Klage over dispensation til ændring af harmoniforhold og farvenuance for vindmøller

Odder Kommune meddelte den 8. februar 2018 dispensation fra lokalplan nr. 1126, Vindmølleområde syd for Torrild, til ændret harmoniforhold og farvenuance for vindmøller på tre adresser i Torrild. Baggrunden for ansøgningen var, at typecertificeringen for den oprindeligt planlagte vindmølletype var udløbet, hvilket nødvendiggjorde opsætning af en ny model. Den nye model, af typen [produktnavn2], afveg fra lokalplanens bestemmelser vedrørende harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter (1:1.4 mod tilladt 1:1.1-1:1.35) og farvenuance (RAL 7038 mod tilladt RAL 7035 eller lysere).

Kommunen sendte ansøgningen i nabohøring fra den 28. november til den 22. december 2017 og modtog flere høringssvar, herunder fra et advokatfirma, der repræsenterede otte naboejendomme. Sagen blev behandlet på et byrådsmøde den 5. februar 2018, hvor indsigelser og forvaltningens svar indgik i bilagsmaterialet.

En beboer i området klagede den 5. marts 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen omhandlede primært følgende punkter:

Mangelfuld dispensation

Klageren anførte, at dispensationen var mangelfuld, da den ikke tydeligt angav den tilladte mølletype, fabrikant eller effektstørrelse, hvilket ifølge klageren slørede rækkevidden af dispensationen og potentielt muliggjorde omgåelse af kravet om ensartede møller. Klageren mente, at ændringerne krævede en ny lokalplan og en fornyet VVM-vurdering. Kommunen fastholdt, at lokalplanbestemmelser og dispensationer er generelle og ikke skal favorisere specifikke mærker eller typer, og at afvigelserne ikke var så vidtgående, at de krævede en ny lokalplan.

Mangelfuld nabohøring og sagsoplysning

Klageren gjorde gældende, at kommunens sagsbehandling var mangelfuld i forbindelse med nabohøringen, idet forvaltningen ikke havde besvaret specifikke spørgsmål vedrørende afstande, støj- og skyggekastberegninger, og at borgerne ikke havde forudsætninger for at forstå de tekniske engelske støjberegninger. Klageren anførte, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, og at dispensationen var ugyldig, da den var baseret på unøjagtige data og en unøjagtig angivelse af mølletypen. Klageren påpegede også, at lavfrekvent støj og skyggekast ville øges betydeligt, og at ændringer i beplantning gjorde de fremsendte beregninger ugyldige. Kommunen kommenterede ikke direkte på disse specifikke klagepunkter i sine bemærkninger til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede klagen over Odder Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 1126. Nævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om kommunen har haft hjemmel til at dispensere, overholdt regler om naboorientering og almindelige forvaltningsretlige principper som officialprincippet. Nævnet kan derimod ikke efterprøve kommunens skønsmæssige afgørelse om, hvorvidt dispensationen er rimelig eller hensigtsmæssig.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at både det ændrede harmoniforhold (1:1.4) og den mørkere farvenuance (RAL 7038) var i strid med lokalplanens § 7.3 og § 8.2 og derfor krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 7.3 og § 8.2 ikke udgjorde en del af planens principper, da der var tale om bebyggelsesregulerende bestemmelser. Selvom formålsbestemmelsen nævnte ensartethed i proportioner og farver, var dette en generel opremsning og ikke en fremhævelse af særlig betydning. Der var heller ingen andre holdepunkter for at anse bestemmelserne som principper. På den baggrund fandt Planklagenævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensationen efter Planloven § 19, stk. 1. Nævnet fandt endvidere, at dispensationen ikke var upræcis, da den udtrykkeligt angav den tilladte farve og harmoniforhold.

Naboorientering og håndtering af indsigelser

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt Planloven § 20, stk. 1 om naboorientering. Det fremgik, at projektet var sendt i høring, og at de indkomne indsigelser var indgået i byrådets vurdering. Nævnet bemærkede, at planloven ikke stiller krav om, at kommunen skal imødekomme indsigelser eller besvare spørgsmål fra naboer, men blot at indsigelserne skal indgå i vurderingen.

Officialprincippet

Vedrørende klagepunktet om mangelfuld sagsoplysning og upræcise beregninger af støj og skyggekast, samt manglende nøjagtige oplysninger om mølletype og effekt, fandt Planklagenævnet ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen har et vidtgående skøn i dispensationssager, især når dispensationen vedrører bestemmelser, der regulerer vindmøllernes omfang og udseende, og dermed primært visuelle forhold. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde pligt til at tilvejebringe nøjagtige oplysninger om støj og skyggekast, ligesom mølletypens effekt og selve mølletypen ikke i sig selv var relevante hensyn at inddrage i en dispensation af den foreliggende karakter.

Afgørelse

Planklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagen over Odder Kommunes afgørelse af 8. februar 2018. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.