Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til etablering af bosted for unge hjemløse i Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 16. august 2016 landzonetilladelse til etablering af en institution/bosted for unge hjemløse på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Ejendommen, der ligger i landzone, er en beboelsesejendom på 1.768 m2, som tidligere har fungeret som plejehjem, kollegium og bolig for udenlandske håndværkere. I henhold til kommuneplan 2017-2029 er Faster, hvor ejendommen ligger, en afgrænset landsby i landzone, udlagt til blandet bolig og erhverv med mindre service, fremstillings- og værkstedsvirksomhed, liberale erhverv og lignende, der ikke giver anledning til miljøgener. Ansøgningen omhandlede anvendelse af de eksisterende bygningsmæssige rammer til et botilbud for unge hjemløse i aldersgruppen 18-30 år, jf. Servicelovens § 110, med plads til 10 personer og ansættelse af pædagogisk, social- og sundhedsfagligt personale. Kommunen begrundede sin afgørelse med, at der bør være plads til sådanne institutioner, og at etableringen sker inden for eksisterende rammer. En gruppe naboer klagede den 12. september 2016 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Planklagenævnet) over landzonetilladelsen. Klagen rejste spørgsmål om nabohøring, kommunens vægtning af indsigelser, og tvivl om projektets forenelighed med at fremme børnefamilier i små samfund. Naboerne udtrykte desuden utryghed og henviste til faldende boligpriser samt en opfattelse af, at projektet havde udviklet sig til at omfatte lettere misbrugere. Kommunen svarede, at både landzone- og byggetilladelse var meddelt, at de ikke var bekendt med tidligere døgninstitution, og at alle indsigelser var forelagt Teknik- og Miljøudvalget.

Planklagenævnet stadfæstede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af institution/bosted for unge hjemløse. Nævnet har kompetence til at behandle klager over kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 og Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet har dog ikke kompetence til at behandle klager over sagsbehandlingen af projekter, som kommunen ikke har forholdt sig til som førsteinstans, herunder en eventuelt tidligere etableret døgninstitution eller etablering af et Potentialehotel. Nævnet vurderede, at det ansøgte ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planlovens § 37, stk. 2, da et botilbud efter Servicelovens § 110 ikke kan anses for "en bolig".

Kontinuitetsbrud og krav om tilladelse

Planklagenævnet lagde til grund, at anvendelsen af bygningerne som plejehjem ophørte i august 2008, og at ejendommen blev solgt den 1. januar 2012. Efter salget blev ejendommen anvendt som kollegium og bolig for håndværkere. Nævnet fandt, at der var sket et kontinuitetsbrud i anvendelsen af bygningerne, da den tidligere anvendelse som plejehjem ophørte i august 2008. Dette betød, at ibrugtagning af bygningerne til botilbud kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 56, stk. 1.

Generelle hensyn og vurdering

Nævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre bymæssig udvikling, hvor der er planlagt for det. Ved afgørelsen kan der tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Det er Planklagenævnets opfattelse, at etablering af behandlingsinstitutioner er en samfundsmæssig nødvendighed, og at der som udgangspunkt bør meddeles landzonetilladelse hertil, medmindre placeringen konkret er uhensigtsmæssig af planlægningsmæssige eller landskabelige grunde. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte etableres inden for eksisterende bygningsmæssige rammer.

Planklagenævnets konklusion

Nævnet fandt ikke, at det ansøgte strider imod de hensyn, som skal varetages med landzonebestemmelserne. Der blev lagt vægt på, at der er tale om et samfundsnødvendigt tilbud i henhold til Servicelovens § 110, at det etableres inden for eksisterende bygningsmæssige rammer, og at ejendommen ligger inden for landsbyafgrænsningen i et område udlagt til blandet bolig og erhverv i kommuneplanen. Planklagenævnet stadfæstede derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 16. august 2016. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnets § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnets § 3, stk. 4.