Planklagenævnets afgørelse om miljøvurdering og lokalplan for erhvervs- og boligområde i Stige

Odense Kommune traf den 13. juni 2016 en screeningsafgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til kommuneplan 2016-2028 og lokalplan nr. 11-789 for et erhvervs- og boligområde ved Kirkegyden og Strandholtvej i Stige. Kommunen vedtog endeligt kommuneplantillægget og lokalplanen den 12. oktober 2016. Planklagenævnet modtog to klager over disse afgørelser.

Klager og deres anbringender

En nabo (klager 1) klagede over screeningsafgørelsen og anførte, at planforslagene burde miljøvurderes, da de potentielt kunne have væsentlig indvirkning på miljøet. Klager 1 fremhævede især:

• En væsentlig udvidelse af en eksisterende produktionsvirksomhed fra 7.700 m² til 16.700 m².
• Virksomhedens placering i landzone, kystnært område og tæt på landbrug, boliger og skole.
• Treholdsdrift med øget tung trafik og støjgener.
• Mangelfuld udfyldelse af screeningsskemaet, særligt vedrørende punkterne 10, 11 og 15.

En beboer inden for lokalplanområdet (klager 2) klagede over vedtagelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen. Klager 2 anførte, at lokalplanen var i strid med planlovens regler om kystnærhed og Planlovens § 15 a om støj. Klager 2 gjorde desuden gældende, at lokalplanen medførte værdiforringelse af ejendommen og ønskede erstatning, samt at en privat markvej ikke burde nedlægges.

Området og planforslagene

Planområdet ligger i den nordligste del af Stige, en forstad til Odense, omgivet af gartnerier og et boligområde. Det omfatter en eksisterende virksomhed, en åben mark og parcelhuse. Området ligger dels i landzone, dels i byzone og delvist inden for kystnærhedszonen. Med planforslagene ville hele området blive byzone.

Formålet med planforslagene var at muliggøre en udvidelse af den eksisterende virksomhed med op til 9.000 m² bebygget areal, forebygge miljøgener fra trafik og støj, sikre visuel afskærmning og tilknytte eksisterende huse til boligområdet mod syd.

Lokalplanen opdelte området i to delområder: Delområde I til erhverv (produktion, lager, administration) med en maksimal byggehøjde på 8,5 m og en bebyggelsesprocent på 50 %. Delområde II til boligformål (fritliggende parcelhuse) med en maksimal byggehøjde på 8,5 m og en bebyggelsesprocent på 30 %.

Lokalplanen indeholdt bestemmelser om et grønt beplantningsbælte, vejadgang, parkeringspladser og støjforhold, herunder krav om støjvold og støjskærm samt dokumentation for overholdelse af støjgrænseværdier. Kommuneplantillægget udvidede rammeområde 11.EB11 (erhverv) og inddrog eksisterende boliger i boligområde 11.B12, så området ikke længere var jordbrugsområde.

Kommunens screeningsafgørelse

Kommunen foretog en miljøscreening i henhold til Miljøvurderingsloven fra 2015 § 4, stk. 2. Kommunen vurderede, at planerne ikke var omfattet af lovens bilag 3 eller 4, og at de ikke ville medføre væsentlig indvirkning på miljøet. Screeningen omfattede vurderinger af:

• Dyr og planter: Ingen truede arter i området.
• Trafik: Forventet stigning i tung trafik på 1-2 % og personbiltrafik på 3-4 %, samlet 4-6 %, hvilket ikke blev anset for væsentligt. Tung trafik skulle ledes ad en rute, der generede færrest boliger og undgik skolen. Støjberegninger viste overholdelse af grænseværdier for vejtrafikstøj.
• Påvirkning af naboer (støj): Beregninger for virksomhedsstøj og vejtrafikstøj var foretaget. Der skulle etableres en 3,2 m høj støjvold og en 5 m høj støjmur samt beplantningsbælte. Nye bygninger måtte ikke tages i brug, før tilstrækkelig støjafskærmning var etableret og dokumenteret. Kommunen vurderede, at der ikke ville opstå væsentlige gener for naboområder.

Kommunen fastholdt, at planforslagene ikke udløste en miljøvurdering, da de ikke medførte væsentlige miljøpåvirkninger. Virksomheden ville fremover blive reguleret efter maskinværkstedsbekendtgørelsen og luftvejledningen, hvilket ikke forventedes at medføre anderledes udledning end eksisterende.

