Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til autoværksted i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune afslog den 31. maj 2018 en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til et autoværksted på en ejendom i landzone. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet, som stadfæstede kommunens afslag. Klagen omhandlede navnlig, at kommunen ikke havde bedt ansøgeren om en nærmere redegørelse for erhvervet, samt at området var karakteriseret som blandet bolig og erhverv. Ejendommen, der er på 1.545 m², ligger i landzone umiddelbart syd for landsbyen Akselholm og delvist i et naturbeskyttelsesområde. Den er ikke omfattet af en kommuneplanramme, men ligger lige uden for kommuneplanramme 11.L01, Akselholm, som udlægger området til blandet bolig og erhverv. Ejendommen ligger desuden inden for skovbyggelinjen.

Forløbet før ansøgningen

Holbæk Kommune havde den 27. marts 2007 givet landzonetilladelse til at udvide en eksisterende garage og opføre et redskabsskur på ejendommen. Garagen fik et samlet areal på 89 m². Efterfølgende blev der givet byggetilladelse den 16. maj 2007. Siden 2014 har der ifølge CVR været drevet autoværkstedsvirksomhed fra ejendommen. Kommunen blev i 2017 under et virksomhedstilsyn opmærksom på, at autoværkstedet var etableret uden tilladelse, og varslede den 18. april 2018 påbud om lovliggørelse.

Ansøgningen om lovliggørelse

Ansøgningen om lovliggørende landzonetilladelse vedrørte et autoværksted på 89 m², opført i 2013 med virksomhedsstart i 2014. Ansøgeren anførte, at vedkommende ikke var klar over, at kommunen skelnede mellem privat og erhvervsmæssig udnyttelse af værkstedshallen, da to lifte ikke kunne antages at være til privat brug. Virksomheden, der reparerer og servicerer ca. 500 biler årligt, har et oplag af dæk, affald, olie og kemikalier. På gårdspladsen er opstillet en 1.200 liters olietank til spildolie, og pladsen benyttes til parkering af 2-5 biler. Ansøgeren henviste til andre ejendomme i området, der ligeledes anvendes erhvervsmæssigt.

Kommunens afslag

Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til Planlovens § 35, stk. 1. Begrundelsen var, at autoværkstedet var i modstrid med planlovens intention om, at erhvervsvirksomheder skal etableres i udlagte erhvervsområder. Kommunen lagde vægt på, at etableringen ville tilsidesætte landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn og ikke var forenelig med kommuneplanens udpegninger for området. Kommunen fandt ikke grundlag for en midlertidig tilladelse og ville i sin håndhævelsesproces give virksomheden en rimelig frist til afvikling. Kommunen havde ikke kendskab til erhverv på de nævnte sammenligningsejendomme og fandt ikke, at virksomheden var omfattet af Planlovens § 37, stk. 1 eller Planlovens § 37, stk. 2.

Klagerens bemærkninger

Klageren anførte, at kommunen ikke havde udøvet sin vejlednings- og informationspligt i forbindelse med de oprindelige ansøgninger i 2007. Klageren mente, at kommunen som professionel part burde have sikret sig formålet med værkstedshallen. Klageren fremhævede, at Akselholm-området har karakter af blandet bolig og erhverv, og at ejendommen fremstår som en naturlig del af landsbyen. Klageren henviste til lokal opbakning og ønskede at redegøre for sagen over for udvalget, hvilket kommunen havde afvist. Klageren havde en berettiget forventning om, at kommunens første afgørelse var gyldig, og at en senere praksisændring ikke kunne medføre afslag. Klageren havde anmodet om en midlertidig tilladelse på minimum 3 år til at afvikle virksomheden, hvis permanent tilladelse ikke kunne gives.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at det af landzone- og byggetilladelsen fra 2007 fremgik, at der var tale om udvidelse af en garage, og at der intet sted var oplyst om indretning til autoværksted. Kommunen anførte, at manglende oplysning herom ikke kunne skabe en berettiget forventning. Ejendommen ligger i landzone lige uden for en afgrænset landsby. Kommunen oplyste, at der var en lovliggørelsessag i gang vedrørende aktiviteten på en af de nævnte sammenligningsejendomme. Kommunen lagde vægt på præcedens og afviste, at landzoneadministrationen kunne baseres på subjektive stemninger. Kommunen oplyste, at landzonesagsbehandlingen var uddelegeret til administrationen, og at en ansøger derfor ikke havde krav på at få forelagt sin ansøgning for udvalget.

Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til autoværkstedet. Nævnet fandt, at etableringen af autoværkstedet ikke var umiddelbart tilladt i medfør af Planlovens § 37, stk. 2, da bygningen var opført i 2013 til brug for autoværkstedet og dermed ikke var en overflødiggjort bygning. Derfor krævede det ansøgte landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Planklagenævnets vurdering af sagsbehandlingen

Planklagenævnet fandt ikke, at det var en retlig mangel ved afgørelsen, at den var truffet af forvaltningen, da landzonesagsbehandlingen var uddelegeret til administrationen i kommunen. Nævnet kunne ikke tage stilling til, om Holbæk Kommune i forbindelse med ansøgningen fra 2007 havde tilsidesat officialprincippet, da dette var en anden afgørelse, som aldrig havde været prøvet i nævnet. Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde fået en berettiget forventning om at kunne drive erhverv fra ejendommen, da tilladelsen fra 2007 kun omhandlede udvidelse af en garage, og kommunen ikke var bekendt med erhvervsanvendelsen før 2017.

Generelle principper for landzonetilladelser

Nævnet henviste til, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Landzonereglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Nyt byggeri til ikke-jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv bør som hovedregel placeres i byzone. I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes, som i tilfælde med forudgående ansøgning.

Planklagenævnets endelige vurdering

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives lovliggørende landzonetilladelse, da det ville være i modstrid med de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn. Nævnet lagde vægt på, at autoværkstedet ikke var et primært erhverv, og at der ikke var forhold, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om placering i erhvervsudlagte områder. Det forhold, at der var planlagt for blandet bolig og erhverv i nærheden, talte ikke for en tilladelse, da kommuneplanrammen netop afgrænsede det område, der kunne benyttes til erhverv. Nævnet lagde desuden vægt på at sikre en klar grænse mellem land og by og hensynet til at undgå præcedens. Lokal opbakning kunne ikke inddrages i afgørelsen. Vedrørende ønsket om en midlertidig tilladelse fandt nævnet det generelt betænkeligt at give tidsbegrænsede landzonetilladelser, da det kunne skabe forventninger om forlængelse eller permanent tilladelse.

Afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse af 31. maj 2018 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til autoværksted. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.