Stadfæstelse af afslag på dispensation til terrænregulering inden for åbeskyttelseslinje

Sagen omhandler en ansøgning om dispensation til terrænregulering på matr. nr. 4d og 7b Niverød By, Karlebo, beliggende Vejenbrødvej 53X, 2980 Kokkedal. Ansøgeren ønskede at tilføre 16.000 m3 jord til et areal på 32.000 m2 for at forbedre landbrugsarealets driftsmæssige forhold, da det ofte oversvømmes af Nivå. En del af arealet ligger inden for åbeskyttelseslinjen.

Fredensborg Kommune afslog den 19. april 2018 ansøgningen om dispensation til jordopfyldning og terrænregulering inden for åbeskyttelseslinjen. Kommunen begrundede afslaget med, at en dispensation ville stride mod kommuneplanens udpegninger og administrationsgrundlag, herunder at arealet er udpeget som værdifuldt landskab, potentielt vådområde samt beskyttelsesområde for natur- og geologiske værdier i Fredensborg Kommuneplan 2017.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Ansøgeren påklagede kommunens afgørelse den 23. maj 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at arealet ikke har landbrugsmæssig værdi uden terrænregulering på grund af oversvømmelser fra Nivå, og at en terrænregulering af området uden for åbeskyttelseslinjen ikke ville have betydning for arealet inden for beskyttelseslinjen, som er berørt af oversvømmelserne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse af 19. april 2018 om afslag på dispensation til terrænregulering inden for åbeskyttelseslinjen. Afgørelsen blev truffet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde vægt på, at hovedformålet med åbeskyttelseslinjen er at sikre åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Efter Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i terrænet inden for 150 m fra registrerede vandløb. Kommunen kan meddele dispensation fra dette forbud i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.

Nævnet vurderede, at den ansøgte terrænregulering ville tilsidesætte de landskabelige hensyn, som åbeskyttelseslinjen skal varetage. De lavtliggende områder langs åer er med til at fremhæve deres placering i landskabet, og en generel hævelse af terrænniveauet ville udviske oplevelsen af åen som landskabselement. Desuden tillagde nævnet det vægt, at en dispensation med henblik på forbedret dyrkning af landbrugsarealerne potentielt kunne skabe præcedens for lignende sager om terrænregulering af ånære arealer, hvilket ville stride mod forbuddet.

Gebyr og afgørelsens endelighed

Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.