Vedtagelse af plangrundlaget

Lokalplanen og kommuneplantillægget blev endeligt vedtaget den 12. oktober 2016 med visse ændringer baseret på høringssvar. Kortbilag 5 om forslag til støjafskærmning blev udtaget af den endelige lokalplan, da det ikke var bindende. Kommunen lagde vægt på, at udvidelsen af virksomheden var afgørende for at bevare over 250 arbejdspladser i Odense, og at miljømæssige forhold, herunder støj og trafik, kunne løses gennem planlægningen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Odense Kommunes screeningsafgørelse, kommuneplantillæg nr. 2 og lokalplan nr. 11-789. Alle afgørelser og planer forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet behandlede sagen efter Miljøvurderingsloven fra 2015 § 57, stk. 2 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, da afgørelserne var truffet før de nye love trådte i kraft. Nævnet kunne kun tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunens screening opfyldte lovens krav, og om planvedtagelsen var i strid med planloven. Klagepunkter vedrørende erstatning og privat vejret faldt uden for nævnets kompetence.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Nævnet vurderede, at planerne faldt ind under Miljøvurderingsloven fra 2015 § 3, stk. 1, nr. 1 eller Miljøvurderingsloven fra 2015 § 3, stk. 1, nr. 3, og at der kun var pligt til miljøvurdering, hvis planerne kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, da de omhandlede et mindre område på lokalt plan eller mindre ændringer.

Kommunens miljøscreening

Planklagenævnet fandt, at kommunens miljøscreening var sket i overensstemmelse med kriterierne i Miljøvurderingsloven fra 2015 bilag 2 og hvilede på et tilstrækkeligt grundlag. Nævnet vurderede de specifikke klagepunkter:

• Påvirkning af landskab: Kommunen havde foretaget den fornødne vurdering af placeringen i landzone og kystnærhedszonen. Nævnet fandt, at planerne ikke havde en sådan påvirkning af landskabet, at det begrundede et krav om miljøvurdering, især da virksomheden ikke ville medføre visuel påvirkning af kystlandskabet grundet topografi og eksisterende bebyggelse.
• Ændring af produktion: Nævnet fandt ikke, at ændringen i miljøregulering eller produktionsprocesser i sig selv medførte et krav om miljøvurdering, da luftforurening reguleres af miljølovgivningen, og naturen i området ikke var særlig sårbar.
• Trafik: Nævnet fandt, at spørgsmålet om trafikale påvirkninger var tilstrækkeligt undersøgt, og at de trafikale konsekvenser ikke udløste et krav om miljøvurdering, da støjgrænseværdier kunne overholdes, og trafikstigningen var begrænset.
• Påvirkning af naboer (støj): Nævnet bemærkede, at virksomheden skulle dokumentere overholdelse af vejledende støjgrænser før ibrugtagning af nye bygninger, og at der ikke var tale om særlig sårbar natur. Støjen fra virksomheden udløste derfor ikke et krav om miljøvurdering.

Samlet set fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var pligt til at udarbejde en miljøvurdering, idet planområdets størrelse, anvendelse og omfanget af virksomheden blev taget i betragtning.

Planklagenævnets vurdering af indholdet af planerne

• Planlægningsmæssige hensyn: Nævnet fandt ikke, at kommunens planlægning var i strid med planlovens formål, da kommunen havde hjemmel til at fastsætte bestemmelser om erhvervsvirksomhedens størrelse, afgrænsning og beliggenhed i henhold til Planlovens § 15, stk. 2, nr. 2, Planlovens § 15, stk. 2, nr. 3, Planlovens § 15, stk. 2, nr. 6, Planlovens § 15, stk. 2, nr. 7 og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 8.
• Planlovens § 15 a om støj: Nævnet fandt, at lokalplanen indeholdt de fornødne bestemmelser til sikring af støjhensynet, herunder krav om støjafskærmning og dokumentation for overholdelse af relevante grænseværdier for virksomhedsstøj, jf. Planlovens § 15 a, stk. 1, Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13, Planlovens § 15, stk. 2, nr. 19 og Planlovens § 15, stk. 2, nr. 22. Bestemmelsen i Planlovens § 15 a finder kun anvendelse for lokalplaner, ikke kommuneplantillæg.
• Planlægning inden for kystnærhedszonen: Et flertal på 9 medlemmer fandt, at Odense Kommune havde godtgjort den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Flertallet lagde vægt på, at virksomheden var etableret før reglerne om kystnærhedszonen, at den var placeret bag eksisterende bebyggelse, ikke kunne ses fra kysten grundet topografi, og at området ikke havde særlige landskabs- eller naturmæssige værdier. Kravene til belysning af alternative placeringer mindskes ved udvidelse af en eksisterende virksomhed. Et mindretal på 2 medlemmer fandt ikke, at kommunen havde godtgjort en særlig planlægningsmæssig begrundelse.

Planklagenævnet traf afgørelse i overensstemmelse med flertallets stemmeafgivelse. Klagegebyrerne blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke gav klagerne medhold.