Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 543, Kristineberg II, Københavns Kommune

Københavns Kommune vedtog den 2. marts 2017 lokalplan nr. 543, Kristineberg II, med det formål at muliggøre etablering af boliger i eksisterende erhvervsejendomme på Østerbro. En andelsboligforening inden for lokalplanområdet klagede den 12. april 2017 til Planklagenævnet over afgørelsen. Klagen blev modtaget af nævnet den 9. maj 2017 via kommunen. Klagen fokuserede primært på, at kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til støj, og at lokalplanen angiveligt stred mod kommuneplanen, særligt vedrørende friarealer og andelen af almene boliger. Klagerne mente også, at lokalplanens redegørelse var misvisende i forhold til kommuneplanens visioner om social bæredygtighed og grønne områder, samt at den ikke angav dispensation for almene boliger i strid med Planlovens § 16.

Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanen omfatter et område med eksisterende etagebyggeri til erhvervs- og boligformål. Formålet er at omdanne dele af erhvervsejendommene til boliger. Lokalplanens redegørelse fremhæver sammenhængen med Kommuneplan 2015, herunder boligpolitikken om at skabe plads til nye borgere og fastholde København som en mangfoldig by, samt at grønne områder skal tænkes ind i planlægningen.

Kommuneplanens rammer

Lokalplanområdet ligger i rammeområde C2 – boliger og serviceerhverv i Kommuneplan 2015. Kommuneplanen fastsætter en friarealprocent for boliger på 40 % i C2-områder. For kollegie- og ungdomsboliger er kravet mindst 30 % af etagearealet uanset områdetype. Kommuneplanen giver desuden mulighed for at stille krav om, at op til 25 % af boligetagearealet skal være almene boliger, hvis lovgivningens vilkår er opfyldt.

Klagepunkter og kommunens bemærkninger

• Lokalplanens redegørelse (visioner og almene boliger): Klagerne mente, at redegørelsen var misvisende og i strid med Planlovens § 16, da den kun beskrev visioner og ikke forholdt sig til, hvordan lokalplanen bidrog til social bæredygtighed, grønne områder eller den almene boligandel. Kommunen svarede, at anvendelsesændringen var i overensstemmelse med kommuneplanens rammer, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Vedrørende almene boliger oplyste kommunen, at selvom Planlovens § 15, stk. 2, nr. 9 giver mulighed for at stille krav om 25 % almene boliger, var det ikke hensigtsmæssigt i dette tilfælde, da det kun ville udgøre ca. 1.300 m² etageareal.
• Overholdelse af kommuneplanen (friarealer): Klagerne anførte, at lokalplanen fastsatte et samlet friareal på 18-20 %, hvilket var en halvering af kommuneplanens normale krav på 40 %. Kommunen præciserede, at friarealerne beregnes for hver ejendom for sig, jf. lokalplanens § 7, stk. 1, 2. pkt. Kun de ejendomme, der ændres til boligformål, skal opfylde friarealkravet (40 % for familieboliger og 30 % for ungdomsboliger). Den egentlige godkendelse af friarealkravet sker ved byggeansøgning.
• Øvrige klagepunkter: Klagerne påpegede støjbelastning fra en nærliggende vej og mente, at kommunen ikke havde taget hensyn til dette eller beskrevet støjforholdene i lokalplanens miljøafsnit. De anførte også, at lokalplanen stred mod Bydelsplanen for Østerbro.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Københavns Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 543, Kristineberg II. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Lov om planlægning § 58, stk. 1, nr. 3. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er ikke et retligt spørgsmål, som nævnet kan efterprøve. Derfor kunne nævnet ikke behandle klagepunktet om støj, da det blev opfattet som en klage over lokalplanens hensigtsmæssighed. Ligeledes kunne nævnet ikke tage stilling til, om lokalplanen stred mod Bydelsplanen for Østerbro, da bydelsplaner ikke er omfattet af de plantyper, som en lokalplan skal være i overensstemmelse med ifølge Lov om planlægning § 13, stk. 1.

Lokalplanens redegørelse og kommuneplanens visioner

Nævnet vurderede, at Lov om planlægning § 16, stk. 1 ikke stiller krav om, at lokalplanredegørelsen skal indeholde en nærmere beskrivelse af, hvorvidt lokalplanen strider mod kommunens helt overordnede politikker eller visioner, som ikke udleder konkrete krav til lokalplanlægningen. Dette gælder for kommuneplanens målsætninger om social bæredygtighed og grønne områder. Nævnet fandt heller ikke, at kommuneplan 2015 indeholder et krav om en bestemt andel af almene boliger i lokalplaner, men blot henviser til lovgivningens muligheder. Derfor kunne nævnet ikke give medhold i klagepunkterne vedrørende redegørelsen.

Overensstemmelse med kommuneplanen (friarealer)

En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, jf. Lov om planlægning § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet bemærkede, at friarealprocenten skal beregnes for den enkelte ejendom inden for lokalplanområdet, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle bestemmelser. Selvom kommuneplanen fastlægger en friarealprocent på 40 % for "boliger" i C2-områder, indeholder den også en specialregel om, at friarealet til kollegie- og ungdomsboliger skal udgøre mindst 30 % af etagearealet uanset områdetype. Da bestemmelsen om 40 % friarealprocent i C2-rammen ikke udtrykkeligt omtaler kollegie- og ungdomsboliger, fandt nævnet, at denne bestemmelse kun gælder andre boligtyper. Der stilles således alene krav om et friareal på mindst 30 % for ungdoms- og kollegieboliger. Nævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.