Klage over afgørelse om tagbelægning i strid med byplanvedtægt
Dato
12. november 2018
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om at tagbelægningen på et hus på [vejnavn1], Helsinge, er i
Gribskov Kommune traf den 28. maj 2018 afgørelse om, at tagbelægningen på en ejendom på [adresse1] var i strid med byplanvedtægt nr. 11 for området Ramløse Søkrog. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægtens § 6, stk. 2, som fastslår, at "Blanke og reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes."
Kommunens afgørelse og begrundelse
Kommunens afgørelse blev truffet på baggrund af en naboklage og en besigtigelse den 20. juni 2017. Kommunen vurderede, at taget fremstod blankt og reflekterende, og at det tilbagekastede lys. Kommunen definerede blankt eller reflekterende materiale som materiale, der ved lyspåvirkning tilbagekaster lys eller fremtræder som en skinnende overflade. Kommunen fremsendte fotos fra naboen og fra egen besigtigelse som dokumentation og krævede, at tagets glansværdi blev reduceret.
Klagen og klagerens argumenter
Ejendommens ejere klagede den 24. juni 2018 til Planklagenævnet. De anførte, at de bevidst havde valgt en tegltype med en glansværdi på 7, som ifølge standardiseret skala karakteriseres som mat. Klagerne argumenterede for, at alle materialer reflekterer lys i varierende grad, og at naboens billeddokumentation var taget i modlys under solnedgang, hvilket kunne få selv en mat overflade til at reflektere. De fandt det desuden besynderligt, at kommunens afgørelse først kom et år efter besigtigelsen, og at kommunens egne billeder ikke var blevet forelagt dem.
Kommunens bemærkninger til klagen
Kommunen fastholdt sin afgørelse og anførte, at en producents angivelse af et produkts glansværdi som mat ikke kunne ændre på de faktiske forhold, når taget var monteret. Kommunen fastholdt derfor, at taget var blankt og reflekterende og i strid med byplanvedtægten.
Planklagenævnet behandlede klagen over Gribskov Kommunes afgørelse. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om det ansøgte er i overensstemmelse med byplanvedtægten, hvis bestemmelser er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18.
Vurdering af tagmaterialet
Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at de anvendte tagsten var blanke eller reflekterende i strid med byplanvedtægtens § 6, stk. 2. Nævnet lagde vægt på de billeder, der indgik i sagen, som viste, at tagstenene reflekterede lys i et vist omfang. Nævnet bemærkede, at angivelser af glansværdi ikke giver et entydigt billede af den visuelle oplevelse af spejlvirkningen, da genevirkningerne også afhænger af overfladens farve og tekstur. En kommune kan derfor ikke alene basere sin vurdering på producentens oplysninger om glansværdi, men må supplere med egne undersøgelser.
Officialprincippet og partshøring
Nævnet vurderede, at kommunen havde undersøgt sagen tilstrækkeligt, da afgørelsen var baseret på både naboens fotos og kommunens egen besigtigelse. Selvom kommunen ikke havde sendt billederne i partshøring, og klagerne dermed ikke havde haft lejlighed til at kommentere dem, fandt nævnet ikke, at dette udgjorde en væsentlig retlig mangel ved afgørelsen. Dette skyldtes, at klagerne havde haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger under klagesagen, og at nævnet selv havde foretaget en prøvelse af spørgsmålet om tagstenenes overholdelse af byplanvedtægten. Pligten til partshøring er fastsat i Forvaltningsloven § 19, stk. 1.
Afgørelse
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes afgørelse af 28. maj 2018. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Gebyr
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser