Planklagenævnets afgørelse om hævet terrasses overensstemmelse med lokalplan

Kerteminde Kommune traf den 20. juni 2017 afgørelse om, at en hævet terrasse på en ejendom i sommerhusområdet Kikkenborg var i overensstemmelse med lokalplan nr. 232. En nabo klagede den 1. juli 2017 til Planklagenævnet over denne afgørelse, idet klageren mente, at de faktiske forhold var ukorrekte, og at kommunen havde tilsidesat lokalplanens bestemmelser.

Ejendommen og lokalplanen

Sagen omhandler en uoverdækket træterrasse, der er placeret delvist uden for byggefeltet, cirka 0,5 meter fra skellet ind mod klagerens ejendom. Terrassen er hævet fra det omgivende terræn ved hjælp af sten. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 232, Sommerhusområdet Kikkenborg, hvis formål er at fastholde områdets anvendelse som sommerhusområde og bevare det eksisterende sommerhusmiljø, jf. lokalplanens § 1.1. Lokalplanen fastsætter i § 4.2, at al bebyggelse skal placeres inden for de angivne byggefelter. Desuden indeholder lokalplanen specifikke bestemmelser for overdækkede terrasser i § 4.14 og § 4.15, som kræver, at de placeres inden for byggefeltet og højst må være 15 m². Uoverdækkede terrasser er ikke direkte reguleret. Lokalplanens § 7.1 omhandler terrænregulering, hvor der kan terrænreguleres svarende til +/- 0,5 m inden for byggefeltet, og yderligere terrænregulering kræver kommunal tilladelse.

Forløbet før kommunens afgørelse

Klageren henvendte sig i slutningen af 2016 til Kerteminde Kommune på grund af gener fra den hævede terrasse. Kommunen oprettede en sag og besigtigede ejendommen den 15. marts 2017 sammen med parterne. Samme dag traf kommunen afgørelse om en lovliggørende byggetilladelse til terrassen, herunder en dispensation fra lokalplanens § 7.1 vedrørende terrænregulering. Det fremgik af byggetilladelsen, at terrassen var hævet 460 mm og placeret uden for byggefelt. Kommunen vurderede, at afvigelserne ikke havde væsentlig betydning, og at byggeriet ikke var til gene for naboer. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

Kommunens afgørelse og klagen

Den 20. juni 2017 traf Kerteminde Kommune en ny afgørelse, hvor den konkluderede, at den hævede terrasse, med en højde over 0,3 m og delvis placering uden for byggefelt, var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Kommunen vurderede, at bebyggelsens samlede omfang var hensigtsmæssig og svarede til det sædvanlige i området, og at den målte terrassehøjde sikrede mod væsentlige indbliksgener. Klageren fastholdt i sin klage til Planklagenævnet, at kommunens oplysninger var ukorrekte, og at lokalplanens bestemmelser var tilsidesat. Klageren anførte, at terrassen var hævet ca. 60 cm over klagerens egen terrasse, og at grillaktiviteter på terrassen medførte gener. Klageren henviste til en tidligere sag i området, hvor en tilsvarende terrasse skulle sænkes. Kommunen bemærkede i sine bemærkninger til klagen, at hævede terrasser over 30 cm skulle holdes inden for byggefeltet i henhold til bygningsreglementet, men vurderede, at den lille del af terrassen uden for byggefeltet (ca. 0,5 m² med en højde på ca. 35 cm) var af ubetydelig karakter. Kommunen understregede, at terrassen ikke var overdækket og derfor ikke omfattet af lokalplanens § 4.15.

Planklagenævnet har ikke kunnet give medhold i klagen over Kerteminde Kommunes afgørelse af 20. juni 2017. Nævnet har vurderet, at den hævede terrasse er umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmål om nabogener, f.eks. i forbindelse med brug af grill, er ikke retlige spørgsmål efter planloven og kan derfor ikke behandles af nævnet. Nævnet har opfattet kommunens afgørelse af 20. juni 2017 som en erstatning for den tidligere afgørelse af 15. marts 2017.

Vurdering af "bebyggelse" og terrassens placering

Lokalplanens § 4.2 fastsætter, at al bebyggelse skal placeres inden for byggefelterne. Planklagenævnet har vurderet, at udtrykket "bebyggelse" i lokalplan nr. 232 ikke omfatter uoverdækkede terrasser. Denne vurdering er baseret på lokalplanens generelle brug af udtrykket, som primært vedrører huse og lignende lukkede byggerier. Desuden er der en specifik bestemmelse i lokalplanens § 4.14, der udtrykkeligt kræver, at overdækkede terrasser placeres inden for byggefeltet. Hvis uoverdækkede terrasser allerede var omfattet af § 4.2, ville § 4.14 være overflødig. Da der ikke findes bestemmelser i lokalplanen om placering af uoverdækkede terrasser, er placeringen af den omstridte terrasse umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Nævnet har dog bemærket, at kommunens begrundelse for lovligheden ikke var korrekt. Planklagenævnet har udelukkende taget stilling til forholdet efter planloven og har ikke vurderet, om terrassen er bebyggelse i byggelovgivningens forstand eller i overensstemmelse med denne.

Vurdering af terrassens højde

Lokalplanen indeholder bestemmelser om terrænregulering i § 7.1, men ingen specifikke bestemmelser om højden på terrasser. Planklagenævnet finder ikke, at etablering af en terrasse kan betragtes som en terrænregulering. Da terrassens højde ikke er reguleret i lokalplanen, er forholdet umiddelbart tilladt. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet vedrørende terrassens højde.

Afgørelse og gebyr

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Kerteminde Kommunes afgørelse af 20. juni 2017 om, at den hævede terrasse er umiddelbart tilladt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.