Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Syddjurs Kommune udstedte den 12. december 2017 et påbud om nedrivning og fjernelse af dele af en carport på ejendommen [adresse1], [matrikel1]. Påbuddet skyldtes, at carporten var opført tættere på vejskel end 5 meter, hvilket var i strid med en tinglyst deklaration (servitut) af 28. december 1972 om byggelinjer. Kommunen henviste til Planloven § 43 som hjemmel for påbuddet.
En nabo havde klaget over carporten, som kommunen ved en besigtigelse den 3. maj 2017 vurderede var i strid med både lokalplan nr. 64 og servituttens 5-meters byggelinje mod vejskel. Selvom klageren efterfølgende fjernede 2,9 meter af carporten, var den stadig kun 2,9 meter fra vejskel, hvilket fortsat var en væsentlig overskridelse af servituttens krav.
Klageren anmodede kommunen om ikke at håndhæve servitutten, idet klageren anførte, at andre ejendomme i området, der var omfattet af samme servitut, havde lignende overskridelser, som kommunen ikke havde håndhævet. Klageren mente, at der var tale om forskelsbehandling og nævnte specifikt ejendomme som [adresse2], [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adresse6], [adresse7], [adresse8], [adresse9], [adresse10], [adresse11], [adresse12], [adresse13] og [adresse14].
Kommunen begrundede påbuddet med, at carportens placering på 2,9 meter fra vejskel var en væsentlig overskridelse af den påkrævede 5-meters afstand. Kommunen lagde vægt på naboklagen og på, at carportens udformning og omfang ændrede områdets åbne karakter og medførte en uønsket fortætning i strid med servituttens formål. Kommunen henviste til Planloven § 15, stk. 2, nr. 6 som grundlag for, at byggelinjer kan optages i lokalplaner, og dermed håndhæves via Planloven § 43.
Syddjurs Kommune afviste klagerens anklager om forskelsbehandling og anførte, at den siden 1974 konsekvent havde håndhævet servituttens 5-meters byggelinje. Kommunen forklarede, at i sagerne vedrørende [adresse2] og [adresse14] var der givet tilladelser i strid med servitutten, fordi ansøgerne havde undladt at oplyse byggemyndigheden om servitutten. Kommunen fastholdt, at fejl i tidligere sager ikke afskar den fra at administrere korrekt fremadrettet.
For ejendommene [adresse3], [adresse8] og [adresse9] oplyste kommunen, at disse sager vedrørte en byggelinje på 2,5 meter mod interne stier, hvilket ikke var sammenligneligt med klagerens sag, der omhandlede en 5-meters byggelinje mod en vej, som i højere grad skulle sikre områdets åbne karakter. Kommunen anførte desuden, at de øvrige nævnte ejendomme ([adresse4], [adresse5], [adresse6], [adresse7], [adresse10], [adresse11], [adresse12] og [adresse13]) ikke overskred servitutten. Endelig afviste kommunen, at der blev givet mundtlige tilladelser, da alle afgørelser altid meddeles skriftligt.
Planklagenævnet behandlede klagen over Syddjurs Kommunes påbud af 12. december 2017. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, herunder overholdelse af almindelige forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Sagen blev udelukkende behandlet i forhold til servitutten, da lokalplanen ikke var anført i klagen.
Planklagenævnet fastslog, at den omhandlede deklaration var en privatretlig servitut, hvis indhold om byggelinjer kunne håndhæves efter Planloven § 43, da sådanne bestemmelser kan optages i en lokalplan, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 6. Det blev bekræftet, at carporten med en afstand på 2,9 meter til vejskel var i strid med servituttens 5-meters byggelinje.
Planklagenævnet vurderede klagerens anbringende om forskelsbehandling i henhold til lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sager om forhold, der i det væsentlige er ens, som udgangspunkt skal have samme resultat. Nævnet fandt:
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Syddjurs Kommunes afgørelse af 12. december 2017 om påbud om lovliggørelse af carporten. Kommunens afgørelse står derfor ved magt. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kolding Kommunes afslag på lovliggørelse af en carport. Klagen blev indsendt af ejendommens ejer via Kolding Kommune.
Socialtandplejen burde have behandlet patientens caries, uanset at vedkommende ikke havde smerter, da smerter ikke er en forudsætning for behandling i socialtandplejen. Det var dog korrekt at afvise kosmetisk implantatbehandling.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gladsaxe Kommunes afslag på dispensation og påbud om lovliggørelse a...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Helsingør Kommunes beslutning om ikke at håndhæve en servitutbestemm...
Læs mereForslag til Lov om afskaffelse af tilslutningspligt til naturgas og øget gennemsigtighed i varmesektoren
