Stadfæstelse af landzonetilladelse til para- og hanggliding på Flyvestation Værløse med skærpede vilkår

Sagen omhandler Furesø Kommunes landzonetilladelse af 20. december 2016 til para- og hanggliding-aktiviteter på et areal på Flyvestation Værløse. Tilladelsen blev påklaget til Planklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening (DN) Furesø, som anførte, at aktiviteterne ville virke forstyrrende og være til gene for natur, dyreliv og andre brugere af området. Klagen fremhævede især manglende evaluering af tidligere aktiviteter, uoverensstemmelse med landsplandirektivet og den grønne kile, fravær af en helhedsplan, negativ påvirkning af fugle- og dyreliv, begrænsning af rekreativ brug, støj fra liner, påvirkning af naturbeskyttede områder, biltrafik og behov for tidsbegrænsning samt monitorering.

Området og ejendommen

Flyvestation Værløse ligger i landzone og er en del af Fingerplanens ydre grønne kile. Området er omfattet af Landsplandirektivet for Flyvestation Værløse, som fastsætter regler for at bevare den åbne landskabelige karakter, undgå støjende friluftsanlæg og sikre offentlig adgang. Flyvestationen er desuden udlagt til rekreative formål med aktivitetslandskab som nærmere formål i kommuneplan 2013 for Furesø Kommune. Dele af arealet er beskyttet naturområde efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2 og 4, herunder Bringe Mose og Søndersø. Nærmeste Natura 2000-område (N139, Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov) ligger ca. 2,8 km fra flyvestationen.

Fugle og dyreliv

Området er registreret med flere fuglearter, herunder rørdrum og rørhøg, som er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Klageren udtrykte bekymring for, at aktiviteterne ville påvirke disse arter samt viber, sanglærker og grågæs, og foreslog afstandskrav til Bringe Mose og Søndersø. Kommunen vurderede, at aktiviteterne ikke ville have en væsentlig påvirkning på Natura 2000-området eller bilag IV-arter, og at de ansøgte aktiviteter ikke var motoriserede og derfor ikke ville medføre væsentlige støjgener.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Ansøgeren, en klub under Dansk Hang- og Paragliding Union, ansøgte om landzonetilladelse til para- og hanggliding med eldrevne spil til optræk. Klubben forventede under 1.000 operationer årligt og oplyste, at aktiviteterne var støjfrie, og at udstyret var let. Furesø Kommune gav tilladelse med vilkår om, at der ikke måtte flyves med motoriseret udstyr, kun eldrevne spil måtte anvendes, start og landing skulle ske inden for et angivet område, maksimalt 3.000 operationer årligt, og ingen faste installationer. Kommunen vurderede, at aktiviteterne kunne indpasses uden at hindre flersidig anvendelse eller ændre områdets rekreative karakter.

Planklagenævnet stadfæstede Furesø Kommunes landzonetilladelse til para- og hanggliding-aktiviteter på Flyvestation Værløse, men tilføjede yderligere vilkår. Nævnet fastslog sin kompetence til at behandle afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, men kunne ikke forholde sig til aftaler mellem Naturstyrelsen og ansøger.

Generelt om landzonetilladelser

Nævnet lagde til grund, at aktiviteterne krævede landzonetilladelse, da de udgjorde en ændret anvendelse af ubebyggede arealer af tilbagevendende karakter. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at den tidligere fredningsnævnsafgørelse af 12. september 2008 var ophævet, og at landsplandirektivet samt naturbeskyttelseslovens bestemmelser i tilstrækkelig grad sikrede områdets værdier. Nævnet vurderede, at de ansøgte aktiviteter var i overensstemmelse med Fingerplan 2013 og Landsplandirektivet for Flyvestation Værløse, da de ikke var støjende, ikke krævede faste anlæg, og området fortsat ville være tilgængeligt for offentligheden. Der var ikke krav om en helhedsplan i forhold til landzonebestemmelserne.

Vedrørende påvirkning af fugle- og dyreliv fandt nævnet, at afstanden til Natura 2000-området N139 var tilstrækkelig til at undgå påvirkning. Bestemmelser for Civil Luftfart BL 9-5 var ikke relevant, da Flyvestation Værløse ikke er et følsomt naturområde. Nævnet antog, at aktiviteten kunne påvirke fugle i lav højde, men vurderede, at de ansøgte aktiviteter ikke ville forringe levestederne for rørdrum og rørhøg i henhold til Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, 2. pkt., især med ansøgerens accept af en afstandsrestriktion på 150 m til Bringe Mose og Søndersø. Øvrigt dyreliv var ikke til hinder for tilladelsen.

Nævnet fandt ikke, at aktiviteterne ville påvirke andres rekreative brug væsentligt, da der ikke etableres faste anlæg, og området fortsat kan benyttes. Støj fra nedfald af den lette kunststofline blev ikke anset for en retlig mangel. Beliggenheden ved § 3-områderne var ikke grundlag for afslag, da aktiviteterne ikke ændrer tilstanden af disse områder. Behovet for biltrafik blev anset for tilstrækkeligt godtgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at begrænse tidsrummet for flyvningerne af hensyn til fuglelivet eller den generelle belastning af området. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at gøre tilladelsen midlertidig, da de nødvendige hensyn var taget.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Furesø Kommunes afgørelse af 20. december 2016, men tilføjede følgende vilkår:

• Kørsel med bil i forbindelse med de ansøgte aktiviteter må kun foregå én gang dagligt ind og ud af området, og bilen skal holde stille, når aktiviteterne er i gang.
• Flyvningerne skal foregå i en vertikal afstand af 150 m fra henholdsvis Bringe Mose og Søndersø.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.