Landzonetilladelse til enfamiliehus i landsbyafgrænset område

Gribskov Kommune meddelte den 30. august 2017 landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus på 1½ etage med et samlet areal på 180,5 m² på en ubebygget grund i landsbyen Mårum. En lignende tilladelse var givet i 2010, men udløb uudnyttet.

Ejendommens og områdets forhold

Ejendommen på 721 m² ligger i landzone, men er i kommuneplanen omfattet af rammen for Mårum Landsby, som udlægger området til boligformål med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m. Området er desuden udpeget som bevaringsværdigt landskab, hvilket indebærer restriktioner for byggeri, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrug.

Kommunens afgørelse

Kommunen vurderede, at byggeriet kunne indpasses i miljøet og harmonerede med byggestilen i landsbyen. I forhold til nabobemærkninger om indbliksgener vurderede kommunen, at generne ikke ville være væsentlige, da huset placeres ca. 30 m fra nabobebyggelse og 2 m lavere i terrænet. Kommunen fandt, at opførelsen af boligen inden for landsbyafgrænsningen var en uvæsentlig indvirkning på de landskabelige interesser.

Klagen til Planklagenævnet

Naboer klagede over afgørelsen med henvisning til:

• Væsentlige indbliksgener.
• At byggeriet er i strid med kommuneplanens retningslinjer for bevaringsværdige landskaber.
• At der ikke er tale om huludfyldning, men en "knopskydning", der ændrer landsbyens karakter.
• Bekymring for præcedens for en anden ubebygget grund i nærheden.

Planklagenævnet stadfæster Gribskov Kommunes afgørelse om landzonetilladelse. Det betyder, at kommunens tilladelse til at opføre enfamilieshuset er gyldig.

Vurdering af planlægningsmæssige hensyn

Nævnet lægger afgørende vægt på, at byggeriet opføres inden for den landsbyafgrænsning, der er fastlagt i kommuneplanen. Planklagenævnet vurderer, at denne afgrænsning er udtryk for en konkret planlægningsmæssig overvejelse fra kommunens side om landsbyens fremtidige udvikling og grænse mod det åbne land.

Hensynet til kommuneplanens ramme for landsbyen vejer i denne sag tungere end den generelle udpegning af området som bevaringsværdigt landskab. Nævnet finder, at opførelse af nye boliger inden for en planlagt landsbyafgrænsning er i overensstemmelse med landzonepraksis, jf. Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af nabogener og præcedens

Planklagenævnet finder ikke, at byggeriet vil medføre urimelige gener for naboerne. I vurderingen indgår husets placering, afstanden til naboejendomme og den lavere placering i terrænet. Det bemærkes, at man i en landsby må forvente en vis fortætning. Hensynet til eventuel værdiforringelse af klagerens ejendom kan ikke indgå i vurderingen.

Nævnet afviser, at afgørelsen skaber præcedens, da fremtidige ansøgninger vil blive behandlet individuelt.

Sagsbehandling

Planklagenævnet afviste klagerens anmodning om besigtigelse, da sagen var tilstrækkeligt oplyst skriftligt. Nævnet fandt heller ikke, at kommunen havde tilsidesat sin undersøgelsespligt ved ikke at have foretaget besigtigelse.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år fra nævnets afgørelse, jf. Planloven § 56, stk. 2.