Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation i Dragør Kommune

Dragør Kommune meddelte den 6. marts 2018 en lovliggørende dispensation fra byplanvedtægt nr. 3, Dragørs nordlige bydel, til et enfamiliehus i 2 etager på en ejendom. Denne afgørelse blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af en gruppe naboer.

Klagen og dens hovedpunkter

Naboerne klagede den 3. april 2018 over kommunens afgørelse. Klagen fokuserede primært på, at der ikke var grundlag for at genoptage Dragør Kommunes tidligere afgørelse af 27. juni 2017, hvor kommunen havde givet afslag på dispensation til det pågældende byggeri. Desuden gjorde klagerne gældende, at kommunens dispensation af 6. marts 2018 hvilede på et ulovligt hensyn til kommunens og kommunalbestyrelsesmedlemmernes eventuelle erstatningsansvar.

Ejendommen og byplanvedtægten

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 3, Dragørs nordlige bydel, fra 1965. Ifølge byplanvedtægtens § 4, stk. 1, må beboelsesbygninger kun opføres i én etage, eventuelt med udnyttet tagetage, og højden fra terræn til rygning må ikke overstige 8,5 m. Det opførte enfamiliehus har 2 fremskudte partier, 2 kviste forbundet af en tagterrasse i 1. sals højde, og kvistene har vinduer i gavl og sider. Planklagenævnet har opmålt korte afstande til skel mod naboer, hvilket indikerer potentielle indbliksgener.

Byggetilladelse og tidligere afgørelser

Dragør Kommune godkendte oprindeligt projektet den 18. januar 2016 som umiddelbart tilladt. Efter en klage fra en nabo udstedte kommunen en ny byggetilladelse den 31. oktober 2016 til et revideret projekt, hvoraf det fremgik, at byplanvedtægten skulle overholdes. Planklagenævnet ophævede den 2. maj 2017 kommunens oprindelige afgørelse, da byggeriet blev anset for at være i 2 etager, og hjemviste sagen til kommunen for at tage stilling til dispensation.

Kommunens afslag og genoptagelse

Kommunen traf den 27. juni 2017 afgørelse om afslag på dispensation. Ejeren meddelte dog, at hun ikke ville foretage fysiske ændringer, da huset var opført i overensstemmelse med byggetilladelsen. Kommunen indhentede herefter et juridisk notat, der vurderede en risiko for erstatningsansvar for kommunen, hvis der blev fastholdt et krav om fysisk lovliggørelse. På baggrund af dette notat besluttede Kommunalbestyrelsen den 22. februar 2018 at give lovliggørende dispensation fra Planlovens § 19 til det realiserede byggeri. Kommunen begrundede dispensationen med, at den ikke ville skabe præcedens, at ejeren havde været i god tro, og at der ikke var proportionalitet mellem omkostningerne ved fysisk lovliggørelse og husets afvigelse fra kvarterets øvrige boliger. Klagerne fastholdt, at der ikke var grundlag for genoptagelse, og at hensynet til erstatningsansvar var et ulovligt hensyn.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Dragør Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Genoptagelse af sagen

Nævnet vurderede, om kommunen var berettiget eller forpligtet til at genoptage sagen efter den tidligere afgørelse om afslag på dispensation. En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye, væsentlige faktiske oplysninger, nye retlige forhold eller ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Planklagenævnet fandt ikke, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold. Vedrørende sagsbehandlingsfejl, som kommunen mente bestod i manglende vurdering af proportionalitet, fandt nævnet ikke, at dette var en væsentlig fejl. Nævnet lagde vægt på, at ejeren siden 4. marts 2016 var bekendt med klagen over husets etageantal, og at byggetilladelsen af 31. oktober 2016 udtrykkeligt krævede overholdelse af byplanvedtægten. Ejeren valgte at færdiggøre byggeriet, selv efter Planklagenævnets afgørelse af 2. maj 2017, der fastslog, at byggeriet krævede dispensation, og kommunens efterfølgende afslag. I en sådan situation fandt nævnet ikke, at manglende proportionalitetsvurdering udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der berettigede genoptagelse. Nævnet konkluderede derfor, at kommunen hverken var forpligtet eller berettiget til at genoptage afgørelsen af 27. juni 2017.

Tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakt

Planklagenævnet vurderede også, om kommunen kunne tilbagekalde sin tidligere afgørelse om afslag på dispensation, som var begunstigende for naboerne. Planloven indeholder ikke specifik hjemmel til tilbagekaldelse, hvorfor almindelige forvaltningsretlige principper finder anvendelse. Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå nye faktiske eller retlige forhold, men alene en ændring af kommunens skønsmæssige vurdering. Desuden var der væsentlige modstående interesser, hvor hensynet til naboerne talte imod en tilbagekaldelse, og kommunen havde ikke vurderet dette spørgsmål i forbindelse med afgørelsen. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse af 27. juni 2017 om afslag på dispensation ikke var ugyldig, og at kommunen derfor ikke kunne tilbagekalde den.

Konklusion

Planklagenævnet fandt, at Dragør Kommunes afgørelse af 6. marts 2018 om dispensation led af væsentlige retlige mangler og derfor var ugyldig. Nævnet ophævede Dragør Kommunes afgørelse af 6. marts 2018 om lovliggørende dispensation fra § 4, stk. 1 i byplanvedtægt nr. 3, Dragørs nordlige bydel. Dette betyder, at kommunens afgørelse af 27. juni 2017 om afslag på dispensation fortsat står ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.