Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over afslag på landzonetilladelse og påbud vedrørende telte og blomstersalg

Sagen omhandler Helsingør Kommunes afslag på landzonetilladelse til opstilling af telte og blomsterudsalg samt et efterfølgende påbud om fjernelse af telte og ophør af salget på ejendommen [matrikel1], [adresse1].

Baggrund for sagen

Den 22. marts 2017 gav Helsingør Kommune afslag på en ansøgning om landzonetilladelse til midlertidigt blomstersalg fra telte. Afslaget omfattede også en dispensation fra naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje. Kommunen varslede allerede den 11. maj 2016 et påbud om fjernelse af telte og ophør af blomstersalg. Efter afslaget i 2017 varslede kommunen den 30. maj 2017 igen et påbud om standsning af salget, da aktiviteten fortsatte for andet år i træk uden de nødvendige tilladelser. Selvom teltene blev fjernet midlertidigt, blev de senere genopstillet.

Kommunens påbud og klagen

Den 1. maj 2018 udstedte Helsingør Kommune et formelt påbud om fjernelse af telte, virksomhedsskilte og ophør af blomstersalg. Dette påbud blev begrundet med overtrædelse af Planloven § 35, stk. 1 (landzonebestemmelserne) samt Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 21, stk. 1 (skovbyggelinje og skilte). Kommunen konstaterede, at blomstersalget, der typisk varede 6-7 uger, nu foregik for tredje år i træk.

En af påbuddets adressater klagede den 13. maj 2018 til Planklagenævnet. Klageren udtrykte uforståenhed over afslaget, især da lignende aktiviteter, såsom en campingplads med butik og salg fra andre ejendomme i nærområdet, tilsyneladende var tilladt. Klageren anførte, at der var tale om forskelsbehandling af erhvervsdrivende i kommunen. Klageren henviste til en telefonisk kontakt med kommunen i april 2017, hvor klageren fik den opfattelse, at kommunen ikke ville foretage sig yderligere i sagen. Kommunen fastholdt dog sin afgørelse og havde ingen yderligere kommentarer til klagen over påbuddet.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over både Helsingør Kommunes afslag fra 2017 og påbuddet fra 2018.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder retlige spørgsmål vedrørende påbud. Nævnet kan dog kun behandle sager efter planloven og har ikke kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet efter naturbeskyttelsesloven. De dele af klagen, der vedrørte naturbeskyttelsesloven, blev derfor videresendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Afvisning af klage over afslaget fra 2017

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over kommunens afslag af 22. marts 2017, da klagefristen var overskredet. Ifølge Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1, skal en klage indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Afslaget fra 2017 angav en klagefrist til den 19. april 2017, og det fremgik tydeligt, at klagen skulle indgives elektronisk via Klageportalen til Planklagenævnet. Klagen blev først modtaget i Klageportalen den 13. maj 2018, hvilket var langt efter fristens udløb. Klagerens telefoniske henvendelse til kommunen i april 2017 ændrede ikke på dette, da den korrekte klagevejledning var givet.

Afvisning af klage over påbuddet fra 2018

Planklagenævnet afviste desuden at behandle klagen over kommunens påbud af 1. maj 2018. Nævnet fandt, at klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål, der specifikt vedrørte påbuddet, men derimod udelukkende klagepunkter om kommunens afslag på landzonetilladelse.

Afgørelsens endelighed

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.