Afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 214, Sommerhusområde ved Hostrup Strand, til opførelse af sommerhus på [adresse1]

Skive Kommune meddelte den 6. juli 2018 dispensation fra lokalplan nr. 214, Sommerhusområde ved Hostrup Strand, til opførelse af et sommerhus på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Planklagenævnet af en grundejerforening og fem ejere af ejendomme i området.

Klageforløb og kommunens genbehandling

Klagen blev oprindeligt indgivet den 5. juni 2018. Efter modtagelsen af klagen tilbagekaldte kommunen den oprindelige dispensation og byggetilladelse, da der ikke var foretaget naboorientering. Kommunen genoptog sagen, gennemførte naboorientering den 12. juni 2018 og traf en ny, enslydende afgørelse om dispensation den 6. juli 2018. Klagerne blev informeret om, at deres oprindelige klage ville blive behandlet som en klage over den nye afgørelse.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen [adresse1] er omfattet af lokalplan nr. 214, Sommerhusområde ved Hostrup Strand. Lokalplanens formål er blandt andet at muliggøre udstykning af attraktive sommerhusgrunde, inspirere til nutidig arkitektur, sikre bebyggelse der indordner sig terrænet, og bevare området som et fritidsområde med sommerhuse på naturgrunde.

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelse:

• Bebyggelsens omfang og placering:
  • Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10, og bebyggelsen må kun opføres i 1 etage (Lokalplan nr. 214 § 6, stk. 2).
• Bebyggelsens ydre fremtræden:
  • Tagflader må kun udføres med sort tagpap på lister (Lokalplan nr. 214 § 7, stk. 6).
• Ubebyggede arealer og beplantning:
  • Terrænregulering inden for byggefeltet må ikke overstige +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn. Uden for byggefeltet må der ikke foretages terrænregulering, undtagen for adgangsforhold (Lokalplan nr. 214 § 8, stk. 1).
  • Beplantning skal fremstå med mindre busk- og beplantningspartier og spredte solitære træer (Lokalplan nr. 214 § 8, stk. 2).

Afstanden fra det ansøgte sommerhus til klagernes ejendomme varierer mellem ca. 60 m og 260 m, med et fælles friareal og beplantning imellem.

Kommunens afgørelse og klagernes anbringender

Skive Kommune meddelte dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, til en bebyggelsesprocent på 11,9, fra § 7, stk. 6, til tagbelægning med betontagsten, og fra § 8, stk. 1 og 2, til terrænregulering. Kommunen begrundede afgørelsen med, at dispensationen ikke var i strid med lokalplanens principper, og at sommerhusets størrelse eller byggestil ikke i sig selv gjorde det til et parcel/helårshus, da lokalplanen var for løst formuleret på dette område.

Klagerne anførte, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper, især vedrørende opførelsen af et stort sommerhus på 375 m² med overskridelse af bebyggelsesprocenten og væsentlig terrænregulering, hvilket de mente gav byggeriet karakter af et parcelhus. De klagede også over manglende partshøring i henhold til Forvaltningslovens § 19, da byggeriet ville medføre væsentlige gener for dem.

Kommunen fastholdt, at dispensationen var i overensstemmelse med Planlovens § 19 og anførte, at klagerne ikke havde en væsentlig individuel interesse i sagen, og at der derfor ikke var pligt til partshøring.

Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, hvilket begrænser nævnets prøvelse til retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at dispensere og overholdt forvaltningslovens regler om partshøring. Nævnet kan ikke tage stilling til skønsmæssige afgørelser eller om dispensationen er rimelig eller hensigtsmæssig.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at det ansøgte byggeri ikke var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent (§ 6, stk. 2), tagflader (§ 7, stk. 6) og terrænregulering (§ 8, stk. 1). Forholdet krævede derfor dispensation i henhold til Planlovens § 19.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesprocent, tagflader og terrænregulering ikke udgjorde en del af planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser uden særlig karakter eller detaljeringsgrad, og at planens formålsbestemmelse ikke specifikt henviste til disse. Derfor fandt nævnet, at det ikke var i strid med planens principper at dispensere fra disse bestemmelser.

Partshøring

Vedrørende spørgsmålet om partshøring efter Forvaltningslovens § 19, stk. 1, bemærkede nævnet, at grundejerforeningen var blevet naboorienteret og havde fremsendt en indsigelse, hvorved kommunen var bekendt med foreningens synspunkter. Nævnet fandt, at selv hvis grundejerforeningen havde partsstatus, ville den manglende partshøring ikke udgøre en væsentlig retlig mangel, der skulle føre til ophævelse af afgørelsen.

For de øvrige klagere (ejerne af de fem ejendomme) fandt Planklagenævnet, at de ikke havde partsstatus i sagen. Dette blev begrundet med afstanden til det ansøgte byggeri (ca. 60-260 m), tilstedeværelsen af et fælles friareal på ca. 10 m og beplantning mellem ejendommene. Nævnet vurderede, at dispensationerne ikke ville medføre så væsentlige gener for disse klagere, at det kunne begrunde partsstatus. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre dem.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Skive Kommunes afgørelse af 6. juli 2018 om dispensation fra lokalplan nr. 214 til opførelse af et sommerhus på ejendommen [adresse1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.