Lokalplanpligt ved nedrivning af markant bebyggelse i kulturmiljø på Odense Havn

Sagen omhandler Odense Kommunes tilladelse til nedrivning af otte bygninger på Siloøen i Odense Havn, givet uden forudgående udarbejdelse af en lokalplan. En lokal forening klagede over afgørelsen til Planklagenævnet med påstand om, at nedrivningen var lokalplanpligtig.

Området og planforhold

Siloøen er i kommuneplanen udlagt til blandet bolig og erhverv og er desuden udpeget som et kulturmiljø med særlige kulturhistoriske interesser. En særskilt byomdannelsesplan for Odense Havn fremhæver flere af bygningerne som bevaringsværdige, selvom de ikke formelt var registreret som sådan efter SAVE-metoden. Bebyggelsen, der ønskedes nedrevet, bestod af en række industribygninger, herunder en markant jernbetonsilo (FAF-siloen), med et samlet bebygget areal på 3.588 m².

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren argumenterede for, at nedrivningen udgjorde et større indgreb, der ville medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø, og derfor var omfattet af lokalplanpligten i Planloven § 13, stk. 2. Klageren fremhævede bygningernes markante placering, deres kulturhistoriske værdi som en del af havnens identitet og det store omfang af nedrivningen.

Odense Kommune mente ikke, at nedrivningen var lokalplanpligtig. Kommunen anførte, at bygningerne ikke var juridisk beskyttet som bevaringsværdige, og at en kommende lokalplan for nybyggeri ville inddrage offentligheden. Kommunen henviste desuden til en privatretlig lejekontrakt, der forpligtede lejeren til at fjerne bygningerne ved lejemålets ophør.

Planklagenævnet ophævede Odense Kommunes afgørelse om at tillade nedrivning af bygningerne på Siloøen uden en lokalplan. Nævnet fastslog, at kommunens tilladelse reelt udgjorde en afgørelse om, at projektet ikke var lokalplanpligtigt, hvilket er et retligt spørgsmål, nævnet har kompetence til at prøve efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af lokalplanpligt

Planklagenævnet fandt, at nedrivningen var omfattet af lokalplanpligten i Planloven § 13, stk. 2. Afgørelsen blev baseret på en samlet vurdering af følgende forhold:

• Omfanget: Der var tale om nedrivning af en betydelig bygningsmasse på i alt 3.588 m², omfattende næsten alle bygninger på halvøen.
• Visuel og miljømæssig påvirkning: Bebyggelsen var meget markant i landskabet på grund af sin beliggenhed på en ø og bygningernes volumen.
• Kulturhistorisk betydning: Området var i kommuneplanen udpeget som et kulturmiljø, hvilket indikerer særlige bevaringsinteresser.

Samlet set vurderede nævnet, at nedrivningen ville medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Nævnet bemærkede desuden, at en privatretlig lejekontrakt ikke kan tilsidesætte planlovens offentligretlige krav.

Konsekvensen af afgørelsen er, at nedrivningen ikke kan gennemføres, før kommunen har udarbejdet og vedtaget en lokalplan for projektet.