kommunen skal nu afklare med ansøgeren, hvordan det endelige projekt ønskes udformet. Herefter skal kommunen vurdere, om projektet er undtaget fra tilladelseskravet efter Planlovens § 36, stk. 1, nr. 5. Hvis det er tilfældet, skal der ikke gives en tilladelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal kommunen tage stilling til, om der kan og skal meddeles en landzonetilladelse.