Tilladelse til råstofindvinding ophævet pga. mangelfuld vurdering af påvirkning på hasselmus og VVM-screening

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Region Sjællands tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og en VVM-screeningsafgørelse for et areal på ca. 7 ha i Lynge, Sorø Kommune. Region Sjælland havde den 8. december 2017 meddelt en 10-årig tilladelse til årlig indvinding af 100.000 m3 sand, grus og sten over grundvandsspejl, med hjemmel i Råstoflovens § 7, stk. 1. Samtidig havde regionen truffet afgørelse om, at projektet ikke krævede en miljøkonsekvensrapport (VVM) efter Miljøvurderingslovens § 21.

Klager og deres anbringender

Regionens afgørelser blev påklaget af to foreninger. Klager 1 anførte, at indvindingstilladelsen ville medføre støj- og trafikgener for omkringboende, og at der burde have været foretaget en fuldstændig miljøvurdering med offentlig inddragelse. Klager 2 anførte, at tilladelsen var i strid med Habitatdirektivets regler om beskyttelse af bilag IV-arten hasselmusen, og at den potentielt var i strid med Miljøskadelovens § 2 og Miljøskadelovens § 7.

Region Sjællands bemærkninger

Region Sjælland fastholdt sine afgørelser. Regionen bestred indledningsvist klager 1's klageberettigelse, men Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt senere klager 1 klageberettiget. Vedrørende støj vurderede regionen, at området faldt inden for områdetype 3 (spredt bebyggelse i det åbne land), og at støjgrænserne kunne overholdes. Trafikgener blev anset for at falde uden for råstoflovens reguleringsområde.

I forhold til hasselmusen bemærkede regionen, at arealet var afskovet og fremstod som en bar mark, hvilket gjorde det uegnet som levested. Regionen vurderede, at der ikke var risiko for fragmentering af hasselmuskolonier, da omkringliggende arealer havde gunstigere betingelser for spredning. Regionen henviste desuden til et projekt, der angiveligt viste, at hasselmus kan trives tæt på aktiv råstofindvinding. Regionen vurderede, at projektet ikke medførte betydelig negativ påvirkning i henhold til miljøskadeloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Sjællands afgørelser og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt væsentlige retlige mangler i regionens vurderinger.

Klageberettigelse

Nævnet fandt, at klager 1 var klageberettiget i henhold til Råstoflovens § 15, stk. 1, nr. 7, idet klagers ejendom var beliggende ca. 230 meter fra indvindingsarealet, og der ikke var anden bebyggelse imellem. Aktiviteten blev anset for at være støjende og støvende, hvilket gav klager en væsentlig, individuel interesse i sagen.

Vurdering af hasselmus (bilag IV-art)

Nævnet vurderede, at Region Sjællands afgørelse ikke i tilstrækkelig grad havde afklaret projektets betydning for den økologiske sammenhæng mellem de to kendte hasselmusområder øst og vest for indvindingsarealet. Hasselmusen er en sjælden og truet bilag IV-art, der er sårbar over for fragmentering og isolering af levesteder. Med henvisning til TEUF artikel 191, stk. 2, og forsigtighedsprincippet, fandt nævnet, at det i udgangspunktet bør lægges til grund, at der eksisterer en forbindelseskorridor mellem de to områder. Regionens vurdering efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 3, nr. 1, led derfor af en væsentlig retlig mangel.

VVM-screeningsafgørelse

Nævnet fandt, at Region Sjællands VVM-screeningsafgørelse led af en væsentlig retlig mangel. Det blev fremhævet, at der ved screening skal tages særligt hensyn til områder, der er yngle- og rasteområder for arter udpeget i henhold til Habitatdirektivets bilag IV, jf. Miljøvurderingslovens bilag 6, pkt. 2. Regionen havde ikke tilstrækkeligt afklaret, om råstofindvindingsprojektet ville have væsentlig indvirkning på hasselmusens yngle- og rasteområder, herunder en potentiel økologisk forbindelseskorridor.

Øvrige bemærkninger

Nævnet bemærkede, at Region Sjælland i den fornyede behandling af sagen skulle tage særskilt stilling til karakteren af de omkringliggende boliger i forhold til støjgener, da de potentielt burde betragtes som et egentligt boligområde (områdetype 5 eller 8) frem for spredt bebyggelse (områdetype 3). Desuden skulle regionen inddrage nævnets tidligere afslag på dispensation til råstofindvinding inden for fortidsbeskyttelseslinjen omkring en gravhøj.

De indbetalte klagegebyrer blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.